Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 16th, 2020

Solen tittede frem … som lovet for fem dage siden

Minsandten om der ikke var sol gennem vinduerne i eftermiddags, – og så må man jo skynde sig at gå en tur så snart man er færdig med det man står med. Det blev en dagslystur i sidste øjeblik:

Written by Donald

Wednesday, December 16, 2020 at 23:29 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

Ud af luft kommer ikke ingenting

… ikke ingenting? Hvad er ingenting? Hvad er det modsatte af ingenting? Når man siger at ingenting kommer af luft, så er det forkert. Der kommer noget ud af luft, og luft er en vigtig naturressource, og det ved vi allesammen godt i dag. Men tidligere, da var det ufatteligt mirakuløst, at “luft var noget” – det tror jeg vi alle har tænkt, da vi var børn. “Blæsten kan man ikke få at se, det’ der ikke noget at gøre ve’ Men når møllen rigtig svinger, rundt med sine store vinger, så’ det let at gætte at det blæser.”

Tak til Asger Petersen for denne herlige børnesang!

Lidt mere grund-filosofi, eller matematik: Duplex negatio est affirmatio, Dobbelt nægtelse er bekræftelse, stod der i en bog som jeg læste som barn, i et forsøg på at finde ud af om jeg skulle studere matematik. Det viste sig at den var for begynder-begyndere, og ikke til meget hjælp, bortset fra at den havde nogle gode måder at formidle tal-forståelse.

Nå tilbage til virkeligheden: Det er forbløffende, at der kan komme så meget plantemasse ud af luft og vand og liiidt jord med lidt gødning.

Der er kommet 2-3 kilo plantemasse (måske 4, det er bedømt ud fra et løft af den) ud af en enkelt lille spire, godt nok i en potte, som var større end nødvendig, med en rimelig god sphagnum jord. Men potten var ikke engang fuld af jord!

Planterne optager kvælstof (NO² – to-tallet skal vist egentlig stå forneden) fra luften, som hovedsageligt består af kvælstofilte, og ilt og CO2 (i virkeligheden ikke ret meget CO2, men altså nok til at væksten i denn del giver anledning til bekymring over atmosfærens stabilitet.)

By volume, dry air contains 78.09% nitrogen, 20.95% oxygen, 0.93% argon, 0.04% carbon dioxide, and small amounts of other gases (Wikipedia: Atmosphere of Earth).

Udover de to stykker vil jeg prøve med et meget lille stykke i en potte, for at se hvor dygtig denne art er til vegetativ formering.

Den stod ellers og lænede sig op ad vinduet, men da min gæst syntes den skulle vendes mod stuen, væltede den selvfølgelig. Man skal så vidt jeg ved helst ikke dreje stueplanter, og slet ikke, når de er så store at de er lige ved at vælte. Jeg havde udskudt ompotning. Og jeg udskyder ret meget for tiden.

Written by Donald

Wednesday, December 16, 2020 at 13:27 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with