Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 21st, 2021

Rundtur i Vejby – ruteplanlægning

Tanken dukker op igen og igen: Damen på 87, som jeg snakkede med nede i Forhallen på Herlev Hospital, ventestedet for folk, der skal med sygetransport for at komme hjem. Hun var spillevende, klar i hovedet, glad, så måske ikke ligefrem ung ud, men var åbenhjertig og fortalte glad, at hun havde fået 45 behandlinger mod cancer og at hun havde det godt og blev ved med at holde sig igang ved at gå ture to gange en time hver dag — med rollator.

Det var hyggeligt at høre og jeg følte ikke at jeg var en dovenlars (gl.dansk udtryk? hvorfor lige Lars? og hvilke synonymer findes der?) – følte ikke at hun løftede en pegefinger/prædikede/formanede/moraliserede, men gerne ville dele sin glæde over at hun kunne selv! Jesss! Jeg går “kun” en time hver dag, og kan finde på at lade være, hvis det regner rigtig meget eller hvis jeg er meget træt, men så kan man alligevel altid finde et tidspunkt, hvor regnen stilner af og man kan gå en runde om huset og ad jernbanestien lige her udenfor, en dejlig tur.

Nogle gange bliver det sent, og så er det mest logisk at komme ud mens det er lyst – d.v.s. lade være med at køre til skov eller by for at komme ud at gå på noget, der ikke er mudder. Og under alle omstændigheder er det en god idé at gå en tur i lokalområdet, følge med i hvad der sker. Jeg husker stadig syrenerne fra den første sommer, jeg boede her.

I Torsdags var det blevet sent, men der var stadig lidt sol, så jeg tænkte “AFSTED SELV OM DET ER SENT” – hvor kan man se horisonten på denne årstid? Skræderbakken! Her er så et minde om den tur, billede af solnedgangen.

Det mærkelige ved automatikken på kameraerne af i dag er at man skal skrue ned for exponeringen for overhovedet at få virkningen af solnedgangen:

Solnedgang på Torsdagstur som jeg næsten ikke orkede – kun 4 km

Written by Donald

Thursday, January 21, 2021 at 23:59 GMT+0000

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with