Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det behøver man ikke at vide

Hvor meget fysik skal man forstå for at køre bil?

Hvor meget fysik skal der til at forstå hvad retning, man skal dreje rattet i en isslags-udskridning?

Hvor meget skal en politiker vide om IT for at gennemføre beslutninger om anvendelse af IT, digitalisering, identitets-systemer (authentication), netværkspålidelighed, forfalskningsmetoder?

Forskellen mellem programmerings-domæner og uddannelses-domæner, er det noget vi er nødt til at forske i fra nu af?

Er demokrati afhængigt af at vælgerne har mere viden? Eller “det behøver man ikke at vide”?

Written by Donald

Saturday, December 5, 2020 at 15:12 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Uvidenhed, uoplysthed og faktaresistens er roden til alt ondt. Se bare på USA …

    Ellen

    Saturday, December 5, 2020 at 20:06 GMT+0000

    • Det er så foruroligende, at det kan ske igen, at så mange mennesker kan vildledes med tomme løfter.

      Først troede jeg at det var store virksomheder, som ville støtte en højredrejning, men så fortalte MSNBC (nyhederne) at det var småsparere, som havde sendt millioner af småbeløb! Wow.

      Og Trump kan angive dem som indtægt og bruge dem som han har lyst!

      Donald

      Saturday, December 5, 2020 at 23:46 GMT+0000

      • At det kunne sådan i USA har naturligvis baggrund i uoplysthed; men baggrunden er også den vedvarende nedgørelse samt manglende forståelse for midtvest-staternes situation.
        Fru Clinton blev sejrsikker hos de belæste venner på kaffebarerne. Den Orangehårede tog rundt i svingstaterne og gav udtryk for at han lyttede og forstod.
        Det var få mill. stemmer fra at gå galt igen.
        Noget må gøres for de mennesker, som betaler arbejdsløshedens pris for at der andre steder kan leves et godt liv baseret på importvarer fra lavindkomstlande.
        The Old Man får en stor opgave at løfte.

        natural2222

        Sunday, December 6, 2020 at 3:29 GMT+0000

        • Jeg, og nok alle andre, lærte i skolen at se USA som en smeltedigle, hvor alle folkeslag, religioner og nationer blev kogt sammen til den nye nation. Det hænger vist ikke sammen med virkeligheden: MacCarthyisme, bl.a, har jo godt og grundigt afsløret den mangel på tillid til naboen eller “de andre”, som også herhjemme udnyttes for at få en plads i Folketinget. Når Lars Seier Christensen gratis uddeler Ayn Rands “Atlas shrugged”, på dansk Og Verden skælvede, er det jo for at udnytte den enkeltes egoisme på god, gammeldags vis: Del og Hersk. Samme metode, som Orange Utangen har benyttet sig af.
          Derudover er der også problemet med valgsystemet, som jo ikke er standardiseret. Opstilling af kandidater via caucas er jo bedst egnet til mobning og intimidering af “de andre”, i stedet for hemmelige afstemninger. Hillary Clinton havde jo de fleste stemmer, men pga valgmandssystemet, der giver mindelser om Englands Rotten Burroughs, eller Pocket Burroughs (den lokale landejer havde alle stemmeberettiget i sin lomme), fik Orange Utangen flertallet af valgmænd.
          Prisen for globaliseringen kendte man jo allerede i 1620: de mønter, man brugte til at betale en dagløn for i Trankebar, var lavet af ca 3 gram bly, en kas. I Danmark brugtes sølvmønter. Derfor kunne Anders Holck Poulsens forfædre importere billigt lærred og underbyde de danske bønder, der leverede hør, og væverierne, som f.eks Georg-Jensen, der fremstillede lærred. Jeg købte 2 håndvævede sarier, silke, 5 meter hver: pris ialt 600 kr. Den danske ambassadørs kone:” Jamen, hvor tit går man med sari?” “Har du tænkt på, hvor mange slips din mand kan få ud af én sari?” 🙂

          AagePK

          Sunday, December 6, 2020 at 10:22 GMT+0000

          • Historien med sari’erne kan jeg forstå! Men Anders Holck Poulsen var nyt for mig, måske fordi jeg aldrig har købt tøj i “Bestseller”:

            Anders Holch Povlsen er en dansk erhvervsmand, der er ejer og administrerende direktør i tøjfirmaet Bestseller A/S, som blev grundlagt af hans forældre Troels Holch Povlsen og Merete Bech Povlsen. Han er også blandt de største jordejere i Skotland; han ejer bl.a. Aldourie Castle ved Loch Ness. Wikipedia //citat-slut//

            Historien om hør, der dyrkedes i Danmark og væverierne, der ikke kunne konkurrere med de indiske varer, det kan jeg også forstå – det må være sket med mange produkter efter at man indførte fællesmarkedet – i den tro at det altid gavner et lands økonomi at man indfører frihandel. Det tror jeg kan have betydning på langt sigt, men på kort sigt er der tusinder af mennesker, som betaler, og det må alle anstændige mennesker da være bevidste om. Økonomiske teorier bliver misbrugt til at “påpege” og/eller “bevise” ting, som ikke holder, hvis man ser nærmere efter.

            Men som sagt andetsteds, jeg havde egentlig tænkt mig at fokusere på nogle grundlæggende exempler for – måske – at komme med et indskud omkring uddannelse og formidling, (eller forskning og dannelse).

            Donald

            Sunday, December 6, 2020 at 18:32 GMT+0000

        • Ja USA rummer flere problemer end lige det, som jeg prøver at fokusere på, nemlig formidling og uddannelse, eller forskning versus almen *nødvendig viden*.

          Men når det er sagt kan jeg da ikke dy mig for at komme med en kommentar:

          Min grand kusine sagde lettere kryptisk at der var mange grunde til at være utilfreds eller skeptisk overfor Hillary Clinton. Dermed hentydes til ejendomsspekulation i Arkansas, omtalt som “Whitewater kontroversen”. Man kan finde udførlig beskrivelse i Wikipedias artikel, men hvis jeg skal summere op, ultra-uretfærdig kort, så bliver det: “L. Jean Lewis [en statsautoriseret undersøger af fallitter] looked for connections between the savings and loan company and the Clintons, and on September 2, 1992, she submitted a criminal referral to the FBI naming Bill and Hillary Clinton as witnesses in the Madison Guaranty case. Little Rock U.S. Attorney Charles A. Banks and the FBI determined that the referral lacked merit, but Lewis continued to pursue the case.”

          Men Lewis fortsatte med at grave og fik flere til at tro eller vide at ikke alt var gået efter reglerne i den ejendoms-spekualation. Som sagt, ultra kort, ingen dom over Clinton&Clinton, men … dumille … Clinton benådede en af de involverede i sine sidste præsident-dage.

          Men ser vi nu på vores lokale andedam, så mener jeg at vi har et problem, som skyldes politikeres manglende uddannelse: Staten digitaliserer uden at bekæmpe monopoler (det overlader man til Margrethe Vestergaard, tak til hende!)

          Og med hensyn til mink-gate er der også et problem med uddannelse, når ingen af de involverede kunne bruge deres uddannelse (huske hvad de havde lært), — ingen nævnte at man ikke bare kan expropriere en sund virksomhed efter en udtalelse på en pressekonference.

          Det var alt for nu …

          Donald

          Sunday, December 6, 2020 at 18:23 GMT+0000

          • Donald, det med hør og lærred skete altså i de dage, da Trankebar var Danmarks handelstation i Indien. Ikke noget med EU, altså.
            Og som jeg også havde med i et foredrag for de øvrige nordiske landes ambassadører i Indien: globaliseringen startede for Danmarks vedkommende i Stenalderen: der er fundet danske flintøkser, fra flintminerne i Nordjylland i Norge, og fra Sjælland så langt oppe som ved Haparanda og Skellefteå.
            Kobber til broncen hentede vi i Grækenland og byttede med rav, tin til broncen hentede vi i England.

            AagePK

            Sunday, December 6, 2020 at 19:16 GMT+0000

            • Jeg så godt du skrev “forfædre”.

              Problemet med bytteværdi er stadig et, som bør optage økonomer, men jeg ser ikke den problematik nævnt i forbindelse med mindstelønninger og leveomkostninger.

              Det var ikke helt nyt for mig, at flint-værktøj fra Norden er fundet langt væk, flint var en ressource, som Danskerne var heldige at have (især ved klinterne).

              Globalisering kan gøres på mange måder. Man behøver ikke at gøre det med hovedet under armen.

              Donald

              Sunday, December 6, 2020 at 21:14 GMT+0000

              • Som i alt levende her på Jorden: intet sker uden grund, og grunden er som hovedregel: Opportunisme.
                Hvordan kom hunden ind i kirken, siger man i Asturias. Jo, døren stod åben.
                Så enten er der nogen, der ønsker sig lige det, du har lavet, eller også må du overbevise ham om, at han har et uopdaget behov. Og går det rigtigt godt, skal du huske at se dig over skulderen en gang i mellem: der står hundreder på spring til at aflure dig kunsten, eller lave tingene billigere, eller bedre, og helst begge dele.
                Det har ikke noget at gøre med at have hovedet under armen, medmindre du hentyder til kunden: som kunde skal du være opmærksom på, om kvalitet og pris hænger sammen. Har du ikke indsigt, må du slutte dig sammen med andre, så det bliver et fælles projekt, f.eks i form af et forbrugerråd. Beder du staten om at standse importen for at beskytte din produktion, snyder du forbrugerne for mulighed for produktforbedring, eller prisreduktion. Det, du kan bruge staten til er, at forhindre massive underbud, der til sidst vil standse konkurrencen ved at monopolisere produktion eller handel. Som f.eks Google, Amazon, Facebook og andre jo gør.

                AagePK

                Sunday, December 6, 2020 at 21:36 GMT+0000

                • Med bemærkningen om at globalisering ikke behøver at foregå “med hovedet under armen” tænkte jeg såmænd på at man, hvis man vil sørge for at samfundsstrukturerne ikke bliver smadret, er nødt til at have nogle told-regler. Alene bytteforholdet kunne være en grund til dette.

                  For nu at holde os til Danmark og dit exempel: Måske er det på sigt en dårlig idé at have hørproduktion (eller minkproduktion) i DK, men at afvikle den meget pludseligt uden varsel må være en kostbar affære pga udgifter til omstrukturering, fattiggørelse af nogle samfunds-segmenter.

                  Det som jeg oprindelig tænkte at emnet skulle være, er formidling versus forskning. Har politikerne styr på, hvad man kan med IT, når der flere gange er opstået fejl: Man troede bankerne kunne finde ud af noget med IT når der nu skulle refuseres aktiebeskatning, eller tag historien om at Krigsminister Trine Bramsen foreslog indførelse af folketingsvalg ved hjælp af Internettet.

                  De har dårligt nok forstået, hvad fordele og fejl ved NETS ID system, som har mange kvaliteter, ingen tvivl om det. NemID navnet er desværre spin, men hvis vi ser bort fra det, så er problemet at NemID og CPR-numre i kriser kan misbruges på landsplan og derfor er sårbart. (Det er jeg i parentes bemærket ikke den eneste, der siger.)

                  Donald

                  Monday, December 7, 2020 at 6:57 GMT+0000

  2. Jeg tilslutter mig Ellens kommentar!

    Madame

    Sunday, December 6, 2020 at 10:03 GMT+0000

    • Det gør jeg også — men prøv alligevel at se hvad Farmer skrev om USA: Trump vælgere er protestvælgere, som er oversete ofre for en fremstormende by-elite.

      Donald

      Sunday, December 6, 2020 at 18:24 GMT+0000


Comments are closed.