Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 25th, 2021

Er ægte musik idealistisk?

En undervisnings-nodebog med et stykke, Things to Come, af Dizzy Gillespie fik mig ud på en YouTube og Wikipedia research.

(Link til YouTube er en “Reunion” optagelse, men viser fint, hvad problemet er med Dizzy’s “Be Bop” musik.)

Kort sagt så var Dizzy Gillespie en organisator (orkester, koncerter, støtte til musikere) som fik etableret en ny stilart “Be Bop”, der verden over fik jazzmusikere i flere generationer til at spille på en anden måde.

Men der er en drejning (twist) af historien, som er sørgeligt interessant: Dizzy’s musik var ikke bredt populær i midten af 40’erne, da den opstod, der var modstand mod den måde at spille.

For at komme bredere ud til publikum var det nødvendigt at lave dansetrin til Be Bop numre, “new moves”. Specialister blev indkaldt, og forsøgte ærligt! Men døm selv, – de kunne simpelthen ikke lave dans ud af Dizzy’s numre. (Link går 11 minutter ind i video’en; der er vistnok et kortere klip med lige de to dansere. Stan Levey fortæller at de godt var klar over at det var håbløst.)

Næhæ, swing, jazz med schwung, var populært, vi husker allesammen at man kunne synge med på Glenn Miller, fx Moonlight Serenade, og Ellington, Basie, Ella Fitzgerald med Chick Webb og mange andre. Det var det, der solgte, det, man hørte – med mindre man var en jazz-nørd, og de fandtes heldigvis, så der opstod nogle steder, hvor man spillede Be Bop; New York 52.street læser man, men der var også andre steder, og Dizzy arrangerede endda en tourné til Californien på et tidspunkt i begyndelsen af 50’erne.

Nu er det jo en anden musiker, man husker i forbindelse med Be Bop, nemlig Charlie Parker, alt-saxofonist (som også kunne spille baryton og andre instrumenter). Han gav Be Bop et format, så den ikke blot var for specialister og nørder, men hævede sig, fløj som en fugl – deraf fik han tilnavnet “Bird”.

En trommespiller — trommeslager, drummer, janitshar, hvad siger man på dansk om en der spiller på trommer? — Stan Levey har i interview fortalt om musikken og oplevelserne med Dizzy og Parker.

Parker blev narkoman, og da Dizzy fik ham med på tourné til Californien, gik Parker i stykker fordi han ikke kunne tåle at holde op med stoffer. Han blev indlagt på Camarillo, et hospital, som efter et år fik ham på benene igen, men han var blevet tyk og hævede og var ikke helt rask. Men han levede nogle år endnu.

Parker’s musik er blevet stående i form af nedskrivninger, transcripts, og mange saxofonister kan hans ting udenad, dejlige soli, som også kunne blive til temaer, fx. den berømte “Donna Lee”, som også Svend Asmussen har spillet.

Dizzy Gillespie fortsatte med at spille og engang i 80’erne kunne man høre ham spille på Oslobåden … (!) … og jeg tænkte det var synd at det ikke var i Tivolis Glassal.

Written by Donald

Monday, January 25, 2021 at 22:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with

Kom i tanke om udtrykket “girafhjerte” …

Faktisk er det ordet “Girafsprog”, som jeg burde være kommet i tanke om – men tanken opstod i forbindelse med en bemærkning om en teenager, der skød i vejret og ikke behøvede at blive højere. Udtrykket girafsprog betegner sprog hvor man ikke kritiserer, men prøver at forstå og løse interessekonflikter, og ordet er valgt af Marshal Rosenberg (konfliktløser) fordi giraffen et stort hjerte. (Det er så ikke helt faktuelt, blåhvalens hjerte er større.)

https://www.breakthroughs.com/foundations-science/what-we-can-learn-giraffe%E2%80%99s-neck

Hovedet er 2½ – 3 meter over hjertet. Intet andet dyr har så stor højdeforskel!

This long stretch of circulatory real estate is covered by the efforts of a relatively small but powerful heart. “The giraffe’s heart must pump hard enough to overcome the huge hydrostatic pressure generated by the tall column of blood in its neck…,” wrote researcher Qiong Zhang, at the time at CalTech, in his published paper Hypertension and Counter-Hypertension Mechanisms in Giraffes. Harder pumping to get all that blood so far uphill results in very high blood pressures.

In fact, an adult giraffe’s blood pressure can reach 300/180 millimeters, according to zoologists. That’s roughly twice that of an adult human. But that’s only near their hearts. In their heads, a giraffe’s blood pressure remains about equal to a human’s.

And they maintain that lower pressure in their heads despite whether they are chomping leaves from the limbs of tall trees or sipping water at ground level. The reason? A giraffe’s large neck veins contain a complex system of valves that stop the blood from flowing backward and pooling when it dips its head, which can be a full 20 feet differential from upright in a full-grown giraffe. Humans would pass out if they tried that trick.

Written by Donald

Monday, January 25, 2021 at 1:02 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,