Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 2021

Materiale-kundskab: Keramisk, – ja det står der bare

Mit nye komfur er “keramisk”. Det er let at se, at overfladen er glat som en glasplade og at den er rimeligt hårdfør overfor ridsende genstande (men pas alligevel på).

… men:

pot with vegetables on modern stove

Nye komfurer eller kogeanordninger er i dag ofte forsynet med en keramisk overflade, – hvad er det egentlig? og hvordan kan det være, at den kan tåle at være brændende varm i den ene side og kold i den anden? Temperatur-koefficient kan ikke være nul — hvordan i al verden kan det virke?

Billedets violette varmecirkel er mere rød end violet, når man ser med egne øjne (uden kamera).

Hvad er det egentlig, “keramisk”? Det ligner ikke min thepotte, heller ikke mine keramik-skåle. Det ligner snarere overfladen på min mobiltelefon.

Hvordan kan det lade sig gøre at varme op i en cirkel dér, uden at den krakelerer? Og den er stadig fladere end en pandekage!

Written by Donald

Sunday, January 31, 2021 at 23:38 GMT+0000

Posted in Brok, Videnskab

Tagged with

Det er bredden af udtryk, som giver skønheden

Pianohammers, flat

Hamrene på det 100 år gamle flygel er slidt, men der er flere måder at gøre noget ved det

Et forsøg på at optage mit klaver voldte mig store problemer. Mit gamle stereo-kamera burde jeg prøve at bruge igen, for lyden kunne være god; men et moderne smartmobil-kamera med mikrofon kan faktisk være på højde med tidligere tiders målemikrofoner – ikke de aller-bedste, men nok til at måle frekvensspektret lidt bedre end den menneskelige hørelse kan gøre det.

Jeg fik justeret mekanikken på mit klaver sidste efterår.

Hammerfilten blev slebet lidt, fordi den var blevet flad (jeg havde slebet lidt så de dybe furer ikke ødelagde tonen).

Tangenterne er nu meget mere følsomme og det er godt.

Søren, hvis du læser dette, så skal du have tak for den dejlige gennemgang af mekanikkerne (hamrenes forskellige led), så det kører godt nu.

Hammerfilten er derimod hård som sten og gav en hård, metallisk klang, som gjorde mig desperat. Men jeg vidste jo godt, hvad det skyldtes, og jeg har før prikket i filten med en synål på en korkprop, så man får hammerfilten blødet lidt op – dog har jeg jo ikke erfaringen eller insider viden, så det er lidt på må og få, at jeg har bearbejdet hamrene.

Hamrenes filt er så hård, at jeg ikke kan få nålen længere ind end et par millimeter; men jeg har alligevel fået tonerne til at blive bløde i piano (svage toner) – og kraftige, hårde, ved kraftigt spil (forte).

Det er den forskel, Marcus Roberts henviser til, i ovenstående bemærkning om de gamle hamre på et smukt instrument (Blüthner 1908), som han var ved at undersøge for om det kunne betale sig at gøre noget ved det. (Link til RobertsPianos video om restauration af Blutner Style V grand 1908)

Hvis man lader hamrene være som de er, lidt slidte i overfladen, er tonen måske egentlig behagelig blød og udtryksfuld i piano, mere lys i forte. Men ved at slibe dem, forme dem, så kan man få en større forskel.

Jeg har ladet en enkelt tone stå som den var og den høres i anden del at denne lille improviserede optagelse af en melodi baseret på Suzanne Vega’s “Tom’s Diner”. F# er hård og lidt skinger i anden del af optagelsen (den langsomme, bløde del), f# er den fjerde tone, den øverse, i melodiliniens første del.

Written by Donald

Saturday, January 30, 2021 at 15:21 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Ny vaccine – citat fra The Guardian

Results recently published from early trials showed the vaccine triggered a good immune response. Just one shot induced neutralising antibody titers in 96% and T-cell responses in at least 80% of vaccinated volunteers. Some trials are investigating whether a second booster dose confers a useful benefit.

Antibodies: Stoffer som dannes af cellerne og som forhindrer Corona virus i at trænge ind gennem de sunde cellers membraner. Men hvad er antibody titers?

The antibody titer is a test that detects the presence and measures the amount of antibodies within a person’s blood. The amount and diversity of antibodies correlates to the strength of the body’s immune response.Jun 4, 2019

Enten er der noget galt med artiklen i The Guardian eller også er der flere betydninger af ordene antibody titers. Er titers det samme som titrering? Det er en test for måling af mikromængder af stoffer ved at se hvor meget aktiverende stof der skal til før der begynder at ske en reaktion. Der kan også være andre metoder, men grundlæggende, man måler hvor meget stof man skal tilføre og derudaf beregner man mængden af det stof, man vil undersøge.

Men så generer brugen mig, i sætningen induced neutralising antibody titers, grammatisk set.

Jo, der er to betydninger, brugen er dobbelt. Antibody titers fungerer som et substantiv, der angiver resultatet af en måling:

Serum titers are blood tests that measure whether or not you are immune to a given disease(s). More specifically a quantitative serum titer is a titer with a numerical value indicating your actual degree of immunity to a disease(s). [MIN fremhævelse.]

Ikke desto mindre er det GODT NYT!

Written by Donald

Friday, January 29, 2021 at 15:07 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Ord

Tagged with

Tilbageblik: Januar variationer

Idéen var at tage billeder fra Januar gennem de sidste 10 år, men … der er alt for mange, så det blev til udpluk fra Januar 2009, 2010 og 2011.

Datoerne fremgår af billednavnene – men her er en oversættelse:
2009:
7. Januar(Svaner ved Jyllinge)

2010
3. Januar(Tog), 20.Januar(Holløselund-strand),
7.Januar (sneglimt), 5.Januar(Helsinge Gadekær), 6.Januar(Laugø)

2011:
2.Januar(Kælkning Heatherill), 2.Januar(Spadserende),
1.Januar(Vejby-marken med sne), 7.Januar(Måger på is-strand)

Written by Donald

Friday, January 29, 2021 at 11:47 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Gamle ord som lyder skægt

og nye som er volapyk

En kommentar på YouTube:

A: Det lyder som om Kenny Clarke spiller whiskers på en telefonbog.

B: Hvad er en telefonbog?

C: Lol.

—-
Jeg tør ikke tælle hvor mange ord eller betydninger (i dette indlæg) der ikke fandtes i min barndom.

På det mere personlige plan har jeg fået pakken fra Føniks Computer med en maskine, som er meget mere avanceret end mine 8 år gamle supergode workstations, der jo desværre ikke kan køre evigt. For en gangs skyld var det en heldig ting at jeg ikke kasserer alt, jeg havde et ekstra tastatur fra skrotkassen på RUC for 12 år siden for 10 år siden fra en udsmidning i computer-foreningens lager, og det fungerer med denne maskine, mens det gamle tastatur gav problemer.

Computer-on-dining-table

Der er sat strøm til og den starter
Undskyld at det roder
Min onkel sagde at jeg undskylder for meget

Computerscreen

Ny computer kan starte:
BIOS-information vises på med avanceret grafik
Billedet er uskarpt takket være mob.kamera autofokus?

Written by Donald

Wednesday, January 27, 2021 at 13:21 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Ich habe es getan

sproghistorie

Simon Roper laver YouTube video’er om sproghistorie og har en velsignet evne til at udtale sådan som man mener engelsk har lydt for hundreder af år siden

Rester af Old-english i nutids Engelsk: (Link).

Simon Ropers video-liste (link).

Written by Donald

Tuesday, January 26, 2021 at 11:25 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Er ægte musik idealistisk?

En undervisnings-nodebog med et stykke, Things to Come, af Dizzy Gillespie fik mig ud på en YouTube og Wikipedia research.

(Link til YouTube er en “Reunion” optagelse, men viser fint, hvad problemet er med Dizzy’s “Be Bop” musik.)

Kort sagt så var Dizzy Gillespie en organisator (orkester, koncerter, støtte til musikere) som fik etableret en ny stilart “Be Bop”, der verden over fik jazzmusikere i flere generationer til at spille på en anden måde.

Men der er en drejning (twist) af historien, som er sørgeligt interessant: Dizzy’s musik var ikke bredt populær i midten af 40’erne, da den opstod, der var modstand mod den måde at spille.

For at komme bredere ud til publikum var det nødvendigt at lave dansetrin til Be Bop numre, “new moves”. Specialister blev indkaldt, og forsøgte ærligt! Men døm selv, – de kunne simpelthen ikke lave dans ud af Dizzy’s numre. (Link går 11 minutter ind i video’en; der er vistnok et kortere klip med lige de to dansere. Stan Levey fortæller at de godt var klar over at det var håbløst.)

Næhæ, swing, jazz med schwung, var populært, vi husker allesammen at man kunne synge med på Glenn Miller, fx Moonlight Serenade, og Ellington, Basie, Ella Fitzgerald med Chick Webb og mange andre. Det var det, der solgte, det, man hørte – med mindre man var en jazz-nørd, og de fandtes heldigvis, så der opstod nogle steder, hvor man spillede Be Bop; New York 52.street læser man, men der var også andre steder, og Dizzy arrangerede endda en tourné til Californien på et tidspunkt i begyndelsen af 50’erne.

Nu er det jo en anden musiker, man husker i forbindelse med Be Bop, nemlig Charlie Parker, alt-saxofonist (som også kunne spille baryton og andre instrumenter). Han gav Be Bop et format, så den ikke blot var for specialister og nørder, men hævede sig, fløj som en fugl – deraf fik han tilnavnet “Bird”.

En trommespiller — trommeslager, drummer, janitshar, hvad siger man på dansk om en der spiller på trommer? — Stan Levey har i interview fortalt om musikken og oplevelserne med Dizzy og Parker.

Parker blev narkoman, og da Dizzy fik ham med på tourné til Californien, gik Parker i stykker fordi han ikke kunne tåle at holde op med stoffer. Han blev indlagt på Camarillo, et hospital, som efter et år fik ham på benene igen, men han var blevet tyk og hævede og var ikke helt rask. Men han levede nogle år endnu.

Parker’s musik er blevet stående i form af nedskrivninger, transcripts, og mange saxofonister kan hans ting udenad, dejlige soli, som også kunne blive til temaer, fx. den berømte “Donna Lee”, som også Svend Asmussen har spillet.

Dizzy Gillespie fortsatte med at spille og engang i 80’erne kunne man høre ham spille på Oslobåden … (!) … og jeg tænkte det var synd at det ikke var i Tivolis Glassal.

Written by Donald

Monday, January 25, 2021 at 22:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with

Kom i tanke om udtrykket “girafhjerte” …

Faktisk er det ordet “Girafsprog”, som jeg burde være kommet i tanke om – men tanken opstod i forbindelse med en bemærkning om en teenager, der skød i vejret og ikke behøvede at blive højere. Udtrykket girafsprog betegner sprog hvor man ikke kritiserer, men prøver at forstå og løse interessekonflikter, og ordet er valgt af Marshal Rosenberg (konfliktløser) fordi giraffen et stort hjerte. (Det er så ikke helt faktuelt, blåhvalens hjerte er større.)

https://www.breakthroughs.com/foundations-science/what-we-can-learn-giraffe%E2%80%99s-neck

Hovedet er 2½ – 3 meter over hjertet. Intet andet dyr har så stor højdeforskel!

This long stretch of circulatory real estate is covered by the efforts of a relatively small but powerful heart. “The giraffe’s heart must pump hard enough to overcome the huge hydrostatic pressure generated by the tall column of blood in its neck…,” wrote researcher Qiong Zhang, at the time at CalTech, in his published paper Hypertension and Counter-Hypertension Mechanisms in Giraffes. Harder pumping to get all that blood so far uphill results in very high blood pressures.

In fact, an adult giraffe’s blood pressure can reach 300/180 millimeters, according to zoologists. That’s roughly twice that of an adult human. But that’s only near their hearts. In their heads, a giraffe’s blood pressure remains about equal to a human’s.

And they maintain that lower pressure in their heads despite whether they are chomping leaves from the limbs of tall trees or sipping water at ground level. The reason? A giraffe’s large neck veins contain a complex system of valves that stop the blood from flowing backward and pooling when it dips its head, which can be a full 20 feet differential from upright in a full-grown giraffe. Humans would pass out if they tried that trick.

Written by Donald

Monday, January 25, 2021 at 1:02 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,

Vinduesfabrik gavl-port

Hvad hedder sådan én? En port i gavlen, så man kan hejse store ting op? Der er altid en talje lige over porten, så man kan hejse ting op. Mange gamle huse i indre København har haft sådanne anordninger.

cityscape

Portdøren i gavlen vidner om at det var et snedkerværksted – da jeg kom til byen fremstilledes der vinduer her

Det var bygget som et snedkeri, dette hus, som ligger midt i Vejby skråt overfor Præstens Mark og ved siden af Slagterhuset. På stationen var der pakhus, gods-banespor, posthus (med pakker selvfølgelig) og der var 2 købmænd, tøjforretning (“trikotage” eller “manufaktur”?) og elektriker, VVS, gartner/blomsterforretning, 2 eller flere vognmænd med egne 3 fags garager, skole, børnehave, alderdomshjem, tankstation, tømmerhandel, har jeg glemt noget, og … ikke mindst billetkontor (!)

En lille by kunne fungere, og for at forstå økonomien tror jeg at transport-størrelsen kommer i første række, altså: Hvor meget kan man flytte rundt på uden at det koster for meget.

Som barn tænkte jeg engang: Hvordan bærer mennesker sig ad med at bygge enorme huse, 5 etages ejendomme, skibe, … jo man har jo kraner, men hvordan bygger man kraner, jo man har en mindre kran, hvordan bygger man den, jo med værktøj, som tænger, hamre, men så skal man jo have stål, stålværker … jamen hvordan bygger man dem? … (Myremalm er ikke svaret 😀 😀 )

For måske 20 år siden blev snedkeriet malet blåt og blev til Güsing Antik, og efter 4-6 år blev det så ombygget til lejligheder, og jeg håber de er godt isoleret. Men man fjernede ikke gavl-porten, det er egentlig sødt.

Læg mærke til den grønne busk i forgrunden – det er fra en tur 11. januar hvor jeg nød den grønne vinter.

Written by Donald

Sunday, January 24, 2021 at 12:46 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

Mindre ændring: Font med seriffer

Er en font med seriffer (“fødder”) lettere at læse end sans-serif fonte?

På min prøve-web-browser (godt dansk ord igen) er “sans” pludselig meget større end “EB Garamond” som jeg ellers af mange andre grunde synes er et godt valg.

Der kan ikke specificeres “Times” eller “courier” hvilke ellers er mine foretrukne. En læser med en god browser kan altid ignorere font-specifikationer fra et website – og faktisk også størrelen af skriften. Det gør jeg her, jeg synes det ellers bliver for småt og utydeligt. En font skal som minimum vise meget tydelig forskel på ét, lille L og lodret bjælke:

1 l | …hvad siger din browser?

Men nu prøver vi denneher et stykke tid …

Nå jeg kan allerede nu sige, at det ikke bliver stående. (Er faktisk fjernet allerede.)

Written by Donald

Saturday, January 23, 2021 at 15:15 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Vagtmesterstiens begyndelse

Det fortælles, at en ihærdig kystfoged, eller strandfoged, som gik en runde hver morgen på udkig efter skibe, som var efterladt på stranden langs Tisvilde Hegn, eller hvad det nu var han kiggede efter. Smuglere, flygtninge, hvad kan det have været. Jeg kan ikke finde mit gamle foto af skiltet ved den genoprettede Vagtmestersti, ligger på den gamle USB-harddisk, som man iøvrigt meget nemt kan osv.osv.osv men det har jeg ikke gidet endnu – der var andre vigtigere ting!!!

Her et et billede af en af de fine trapper, som skovmændede har bygget langs kyst-skrænten, så man kan gå oppe på toppen og hvor der er hul mellem træerne kan få en pragtfuld udsigt over terrænet og kysten.

Og ikke mindst vigtigt, det er den daglige forpustelses-motion! (Ja! Jeg kom minsandten afsted igen! Hurra, 1 times motion.)

Kystvagtstien ligger oppe på den gamle stenalderskrænt 25 m over havet, men er gennemskåret af mange slugter, som ved istidens afslutning ledte smeltevandet ud i havet. Derfor går stien op og ned. Stien var blevet meget slidt og fedtet så nu er den sat i stand. Der er sat omkring 500 trappetrin op i slugterne og nogle steder også en bro i bunden, hvor der var vådt.

Du kan gå på stien, godt 2 km, fra Vagtbakken i Tisvildeleje til Brantebjerg. Sammen vej som kystvagten gik i sin tid. Navnet fortæller næsten historien. Nemlig at kystvagten fra stien havde et godt overblik over strandede både, vraggods og eventuelle ulovligheder. I 1891 blev krovært Johan Martin Nielsen ansat som vagtmester. Hver dag i 24 år patruljerede han på Kystvagtstien.

Written by Donald

Friday, January 22, 2021 at 23:59 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Rundtur i Vejby – ruteplanlægning

Tanken dukker op igen og igen: Damen på 87, som jeg snakkede med nede i Forhallen på Herlev Hospital, ventestedet for folk, der skal med sygetransport for at komme hjem. Hun var spillevende, klar i hovedet, glad, så måske ikke ligefrem ung ud, men var åbenhjertig og fortalte glad, at hun havde fået 45 behandlinger mod cancer og at hun havde det godt og blev ved med at holde sig igang ved at gå ture to gange en time hver dag — med rollator.

Det var hyggeligt at høre og jeg følte ikke at jeg var en dovenlars (gl.dansk udtryk? hvorfor lige Lars? og hvilke synonymer findes der?) – følte ikke at hun løftede en pegefinger/prædikede/formanede/moraliserede, men gerne ville dele sin glæde over at hun kunne selv! Jesss! Jeg går “kun” en time hver dag, og kan finde på at lade være, hvis det regner rigtig meget eller hvis jeg er meget træt, men så kan man alligevel altid finde et tidspunkt, hvor regnen stilner af og man kan gå en runde om huset og ad jernbanestien lige her udenfor, en dejlig tur.

Nogle gange bliver det sent, og så er det mest logisk at komme ud mens det er lyst – d.v.s. lade være med at køre til skov eller by for at komme ud at gå på noget, der ikke er mudder. Og under alle omstændigheder er det en god idé at gå en tur i lokalområdet, følge med i hvad der sker. Jeg husker stadig syrenerne fra den første sommer, jeg boede her.

I Torsdags var det blevet sent, men der var stadig lidt sol, så jeg tænkte “AFSTED SELV OM DET ER SENT” – hvor kan man se horisonten på denne årstid? Skræderbakken! Her er så et minde om den tur, billede af solnedgangen.

Det mærkelige ved automatikken på kameraerne af i dag er at man skal skrue ned for exponeringen for overhovedet at få virkningen af solnedgangen:

Solnedgang på Torsdagstur som jeg næsten ikke orkede – kun 4 km

Written by Donald

Thursday, January 21, 2021 at 23:59 GMT+0000

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with