Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Standardisering af bogstavers anvendelse

Jeg drømmer: Gid man kunne

For 25 år siden opdagede jeg at man i Polen udtaler ‘c’ som ‘ts’. Og ‘y’ udtales som ‘i’ — på fransk hedder ‘y’ jo også “i-grec”.

Jeg læste om Chopin, Frederic Francois Chopin, at han blev kaldt “Fryc” af sine nærmeste venner. Når man så opdager, at Frederik d. Anden (Preussens interessante konge i 1740) også kaldtes Frits, så … aha! Fryc udtales Frits

og

Wosniacki udtales Wosniatski og er dermed på linie med de russiske navne, hvor ‘-ski’ endelsen er det samme som ‘-son’ på Svensk og Engelsk og ‘-sen’ på Dansk.

Steve Kornacki, som nogle af os har fulgt på MSNBC den sidste uge, fordi han fortalte om hvordan US borgernes stemmer fordeler sig efter demografi og biotoper, har med andre ord heddet Kornatski en gang i en anden tid – før hans forfædre kom til USA.

Er det godt eller skidt at vi får ensrettet ortografien og brugen af det latinske alfabet? Er det godt at Georgisk, Armensk, Græsk, Russisk mfl. har deres eget alfabet eller er det virkelig en dum idé?

Var det smart at Attatürk, Tyrkiets unge tyran i 1920++ beordrede at man skulle bruge det latinske alfabet til at skrive Tyrkisk — i stedet for de arabiske skrifttegn? Man kunne jo fx. mene at de arabiske skrifttegn rent typografisk, og skriftsnit-mæssigt er geniale? Det tror jeg dog ikke at ret mange mener, alene det at man skriver fra højre mod venstre betyder at man – hvis man som i gamle dage bruger blæk! – i hurtig skrift er nødt til at holde hånden på en lidt akavet måde.

Written by Donald

Tuesday, November 10, 2020 at 6:00 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with , ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. ..og jøder, der skriver baglæns, og kinesere, der læser opad: en kineser kom til lossepladsen, og så et skilt, der, lodret for at spare plads til lastbilerne, læstes:” Kontrol”.
    Åh-nej, tænkte kinesren, og vendte køretøjet. Han læste baglæns, og fik det til: Lortnok.. 🙂
    Jeg er født kejthåndet, men det fik min lærerinde hurtigt banket ud af mig: et rap over fingrene med hendes lineal, hver gang jeg dristede mig til at skrive med venstre hånd, så havde jeg lært at skrive med højre rimeligt hurtigt. Men jeg kom aldrig til at skrive pænt, ihvorvel min moder hersede med mig og lod mig skrive om 3-5 gange: det blev ikke meget pænere.
    Undrer det nogen? Til lærereksamen fotograferede censor min tavleskrift, til brug i sin undervisning, til skræk og advarsel. Min lærer var den berømt-berygtede Clemens Hansen, ministeriets undervisningsinspektør for faget skrivning; han græmmede sig.

    AagePK

    Tuesday, November 10, 2020 at 10:58 GMT+0000

    • Det er da en frygtelig historie om hvordan venstrehåndede er blevet mis-forstået og behandlet helt forkert! Skrækkeligt!

      Donald

      Thursday, November 12, 2020 at 23:50 GMT+0000

  2. Det er jo bare forskellig udvikling – for det meste – og så er det nok ikke helt relevant at tale om gode ideer eller det modsatte. Man har forsøgt at indføre kunstsprog som ido og esperanto, men selv om man kunne forestille sig, at det skulle lykkes at indføre globalt, ville det hurtigt forandre sig rundtomkring i landene og især i mere afsides liggende distrikter. Hvad sprog angår, kan man ikke diktere, og man kan ikke forhindre udvikling – man kan kun brokke sig over samme udvikling, når man somme tider kan synes det går mere i retning af afvikling 🙂

    Ellen

    Wednesday, November 11, 2020 at 9:25 GMT+0000

    • Esperanto var en idé, som en del mennesker greb ud efter, forgængerne (volapyk) var ikke så heldige – men det, jeg tænker på er mere om vi skulle prøve at bruge bogstaverne i overensstemmelse med de lyde, som vi nu engang kan lave på de fleste sprog. Der er jo en bio-fysiologisk grund til at barnet hurtigt lærer at sige “mama”.

      Jeg mener der er tale om udvikling versus afvikling. Rent faktisk så kan nogle sprog lave en udvikling, som går i retning af bedre sprog – begrebet sprog er “blødt” – ingen skarpe grænser, kan jeg huske var det første vi lærte på Engelsk bifagsstudiet.

      Hvis vi ser på det danske sprog, så ser det ud som om vi har opgivet at “passe på den akademiske variant”, som iøvrigt blev brugt af mange andre end akademiker; mens man i England og USA passer på det akademiske sprog – så man kan læse artikler fra 1890 uden at de virker underlige.

      Donald

      Thursday, November 12, 2020 at 23:57 GMT+0000


Comments are closed.