Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 18th, 2020

Goldberg variationerne på et Maene straight strung grand

Chris Maene må have været fascineret af historiske instrumenter hele sit liv, han har etableret et museum og restaurationsværksted for gamle klaver-instrumenter.

Men åbenbart dukkede der for 10 år siden en idé op om at lave klaverer på en anden måde end den etablerede med basstrenge, der krydser mellemtone-strengene, og derfor kaldt kryds-strengede klaverer. Daniel Barenboim var begejstret for idéen og købte strax to. Produktionen kom igang i større, rationelt format, og nu kan man endda få Maene flygeler i flere størrelser. Der findes nogle video’er med Barenboim, som jo var ung da vi var unge og som nu ikke spiller helt så meget, men stadig har denne evne til at få Beethoven sonater til at blive levende.

Men der er en yngre generation, der spiller mindst lige så dejligt. Her er det Hannes Minnaar, der spiller Goldberg Variationerne af J. S. Bach på et ligestrenget flygel bygget af Chris Maene’s værksted (vægrer mig ved at skrive “fabrik”). Der er publikum på, men det er en indspilning fra 6.August i år! Var de virkelig fri for Corona i Belgien i August?

Written by Donald

Friday, December 18, 2020 at 23:31 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Genvordigheder

Det var sådan set nemt nok at returnere skoene, men GLS pakke-stationen er jo også købmand, så måske jeg skulle købe ind her? Og det var jo et godt tilbud, kalveculotte for 117 kr, — men jeg kom til at betale 177 (fejl i stregkoderne) så tilbage igen, 60 kr. retur. Det er næsten til grin, men alligevel, lidt har også ret.

Nu skulle jeg så købe resten i Rema, og det gik også fint — flotte roser til 10 kr, kunderne tror jo de ikke er noget værd, men det er de, de er bare ikke salgbare lige nu, hvor folk køber hyacinter og juletulipaner — jeg skulle “lige” svare en SMS og så køre hjem.

Men bilen ville ikke starte! og triptælleren gik i nul, det betyder at startmotoren gav et stød gennem hele systemet og at der ikke var strøm nok.

Jeg ringede til min søn, han har en “smart-booster”, og han kom strax, det kære menneske, og fik bilen igang. Så kunne jeg køre hjem og ringe til ham og sige at nu var alt OK. Tænk hvis jeg skulle have slæbt alle de varer hjem i hånden!

Bilen kan stå hjemme til Mandag, så kan jeg enten selv købe et nyt batteri eller Falck kan køre den til værkstedet, så FZ-Auto kan måle på den.

Men iøvrigt, hjemme ville den gerne starte uden problemer. Nu er klokken 23.15, skal jeg gå ud og køre en tur, hvis den vil starte?

Written by Donald

Friday, December 18, 2020 at 22:16 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Normalt skriver jeg ikke den slags indlæg, men …

Charlotte fandt disse sko, som hun synes jeg kan bruge som by-sko. På æsken står derimod “Mountain Hike Boots”.

Jeg er glad for sko, som passer og fortryder bittert at jeg i min ungdom ikke passede bedre på fødderne. Kryds fingre: jeg kan stadig gå langt uden at fødderne er et problem (ryggen er derimod et stort problem som klares ved at finde alle bænke undervejs).

Kort historie lang … nej omvendt … disse sko er meget stive og det kan jeg ikke lide. Er det fordi jeg er vant til at gå i meget bløde sko? Mine brede fødder kan bedst lide sko, som ikke presser men tager form efter foden.

Det er da meget normalt, er det ikke?

De kan returneres uden større bøvl.

Written by Donald

Friday, December 18, 2020 at 12:44 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with