Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 19th, 2020

Astra Zeneca / Oxford vaccinen vil afslutte pandemien

Den meget spøjse Doctor C. Vuong som er ganske ung, 48 year, sund og rask, har lavet endnu en YouTube video. Han er så underlig, at jeg har svært ved at tage ham alvorligt, og det samme gælder mange andre publikummer (“seere”) som har spurgt om han nu også virkelig er en uddannet læge. Han viser sine certifikater i mange af sine video’er. Han har trukket sig tilbage, og man kan kun gætte hvorfor. Hans YouTube video’er er ikke nok til at han kan leve af det (jeg ved ikke hvor meget man får for at bidrage med originalt indhold, men det er ikke millioner).

AagePK har researched:

Dr Duc C Vuong er uddannet læge fra Texas A & M Universitetet, han er kirurg og specialist i at arbejde med et laparoscop, altså kikkert-operationer. Han har fået tildelt Patients´Choice Award, hvilket man altså ikke får, hvis ens patienter er utilfredse.

Det ser ud til, at han har trukket sig som ansat i det offentlige, og blevet privatlæge; og der er vist også flere penge i at arbejde med fedme i USA, end at være ansat i det offentlige! For slet ikke at tale om at være frontline i coronare Trump-tider!

Jeg mener at kunne forstå Vuong derhen, at det er mængden og dækningsgraden af vaccinationer, og den deraf følgende “herd-immunity”, flok-immuniteten, der er afgørende.

Vuong’s video’er handler udover Corona om at gøre noget ved overvægt – en kæmpe emne i den vestlige verden, det er meget sandsynligt at der er kunder nok til at opretholde et godt liv. Han er entusiastisk omkring ændring af livs- og madvaner.

Noget om Astra Zeneca – Vaccinen: (Redigeret med tilføjelser)

Hans pointe er, at Astra Zeneca / Oxford vaccinen har de fordele, som gør at man kan gennemføre vaccinering over hele verden:

Det er ikke vaccinen, som afslutter pandemien, det er vaccinationerne.

It is not vaccine, which ends the pandemic, but vaccination!

Oxford-vaccinen kan distribueres ved almindelig køleskabs-temperatur og m.a.o. distributions-systemet findes allerede. Det giver en ubetalelig forkant.

Han nævner endvidere en ting, som jeg også så i den anden video om Astra-Zeneca, nemlig at man i forsøgene har givet halve doser af det, man mente var normalt, og derved opnåede en højere virkningsgrad; og det har man svært ved at forklare.

Han er meget fornuftig og siger at han ikke er den første, der får vaccinen. Han taler meget om at folks argumenter om pandemien (“Jeg kender ikke nogen, der er blevet syge!” – “Det er bare en influenza!” osv) er helt vanvittige, fordi man kun ser en lille bitte del af verden i sin dagligdag og derudfra generaliserer alt, alt for meget.

Written by Donald

Saturday, December 19, 2020 at 14:06 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Lavpris komfur synes at være OK

Jeg tror at det i sammenlignelige priser var billigere end det komfur, jeg købte for 34 år siden – dengang kostede det ca.2500 kr. måske lidt mere og det skal ganges med 3 eller 6 for at svare til dagens lønniveau. Det er et Electrolux og kostede 2200 kr. og det kan sikkert ikke ret meget af det, som nye super-komfurer kan (selvantændelse, slukning når stegetermometer kommer op på en bestemt temperatur, selvrensning, fyldning af fryseren osv.) Men det virker.

Det er ikke trefaset vexelstrøm som et gamle var, men det ser ud til ikke at gøre nogen forskel med hensyn til evnen til opvarmning af ovnen; den blev meget varm ved indkørselsprøven, et par timer med fuld drøn på og det slukkede efter nogen tid (termostat stod på 250°C.) Hvordan kan man måle det, når éns termometer kun går til 100°C?

Stove

Nyt komfur — bemærk højdeforskellen

Det skal bruges i eftermiddag!

Tag satte jeg til “dyr”, men jeg skulle måske have skrevet at nyanskaffelsen var “ikke dyr”.

Written by Donald

Saturday, December 19, 2020 at 13:57 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with