Archive for October 28th, 2020
Planters vækstcyklus – hvad styrer den?
En af de ting, alle får ud af at læse Wohllebens bog om “Træernes Hemmelige Liv”, er at vi ikke ved alt om planter. En planteavler og en plantekonsulent ved mere end de fleste, og har (tror jeg) udover teorierne en praktisk viden, som gør at man kan optimere avlen.
En af de ting, jeg ofte har søgt efter blandt andet i “Naturjournal” er planternes vækst-cyklus – ligesom vi almindelige by-mennesker iagttager bøgens udspring i begyndelsen af maj og gætter på at det er en blanding af dagens længde og temperaturerne, som bevirker at planterne sætter gang i vækstcyklus. Nogle planter reagerer på lys (“de kan se”, skriver Wohlleben) andre reagerer på temperaturer og/eller andre planters/væksters signaler.
Men når de går igang, så er det jo som regel fordi her, lige på det tidspunkt, er der en chance for lys, et “vindue”, hvor vækstbetingelserne gør det muligt, mens fx. løgplanter senere på foråret ville blive skygget ud af træernes løvtag.
Hvorfor, tænkte jeg, hvorfor går denne art (visnok en art af lyng) igang med at sætte nye skud nu, sidst i Oktober?
- Heatherhill som man ser det når man motionerer op ad bakke
- Også hjemturen er god motion, op og ned – gennem lyngbakker
- I går opdagede jeg så at nogle af lyngplanterne ser ud som om de sætter nye skud NU i slutningen af Oktober!
- Det er egentlig et bredt grønt tæppe, men for at få detaillerne med går jeg i knæ …