Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vinduesfabrik gavl-port

Hvad hedder sådan én? En port i gavlen, så man kan hejse store ting op? Der er altid en talje lige over porten, så man kan hejse ting op. Mange gamle huse i indre København har haft sådanne anordninger.

cityscape

Portdøren i gavlen vidner om at det var et snedkerværksted – da jeg kom til byen fremstilledes der vinduer her

Det var bygget som et snedkeri, dette hus, som ligger midt i Vejby skråt overfor Præstens Mark og ved siden af Slagterhuset. På stationen var der pakhus, gods-banespor, posthus (med pakker selvfølgelig) og der var 2 købmænd, tøjforretning (“trikotage” eller “manufaktur”?) og elektriker, VVS, gartner/blomsterforretning, 2 eller flere vognmænd med egne 3 fags garager, skole, børnehave, alderdomshjem, tankstation, tømmerhandel, har jeg glemt noget, og … ikke mindst billetkontor (!)

En lille by kunne fungere, og for at forstå økonomien tror jeg at transport-størrelsen kommer i første række, altså: Hvor meget kan man flytte rundt på uden at det koster for meget.

Som barn tænkte jeg engang: Hvordan bærer mennesker sig ad med at bygge enorme huse, 5 etages ejendomme, skibe, … jo man har jo kraner, men hvordan bygger man kraner, jo man har en mindre kran, hvordan bygger man den, jo med værktøj, som tænger, hamre, men så skal man jo have stål, stålværker … jamen hvordan bygger man dem? … (Myremalm er ikke svaret 😀 😀 )

For måske 20 år siden blev snedkeriet malet blåt og blev til Güsing Antik, og efter 4-6 år blev det så ombygget til lejligheder, og jeg håber de er godt isoleret. Men man fjernede ikke gavl-porten, det er egentlig sødt.

Læg mærke til den grønne busk i forgrunden – det er fra en tur 11. januar hvor jeg nød den grønne vinter.

Written by Donald

Sunday, January 24, 2021 at 12:46 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg ville nok bare kalde den for en losselem.
    Jeg kan godt huske de kringlede tankeveje, man kunne have som barn, men jeg synes nu, som voksen, at det er lettere at forstå store konstruktioner end det er at forstå, hvordan man kan proppe én terabyte data ind på et mikro-SD-kort 🙂

    Ellen

    Sunday, January 24, 2021 at 13:14 GMT+0000

    • OK – måske har jeg lidt lettere ved “Micro SD” kort fordi min barndoms mentor viste mig hvordan man laver radioer og hvordan “printkort” kom ind i konstruktions-processen som en forbedring af præcisionen – først med tegning, så foto, formindskelse, og nu specialfabrikker, som ikke kan tåle støvkorn i luften fordi de er meget større end de foto-masker/billeder/kredsløbstegninger, som skal overføres til en absolut molekylær “friseret” overflade på en “sten” (silicium-chip).

      Men altså, jo, jeg synes det er underligt at have en computer i lommen, som kan mere end de største i 1978, da jeg første gang stiftede bekendtskab med IT-systemer (i DR som database for musik).

      Donald

      Sunday, January 24, 2021 at 13:37 GMT+0000

  2. Hvis det er et problem med at bygge 5-etagers huse, hvad så med Notre Dame? Kølner Domen? Eller Winchester Cathedral, hvor hele 2 danske konger ligger begravet?

    AagePK

    Sunday, January 24, 2021 at 21:07 GMT+0000

    • OK OK det var en interessant tanke, og vi har da været omkring rådhustårnet, tysk højderekord for murstensbygninger! og 6-7 etages Vester Søhus mindre lejligheder forneden end foroven, nej det har vi nok ikke været inde på.

      Men det var egentlig bare dette med at gavlens losselem fortæller en historie om bygningen, som fascinerer mig, plus at billedets Rhododendron i forgrunden giver en rigtigt stemning i “Lidenlund” karakter. De små striber fra tegneren Gantriis holdt jeg så meget af. Det er nok noget karma, dér.

      Donald

      Monday, January 25, 2021 at 0:45 GMT+0000

    • (Hov – glemte at skrive) og så var ideen at der er pakhuse i København, der fortæller historie, også selv om man byggede Eigtveds Pakhus om til Udenrigsministerium osv.

      Jeg søgte med Google på Pakhuse, København, og man bliver helt overvældet. Et af billederne glemte jeg at poste sammen med de nye billeder, det gør jeg nu, et kobberstik eller tegning af pakhusene på en tid, hvor der sejledes med sejl.

      Donald

      Monday, January 25, 2021 at 0:49 GMT+0000

      • ..og der er sammenhæng mellem Colosseum, Winchester Cathedral, Eigtveds Pakhus og skibenes master: uden det ene, intet af det andet. Det var skibenes behov for taljer, blokke og andet, der på et snævert rum kunne få hejst sejl og rær, og manøvrere dem med og mod vinden, der gjorde bygningen af resten. det var marinere, der styrede solsejlene, der gav skygge i Colosseum, det var blokke og taljer, capstans og trædemøller, der hejsede sten, mørtel og planker op i de tårnhøje bygninger. Søfolkenes kendskab til balance var grundlaget for bygherrens muligheder, når de små kraner flyttede med på murkransen, efterhånden, som murene krøb opad. Lige som du den dag i dag ser 2 kraner hive hinanden op, og ned, ved bygningen af Burj Khaliffa og lignende sindsyge bygningsværker.

        AagePK

        Monday, January 25, 2021 at 10:11 GMT+0000

        • De gamle pakhuse var stadig i brug i min barndom, selv om aktiviteterne efterhånden flyttedes ud i Nordhavn. Dér er bygget så meget ud, og der må være en “containerhavn”, men trafikken væk fra havnen er gennem by-område og derfor belastende og ineffektiv, tidsrøvende, ubehagelig for byboerne. Der må være en anden løsning på vej et-eller-andet sted, skulle man tro. (Uha, jeg stiller for mange spørgsmål … haha)

          Dette med at kraner hejser hinanden op, at man går fra mindre til større og større værktøjer, det er jo smart og tankevækkende. Du har haft mange elever i den alder, var der aldrig diskussion om hvor kranerne kom fra? Eller er det en selvfølgelighed at de er sat sammen af mindre stykker som kan klares af mindre kraner og videre ad absurdum?

          Burj Khaliffa har i det mindste fået sit navn hamret fast i bevidsthederne.

          Donald

          Monday, January 25, 2021 at 10:42 GMT+0000

  3. Der er spændende at følge en lille bys udvikling. Mange butikker har det jo med at forsvinde.
    De gamle huse med losselem har jeg især set i Amsterdam, hvor de gamle huse er meget høje og smalle. Jeg gætter på, at møblerne er kommet ind den vej.

    Madame

    Monday, January 25, 2021 at 16:09 GMT+0000

    • Ja der er sikkert mange møbler gået den vej.
      For vinduessnedkeren var det også materialer inden de blev skåret op.

      De almindelige 3-etages huse i indre København har også sådanne porte og øverst en kvistgavl med talje. – Jeg har fået fortalt, at der i København var køer i stald eller bås på første sal, som blev hejset op; så havde man frisk mælk. Det har jeg svært ved at se for mit indre blik, men det hjælper lidt hvis man husker at der ikke var andre måder at få mælk; og der var ikke langt til voldene og bag dem var der græs, måske var der regler om at man gerne måtte sætte køer på græs dér. Som barn så jeg mange hø-læs blive kørt gennem Vesterbrogade. Så sent som i 1975 var der heste i stald på Vesterbro, men dog ikke køer! Og hestene var vistnok nogle velhavende pigers fritidsfornøjelse.

      Donald

      Monday, January 25, 2021 at 17:30 GMT+0000

    • https://www.berlingske.dk/kultur/maelk-og-braendevin

      I 1866 viste en optælling, at der var flere end 3.000 køer på stald i 200 ejendomme rundt om i byen, og nogenlunde samtidig havde magistraten beregnet, at hvert dyr i løbet af et år producerede 12-15 læs komøg, som skulle køres bort. Det var meget. Og det var også mere, end man i praksis formåede at skaffe af vejen.10. sep. 2008

      Donald

      Monday, January 25, 2021 at 17:32 GMT+0000


Comments are closed.