Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Planters vækstcyklus – hvad styrer den?

En af de ting, alle får ud af at læse Wohllebens bog om “Træernes Hemmelige Liv”, er at vi ikke ved alt om planter. En planteavler og en plantekonsulent ved mere end de fleste, og har (tror jeg) udover teorierne en praktisk viden, som gør at man kan optimere avlen.

En af de ting, jeg ofte har søgt efter blandt andet i “Naturjournal” er planternes vækst-cyklus – ligesom vi almindelige by-mennesker iagttager bøgens udspring i begyndelsen af maj og gætter på at det er en blanding af dagens længde og temperaturerne, som bevirker at planterne sætter gang i vækstcyklus. Nogle planter reagerer på lys (“de kan se”, skriver Wohlleben) andre reagerer på temperaturer og/eller andre planters/væksters signaler.

Men når de går igang, så er det jo som regel fordi her, lige på det tidspunkt, er der en chance for lys, et “vindue”, hvor vækstbetingelserne gør det muligt, mens fx. løgplanter senere på foråret ville blive skygget ud af træernes løvtag.

Hvorfor, tænkte jeg, hvorfor går denne art (visnok en art af lyng) igang med at sætte nye skud nu, sidst i Oktober?

Written by Donald

Wednesday, October 28, 2020 at 16:26 GMT+0000

Posted in Park, Skov og have

Tagged with

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Planten forbereder seg til neste vekstsesong. Ser du på bjerker og syriner , ser du at de lager knopper. Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Wednesday, October 28, 2020 at 17:17 GMT+0000

    • Ja, de laver knopper, bjerker — men ikke nye blade? og efterårs-raps (“sennep”) vokser for at samle op, hvad der er i jorden, som er bar, pløjet og harvet. Men her er vi i en “vild natur”, så er det da underligt at den skyder.

      Men engang fik jeg at vide, at der er flere slags lyng, og nogle vokser om efteråret og er fler-årige, andre er én-årige!

      Donald

      Wednesday, October 28, 2020 at 17:21 GMT+0000

  2. Min afgjort manglende botaniske viden gør, at jeg ikke skal kloge mig på indlæggets spørgsmål. Derimod (igen) rose dig for fine illustrationer. – Heatherhill må afgjort genses, når de epidemiologiske tilstande bliver mere neutrale.

    Takket være din omtale er Wohllebens bog om “Træernes Hemmelige Liv” faktisk studeret med en vis interesse, eftersom “skoven” altid har fascineret mig. Jeg går i den mindst hver uge og nyder det.

    hulegaarddk

    Wednesday, October 28, 2020 at 21:59 GMT+0000

    • Heatherhill er både park og natur, måske er det derfor, jeg holder så meget af det sted. Stedet er nok besøg værd både for fuglekiggere og motionister, for lyng-elskere og børnefamilier, der vil klatre i forholdsvis ufarlige træer. Men lad mig lige opliste hvad der kunne ligne: Der må være steder på Sjællands Odde, der ligner, og ved Melby har vi Melby Overdrev, der var skydeterræn, men som nu vistnok er åbent for besøgende, tidligere kun om sommeren. Man skal passe på ikke at falde over uexploderet ammunition, advares der, men … er det virkelig tilfældet at der stadig ligger sådan nogen tilbage?

      Donald

      Thursday, October 29, 2020 at 10:33 GMT+0000

  3. Sandjordsplanter kan ligeså godt indstille sig på vandmangel allerede fra foråret. Efteråret er derimod ofte præget af vandrigelighed.
    Planterne på sandet må derfor tage risikoen for udvintring og danne skuddene når vandet er der.
    Blomstringen ligger også sent; men må nødvendigvis finde sted inden kulden begrænser insektmængden.
    Andre, som løgplanterne, klarer sig via lagerstyring og blomstrer inden de samler næring.

    natural2222

    Thursday, October 29, 2020 at 3:26 GMT+0000

    • Ja – der er meget mere vandrigt nu end i sommer. Nu tog jeg ikke billeder af de mere almindelige lyngplanter, som er blomstret af og som andre steder dannede et brunt tæppe – men de må klare sig ved at have opsamlet vand i rødderne og være i stand til at lukke helt ned, når det er sommertørke.

      Donald

      Thursday, October 29, 2020 at 10:36 GMT+0000

  4. Når Annemor fortæller, at birkene laver knopper, er det, fordi inde i knopperne ligger de nye blade, og de er faktisk ret udviklede. Samtidigt med, at birkene trækker klorofyllet tilbage fra de gamle blade, der nu står gule, lagres selvsamme grønkorn i de nye blade, i knopperne. De får samtidigt et ordentligt skud frostvædske, i form af sukker, da kulden kan blive ret så hård i birkenes levesteder, såsom Norge, Sverige, Finland, Rusland…
    Jeg har en påskehilsen liggende, fra min Morfar, skrevet på birkebark. Det var påsken ’41, et sted i Rusland. Han overlevede, rundt om ham frøs folk ihjel. Mange af de natlige enkelt-skud, de mente at høre, skyldtes frostsprængte træer, når saften steg i dagens sol, men blev fanget af nattens frost. Ned til 50 grader minus.

    AagePK

    Thursday, October 29, 2020 at 7:12 GMT+0000

    • PS: dine lyngplanter er ikke lyng, men revling, sortebær, kragebær: krekling på norsk. Såvidt jeg kan se.

      AagePK

      Thursday, October 29, 2020 at 7:18 GMT+0000

      • Ja, jeg tænkte det nok, men vidste ikke hvad det var – og har jo set en masse varianter af lyng (Erica) hos blomster peddlere og den slags.

        De billeder, man kan finde på Google, viser tydeligt at det er revling:
        https://www.google.dk/search?complete=0&hl=da&sxsrf=ALeKk009iwPu_cZ81-ceWkDlHVn2TseJqg%3A1603973392792&source=hp&ei=ELGaX_faLZGQlwTsw73YBQ&q=sorteb%C3%A6r&oq=sorteb%C3%A6r

        Noget i Wikipedia tyder på at det dog er en slægning til Lyng:

        Empetrum nigrum, crowberry, black crowberry, or, in western Alaska, blackberry, is a flowering plant species in the heather family Ericaceae with a near circumboreal distribution in the northern hemisphere.
        The Ericaceae are a family of flowering plants, commonly known as the heath or heather family, found most commonly in acid and infertile growing conditions.

        På dansk (haha, der står ikke noget om slægtskabet undtagen i en rude der er på latin!):
        Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
        Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
        Orden Ericales (Lyng-ordenen)
        Familie Ericaceae (Lyng-familien)
        Slægt Empetrum (Revling)
        Art E. nigrum

        Donald

        Thursday, October 29, 2020 at 12:09 GMT+0000

    • Tiden løb fra mig mens jeg prøvede at finde ud af hvornår der var “Finno-Russian WinterWar” og hvad der kunne tænkes at være sket foråret 1941. Det var først 22.Juni 1941 at (u)Tyskerne uprovokeret angreb Russerne og sørgede for at den tyske krigsmaskine satte sig i en situation der førte til millioner soldaters død og til fjernelse af Hitler. (Hvorfor mon jeg ikke skriver “nederlag”? … nej, det bliver for vanvittigt at tygge på).

      Jeg har hørt om at træernes bark kan frostsprænges, og undrer mig om det måske er det, der er sket med et par af mine træ-stammer.

      Men tilbage til morfar og Rusland – var det sådan en slags eftervirkning af den Finske Vinterkrig at der var frivillige i Karelien og længere nordpå? Eller var han på forretningsrejse … (nej vel, så ville man være på hotel).

      Det har virkelig provokeret nysgerrigheden!

      1939-1940: The cold winter postpones the German attack on France

      1940: Russian icebreaker Sedow ends its drift across the Arctic Ocean

      1940: Long sailing season and occasionally no winter ice on fjords in western Spitsbergen

      1940: German Hilfskreuzer Komet navigates the Northeast Passage en route to the Pacific Ocean

      1940: The Northeast Passage reported ice free from late August to late September

      1941: February: German battleship Bismarck stuck in Hamburg because of sea ice

      1941: May: Circumnavigating a storm centre; Bismarck’s sortie into the North Atlantic

      på en webside om klima 1900-1949, men – bemærk! – det er ikke klima, snarere vejrbegivenheder der havde betydning for krigsbegivenheder.

      https://www.climate4you.com/ClimateAndHistory%201900-1949.htm

      Donald

      Thursday, October 29, 2020 at 12:08 GMT+0000

      • Morfar var tysker, aktiv socialdemokrat mod Hitler frem til 1933, derefter under skarp observation, med truslen om et kz-ophold i udsigt: flere af hans kammerater, bl.a Hermann Clausen, røg ind. Min Morfars bror, Heinrich Hoffmann, var ligeledes tæt på. Hermann Clausen kan du læse om i dansk wikipedia, Heinrich Hoffman i tysk; du skal vælge ham på listen, hvor der står Politiker. Det var virkeligt fine fyre alle 3. Alle velkendte og inspirerede af danske politiske forhold. Jeg har stadig min Morfars samling af pins fra danske fodboldhold, han har spillet mod. Hans hold hed Vorwärts, de danske hold hed Frem, sjovt, ikk’? Det var typisk et navn for socialdemokratiske klubber.
        Da Morfar blev taget til fange i Frankrig, blev han sendt i lejr i England; på et vist tidspunkt fik han stillet en cykel til rådighed, og sendt i skole i parlamentarisme og demokrati. Den tillid værdsatte han meget.

        AagePK

        Friday, October 30, 2020 at 10:11 GMT+0000

        • Sikken en dejlig historie, altså, den med at blive taget til fange og sendt til England.

          Men hvorfor var Morfar i Rusland i Påsken 1941, som var 13.April for Katolikker og 20.April for Orthodoxe?

          Hørte jeg rigtigt at der er hungersnød i UK for tiden? At 1 af hvert femte barn sulter? Eller er det et mareridt fra i nat?

          Donald

          Friday, October 30, 2020 at 14:16 GMT+0000

          • Som alle andre mænd i den alder i Tyskland var han soldat. Min Mormor var tvangsindlagt til bl.a at fremstille sløringsnet, medens min Mor som 15-årig blev sendt i Pflicht-Jahr, hun arbejdede som karl på en bondegård med alt forefaldende arbejde, med malkekøer, svin, pløjning, høst og kørsel til mejeriet, med heste. Først omkring 1.Maj 1945 blev hun tvangsindmeldt i BDM, Bund deutscher Mädchen, ellers ville madmor ikke underskrive hendes papirer. Det var sjældent i Det 1000-årige Rige, at man kunne undslå sig. Men hun var ordentligt opdraget, og standhaftig, som vi sønderjyder kan være. I modsætning til de stædige sjællændere, tø-hø!
            Herefter tog hun hjem og hjalp Oldefar med at passe frisørforretningen, hun nåede at blive udlært som svend, inden hun som 18-årig blev gift med min Far. For øvrigt var huset, jeg blev født i, fuldt belagt med flygtninge fra Øst-Preussen. Det var også en byrde. Den sidste flyttede ud engang i 1960.
            Jo, mange børn i England sulter, de var jo vant til at blive bespist i skolerne, og nu har mange været lukkede pga Covid, samme sker i USA. Gini-koefficienten for Danmark lå 2016 på 28,7, mens den for England og USA lå på hhv 34,8 og 41,4 i 2016. Jo højere tallet, jo mere ulighed i indkomsten. Danmarks steg fra 22,2 i 1987, så det er slemt nok; Englands og USAs er bare meget værre, selv om det ikke kan være en trøst: for da har i Danmark vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt.
            Det går den gale vej. 😦

            AagePK

            Friday, October 30, 2020 at 18:38 GMT+0000

            • Det går den gale vej. Ja desværre.

              Et af de pædagogiske principper som udsprang af højskole og andre forsøg på masseuddannelse var “historie som fænger”, for at forstå en problematik

              De sidste årtiers stigende interesse for dokumentation af WWII må have noget med det at gøre, der er film, billeder, historier, som ligner noget vi kender, som kan levendegøre konflikterne.

              Sikken en stærk mor og mormor du har – tak for uddybning.

              Var morfar i Rusland pga. Finno-Russiske skærmydsler?

              Donald

              Saturday, October 31, 2020 at 0:26 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: