Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sådan laver man ikke flødekartofler

with 10 comments

Ærligt talt, jeg er lidt flov! Min søn havde foreslået Kyllingevinger, ærter i salat med rødløg, feta tern og fennikel, uden den “hvide” dressing, og flødekartofler.

Det lykkedes næsten at lave den menu. Lykkedes kan gradueres, ikke sandt? Ingenting er rigtig sort hvidt. Jeg havde glemt at købe kyllingevinger, men det kunne dog klares med en extra tur til købmanden. Og jeg kunne ikke huske at han skrev ærtesalat uden den hvide dressing.

Netto havde “hotwings” til en meget rimelig pris, og efter en tur i ovnen (jeg gav dem rigelig tid!) var de meget møre og saftige og smagte ret godt.

Men flødekartoflerne var ikke møre! og “fløden” skilte! I opskriften står, at fløden kan erstattes af “cremefine”, der er noget mindre fed. Jeg tænkte at en slanke-yoghurt og lav-fedt creme-fraiche kunne bruges, men selvfølgelig skiller det. Måske kan man få det til at “samles” i stedet for at skilles ved at piske med jævning (mel), jeg ved det ikke, og har mistet lysten til at prøve. Men efter en ekstra tur i ovnen kunne de i det mindste spises. Det var også lidt for tykke skiver og der var for mange lag.

Men se en lækker opskrift her:
https://www.arla.dk/opskrifter/lette-flodekartofler/
og her:

Flødekartofler uden fløde (fedtfattig)

Ærtesalaten med feta-tern og en dressing af græsk youghurt, krydret med hvidløg, muskat og hakket rødløg, salt og peber, var spiselig, men jeg havde lavet alt for meget dressing.

Det var derfor en lettelse da Malte efter middagen sagde tak for den gode mad !!!

Der skal ikke ret meget dressing til

En sidebemærkning: Jeg er nået til den alder, hvor man ikke tænker: Bare det var forår. I stedet tænker jeg “ah! Jeg har både resten af Januar og hele Februar og Marts inden det er April på hvilket tidspunkt jeg har 3 måneder mindre at leve i.”

Jeg er vist begyndt at lære positiv tænkning, ikke? haha. :mrgreen:

terasse with flowerpots

28.April 2020, den gule vortemælk står og ser så fin ud — det er da godt, at det ikke allerede er April!

Written by Donald

Sunday, January 17, 2021 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det skal jeg lige love for. Flødekartofler uden fløde. Så er det om ikke at glemme kartoflerne. 🙂
    Oftest går det alt sammen, også selv om maden på et tidspunkt ikke helt arter sig som i opskriften.
    -Men det var nok meget godt, at du ikke tyede til mel-løsningen.

    natural2222

    Monday, January 18, 2021 at 3:27 GMT+0000

    • Åh ja det gik endda, man lærer så længe man prøver noget nyt!

      En opbagning og revet ost ovenpå blomkål, det kalder man vist blomkålsgratin, det er derfra den kom, den tanke med at bruge mel 🙂

      Finder tilbage til madlavningsfløden.

      Donald

      Monday, January 18, 2021 at 10:15 GMT+0000

  2. Hvorfor så fedt-forskrækket? I vor alder spiser man så lidt, så man risikerer at få for få kalorier. Under min uddannelse til hjemkundskabslærer var jeg bl.a i storkøkkenet på daværende EGVs plejehjem ude på Ørbækvej. De hældte spandevis af fløde og hele pakker smør i hvad som helst for ikke at ende med udmarvede beboere. De lærte os så også at bruge loppefrøskaller, af hensyn til peristaltikken.
    Bare for sammenligningens skyld: mit snart 5-årige barnebarn kværner nem 4 styks medisterpølse, hvor jeg lige kan tage 1 stk, evt 1 1/2. Men han er også i voksealderen. Og er pølsen stegt i andefedt, til overs fra julen, behøver man jo ikke fløde i sovsen… 🙂

    AagePK

    Monday, January 18, 2021 at 8:30 GMT+0000

    • Jeg er ikke fedtforskrækket, men det er Maltes mor — også hun vil dog hellere have at man bruger madlavningsfløde! 🙂
      Jeg ved godt at gamle mennesker kan have spiseproblemer. Det er synd – men I havde åbenbart fundet gode løsninger.
      Tak for kommentar 🙂

      Donald

      Monday, January 18, 2021 at 14:30 GMT+0000

      • Man kan faktisk godt mel-jævne, og få et rimeligt resultat ved at koge jævningen godt igennem, og så lægge en lille smørklat i: den skal kun lige vendes, så der stadig er lidt synlige fedtperler, det giver noget for øjet og tungen. Lærte jeg som hjemkundskabslærer.

        AagePK

        Tuesday, January 19, 2021 at 5:53 GMT+0000

        • OK – jeg tænkte jo nok at der var en slags, hvad skal man kalde det, blomkåls-gratin-slægning, som kunne få kartofler til at have lidt smag i retning af fløde eller rettere mælk og smør. Det er lykkedes for mig at lave en blomkålsgratin, så nu er jeg fortrøstningsfuld! (Godt dansk ord og denne gang er det ikke ironi!)

          Donald

          Tuesday, January 19, 2021 at 13:59 GMT+0000

  3. Jeg har det oftest sådan, at hvis ikke jeg ‘må’ lave det på den originale, velsmagende måde, så vil jeg hellere finde noget helt andet tilbehør, og der skal fløde i flødekartofter! Måske kunne du dog alligevel bruge madlavningsfløde – det er ikke federe end creme fraiche, og det skiller ikke.
    Min søster prøver fx at spare på både sukker og smør, når hun laver kager, og hendes bagværk smager IKKE godt. Jeg vil hellere (og det gør jeg så) undvære kagerne.

    Ellen

    Monday, January 18, 2021 at 8:34 GMT+0000

    • God idé. Men et af problemerne var jo at jeg vovede at “variere” på opskrifterne. Ikke god idé i dette tilfælde! Men så lærer man da noget!

      Donald

      Monday, January 18, 2021 at 14:30 GMT+0000

  4. Jeg synes lige som Ellen, at der skal fløde i flødekartofler 🙂 Så hellere spise lidt mindre, hvis jeg skal spare på kalorierne. Men det var nu dejligt, at du fik ros af Malte for din menu!

    Madame

    Monday, January 18, 2021 at 13:00 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s