Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 2nd, 2020

… en iver og hårdnakkethed, som de fleste vistnok ville finde havde været en større sag og en mindre mand værdig

Ih altså jeg ville skrive noget mere om formidling, men er lige faldet over vores hjemlige sprogforsker, Rasmus Rask, som man kan læse om på Wikipedia (både Engelsk og Dansk Wikipedia).

https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Rask#Indien

Indien

I Bombay blev Rask overordentlig vel modtaget af det engelske selskab, og navnlig viste guvernøren, den lærde Mountstuart Elphinstone, ham stor velvilje. Særlig var det vigtigt for Rask at komme i forbindelse med parserne for at sætte sig ind i deres gamle, selv af præsterne næsten glemte, hellige sprog zend og pehlevi. Det lykkedes ham med store anstrengelser at erhverve en sjælden samling af håndskrifter i disse to sprog, hvortil regeringen havde anvist ham en særlig sum. En samling der nu befinder sig på Det Kongelige Bibliotek.

Med afrejsen fra Bombay i november 1820 begynder en lang lidelsestid for ham, hvor han plages af bylder og feber og tillige af vrangforestillinger om forfølgelser, hvilket gjorde at han ofte måtte afholde sig fra alt arbejde i ugevis.[8] Over Gwalior, Benares osv. rejste han til Calcutta (maj 1821), derfra til Madras, hvor han opholdt sig nogle måneder og atter kom til kræfter; her afsluttede han en vigtig afhandling på engelsk om zendsproget samt studerede tamilsk og andre dravidiske (“malabariske”) sprog, hvilke han for første gang erkendte som en særlig stamme, grundforskellig fra sanskrit; så over Trankebar til Colombo på Ceylon (november 1821). Her i den sydlige buddhismes hovedsæde var det dels buddhisternes hellige sprog pali, dels singalesisk og det gamle sprog elu, han syslede med, og han erhvervede her en sjælden skat af håndskrifter på palmeblade i disse sprog.

Og der er selvfølgelig meget mere.

Kampen for en ny retskrivning, modgang og sygdom
Hvad der dog mest af alt lagde beslag på hans tid og interesser, var kampen for hans fonetiske retskrivning, hvis begrundelse han har givet i sit største arbejde, Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære (1826).[11] Dette var for ham en hjertesag, og han førte kampen med en iver og hårdnakkethed, som de fleste vistnok ville finde havde været en større sag og en mindre mand værdig, og hvis følger alle ville være enige om at beklage. Da han intet ville offentliggøre uden med sin egen retskrivning, lukkedes der efterhånden forskellige veje for ham, hvor man ikke mente at kunne gå ind herpå. Kampen for en ny retskrivning vandt yderst få tilhængere og skaffede Rask mange modstandere, virkelige eller indbildte, og han høstede desuden ligefrem spot.

Written by Donald

Wednesday, December 2, 2020 at 9:48 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with