Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sol i November

with 17 comments

Nu går solen ned før 16, og står op efter 8 om morgenen. Det bliver ved i to måneder. Alligevel er der tidspunkter, hvor lyset er smukt og hvor solen stråler lys helt ind i sjælen (hvor sidder den … haha).

Kirke-synslinie

Der er lov om at man ikke må blokere udsynet til en fredet kirke

GulBus

Udsigt over Vejby Industri-område, man ser bl.a. VarmeTank og en Gul Bus

Sunny landscape

Selv i November — Decemberer der dejligt lys midt på dagen

Written by Donald

Saturday, November 21, 2020 at 5:55 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jamen Donald, det er jo det, der står i sangen:
    “Lygten tændes kl 4 alt, flæskesværen skal ha’ godt med salt…”
    …eller sådan noget… 🙂
    Og så skal vi plukke anemoner i November!

    AagePK

    Saturday, November 21, 2020 at 6:48 GMT+0000

    • Du må være fra New Zealand når du foreslår at plukke anemoner i November.

      “Lygten tændes klokken fire alt!” — Ja! Det står i sangen “Sikken voldsom trængsel og alarm”, og det er verdens bedste julesang!

      Lygten tændes klokken fire alt,
      det skal være aften med gevalt.

      Men det bedste er nu slutningen:
      Op ad dagen går man byen rundt,
      trækker vejret lidt, det er så sundt.
      Alle folk er i den nye stads,
      men om aftnen er der fint kalas.
      Gud velsigne den, som først opfandt
      det at lege jul og give pant.
      Unge pige, lad os lege skjul,
      giv mig kun et kys, det er jo jul.
      Jul, jul, jul, jul, jul, jul,

      … hov det var næstsidste (ukendte) vers!

      Drej kun universet helt omkring,
      vend kun op og ned på alle ting,
      jorden med, thi den er falsk og hul,
      rør blot ikke ved min gamle jul.
      Jul, jul, jul, jul, jul, jul,

      … Jeg har dog et problem med det vers, idet jeg synes det er julen, som er falsk, hvorimod man kan argumentere for at jorden er virkelig (selv om quantum mechanics kan vende op og ned på hvad der er virkeligt, se fx. “The double split experiment explained”

      Donald

      Saturday, November 21, 2020 at 13:28 GMT+0000

      • Jeg plukker anemoner i November,
        og kviste af den lysegrønne lind.
        Jeg hører gøgen kukke i December,
        og glade lærker synger våren ind.
        I luften er der duft af hyacinter
        og solen skinner så det er en lyst.
        Man glemmer ganske simpelt det er vinter,
        når man har lykkens forår i sit bryst.

        Skrevet af Ella Heiberg, og indspillet af Kate Rosén og Hans Schreiber i 1944. Mon ikke de har haft en fornemmelse af, at der var et ganske andet forår på vej?

        AagePK

        Saturday, November 21, 2020 at 14:01 GMT+0000

        • OK så forstår jeg bedre! Smukt.

          I en helt anden boldgade: Hvad jeg har svært ved at forstå ved 1944 er at så meget mislykkedes for de allierede, fra D-day og fremefter. Man troede at “vi kan være hjemme til jul”, men i stedet blev det en kamp på ressourcer og logistik. Hvordan kunne tyskerne opretholde så meget styrke at de kunne bremse de allierede tropper i Beligen/Ardennerne? Jeg har købt en bog om det af den anerkendte forfatter Beevor. Mens vi i Danmark havde det forholdsvis roligt efteråret 44, var der tusinder af soldater i Frankrig og Belgien, som måtte lade livet i realiteten uden grund; men tyskerne turde ikke overgive sig fordi de frygtede for at konsekvenserne af at Holocaust blev opdaget.

          Donald

          Saturday, November 21, 2020 at 14:44 GMT+0000

          • Det er vist ret forenklet: de allierede havde kun Mulberry-havnene til at forsyne tropperne fra, og den amerikanske på Omaha blev ødelagt allerede den 19. Juni. Marseille blev erobret i August, og Antwerpen i September. Men sidstnævnte var udsat for V-1, såvidt jeg husker. Desuden var der rigeligt med minefelter.
            Du må ikke glemme Das Reich, en SS-pansergrenader division. De havde rigeligt på samvittigheden til ikke at overgive sig frivilligt, og de deltog såvel i Normandiet og i Battle of the Bulge. Tænk på Ouradur-sur-Glane og Tulle-massakrerne.
            I Ardennerne optrådte en del i amerikanske eller engelske uniformer, og den slags blev jo skudt på stedet. Det var krigens lov. Også på Østfronten var der blodspor efter dem, de var virkeligt hårde: i deres nærhed var der ingen tyskere, der turde tænke tanken: at overgive sig. Selv de, der røg i fangenskab, gjorde livet uudholdeligt for deres medfanger: amerikanerne overlod justitsen i nogle lejre til tyskerne selv, og hvor SS-erne stod stærkt, kørte de lejrene efter de gamle paroler.
            Vejret var heller ikke med de allierede i Ardennerne: der gik flere dage, hvor de ikke fik fly på vingerne, hverken til recognosering, eller til kalkunjagt.

            AagePK

            Saturday, November 21, 2020 at 19:44 GMT+0000

            • Ja jeg forsimplede, din fremstilling er også kort, og meget bedre.

              Det er bare så utroligt, at de allierede kunne tvinges til så store ofre, da disse kampenheder, som du nævner, var villige til at kæmpe til sidste mand. Det er jo forfærdeligt, hvad der skete fra August 1944 til Maj 1945.
              Vejret var ikke med De Allierede, og det var logistikken heller ikke. Antwerpen blev hårdnakket blokeret af tyskerne, og den var nødvendig for at få forsyninger frem.

              Donald

              Saturday, November 21, 2020 at 21:34 GMT+0000

              • Den tids krigsfilosofi gik jo ud på at bevare momentum: får fjenden tid til at grave sig ned, risikerer man en opslidende stillingskrig. Derfor må du klemme på: det koster resurser. Hvad har vi på kontoen?
                Dernæst: engager fjenden på flere fronter: hvorfor kastede en britisk bombeflyver 4 bomber over Esbjerg den 4. September? Kratere på 5 meters dybde, 1 dræbt kvinde og seks sårede. Der findes filmmateriale i Filmcentralen, online. Hvorfor tilbød englænderne og franskmændene at forsyne finnerne via Narvik-Luleå-banen? Og hvorfor lagde de miner ud i norsk farvand? Tyskernes højovne var indrettet til at behandle tysk og fransk malm, og såsnart tyskerne havde taget de franske miner, trak Churchill sig fra Narvik. Men: ved at bombe Esbjerg, og give tyskerne rigeligt med bank i Ofotfjorden, fik Hitler noget at tænke på: forsyning på langt sigt, og han bed på krogen: han besatte Danmark og Norge, og derved en meget lang kystlinje, der skulle forsvares, alene i Norge bandt han 350.000 mand, plus våben, skibe og fly. Dertil kom tropperne og udrustning i Danmark. Desuden gik der enorme resurser til bygningen af Atlanterhavsvolden, som jo startede ved Kirkenes. “That was Hitlers strategic blunder!” udtalte Churchill i Underhuset den 11. April efter angrebet på Norge. Børge Outze har en udmærket gennemgang af hele den problematik i Danmark under den Anden Verdenskrig, kapitlet Weserübung. Bl.a hvordan Zahle placerede en bemærkning om englændernes planer overfor en tysk gesandt. God læsning!

                AagePK

                Sunday, November 22, 2020 at 8:20 GMT+0000

                • Mht. ressourcer har jeg set en YouTube video at V2 bomberne også kostede Hitlers Tyskland så mange ressourcer at øst- og vest-fronterne derved blev svækkede lige akkurat så meget at de Allierede kunne klare vinteren 44-45 i Flandern og Ardennerne uden at blive slået. Men det er alligevel mærkeligt, at tyskerne kunne samle så mange ressourcer. Man kan læse, at man bombede Schweinfurt ved Würzburg for at ødelægge produktionen af kuglelejer, som er basis for al mekanik, dvs fly, tanks, biler; men tyskerne fik det op at stå igen, så produktionen næsten ikke led under bombningerne.

                  En mærkelig erindring dukker op. En Dansk fabrikant af tandhjul, som jeg besøgte i 1984, havde to maskiner fra Berlin, som havde været ødelagt af granatsplinter, men som man kunne reparere ved svejsning og slibning; maskinerne var geniale, sagde han, med datidens teknik kunne de fremstille tandhjul med de præcise kurver, som gør at de slider mindre. Han havde hentet dem i Berlin, som sagt, og lavede tandhjul i nylon på dem.

                  Men jeg har svært ved at tro at bomberne 4.september havde noget med udmarvning at gøre, ligesom bombning af Shell-huset i Marts 1945 faktisk ikke havde nogen strategisk betydning. At det lykkedes fangerne at slippe fri var et rent mirakel, og når den slags sker, opstår der jo hurtigt skrøner. Men det vigtigste er at det lykkedes af få standset tyskerne og reddet fangerne.

                  Donald

                  Sunday, November 22, 2020 at 8:38 GMT+0000

                • Nejda, bomberne i Esbjerg havde da “kun” det formål at vise, at man ikke holdt sig tilbage, lige som minefelterne i Norges “indre” farvande, og bordingen af Altmark: vi kommer der, hvor vi vil. Og det ansporede Hitler til at tage Norge og Danmark, og dermed binde enorme resurser.
                  Og i Shell-huset gjaldt det om at slette data, som de unge ville sige i dag: man var ved at stykke for meget sammen om modstandsbevægelsen. Kom nu på biblioteket og lån Børge Outzes bog, ikke? 🙂
                  Det første, tyskerne gjorde, når de indtog et land var at besøge og tømme bankerne for guld. Også i København troppede de op. Men Nationalbankens direktør havde allerede fået alt guld sendt udenlands.

                  AagePK

                  Sunday, November 22, 2020 at 12:31 GMT+0000

                • Sukhhh der er for meget jeg ikke ved. Ja. Jeg skal nok gå på biblioteket, det er forholdsvis nemt så længe jeg har bil (repareret med gaffatape, men synet og sikker siger mit synsværksted).
                  Nu på lille motionstur med stok og det hele. Husker hvad du skrev om perlegrus. I næste uge må jeg igang med at finde stabilgrus som kan holde.

                  Donald

                  Sunday, November 22, 2020 at 12:39 GMT+0000

                • DR1 har stadig filmen Det danske guld, om Bramsnæs*geniale trik med at få guldet ud af landet i tide, liggende til streaming. Det er med Kåre Johannesen i hovedrollen, det gør han godt. Værd at se, 35 min, hvis jeg husker rigtigt. God fordøjelse! 😉

                  AagePK

                  Sunday, November 22, 2020 at 19:11 GMT+0000

                • OK – men jeg vil gerne først se dokumentar med vægt på ressourcerne, som afgjorde udfaldet af Ardennerne 1944.

                  Donald

                  Monday, November 23, 2020 at 3:19 GMT+0000

  2. Der er nogle, der påstår, at sjælen vejer 21 gram. 😉

    Erik Hulegaard

    Saturday, November 21, 2020 at 11:59 GMT+0000

    • Den tanke (som formentlig er en slags almen udbredt overtro) kommer vistnok fra at man har lavet experimenter med at veje mennesker før og efter dødens indtræden. Jeg vil tro at der er mange andre faktorer, såsom fordampning, som kan forklare en vægt-forskel af denne minimale størrelse.

      For at få fat i diskussionens kerne er man nødt til at bruge metaforer; de nyeste afdelinger af filosofisk arbejde (Århus Universitet) holder fast i Descartes udsagnet om at vi må begynde ontologien med at erkende at vi kan tænke. Selv det kan nogle mennesker finde på at diskutere, for det er ét af de udsagn (“domme” i logik-filosofisk sprog) som ikke kan bevises. Men der er andre måder at nærme sig emnet: Hvad er oplevelse, hvordan kan det være muligt at vi oplever orange, når vi modtager lysbølger af en vis bølgelængde?

      Jeg har en bekendt, hvis far var berømt biolog/genetiker, og denne dejlige bekendt “forsker i bevidsthed”, men har svært ved at erkende de vanskeligheder, man støder ind i hvis man vil gøre sig gældende i “forskning”. Jeg har forgæves prøvet at opfordre ham til at finde ligesindede.

      Derfor nøjes jeg med at henvise til Descartes. Tager man udgangspunkt i hans filosofiske grundtanke (og ikke i resten) kan man finde udviklingen beskrevet i Wikipedia, og den går både frem og tilbage i tid. De indiske “Upanishader” som beskrevet på “The Internet Encyclopedia of Philosophy” kommer med gode metaforer. https://iep.utm.edu/upanisad/

      Donald

      Saturday, November 21, 2020 at 13:39 GMT+0000

  3. Det påstås, at sjælen vejer 21 gram, men hvor den er placeret, er stadig et mysterium. 😉

    hulegaarddk

    Saturday, November 21, 2020 at 12:52 GMT+0000

    • … men hvor den er placeret:

      Det er fordi vi ikke reflekterer over hvordan vi oplever tid og rum. Vi er tilbøjelige til at danne os et verdensbillede, som er “statisk” eller rettere, Newtoniansk, hvor to ting kan existere med kilometers mellemrum samtidig. Men det vil aldrig ske i virkeligheden – de er ikke samtidige før de tørner sammen, for tid er også noget vi oplever ved at energier (fx. fotoner, lys) flytter sig. Forskning i elementar-partikler ender med at opfatte partikler som fortætninger af energi (masse kan omdannes til energi og vice versa) og det er for nogen en trigger til forståelse af virkeligheden. Men sjælen, tanken, er udenfor tid og rum, den opstår ikke af materien, det er materien, som opstår af tanken, – materien eksisterer ikke for os hvis vi ikke lever og tager del i virkeligheden.

      Donald

      Saturday, November 21, 2020 at 13:46 GMT+0000

  4. Det kunne være det smukke vejr, vi havde fredag – dejlige billeder! Vi må suge alt det lys til os, vi kan, i de næste par måneder, hvor dagene er meget korte.

    Madame

    Saturday, November 21, 2020 at 16:31 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s