Archive for October 27th, 2020
Efterårsfarver på min vej
Allerhelst ville jeg gå rundt om Gribsø og tage billeder af de smukke bøge-skovbryn, med efterårsfarver. Men Herlev har sendt formkurven nedad – med råd om at tage den med ro, så jeg har i stedet set efter alle de steder, jeg har været, om der var et smukt efterårsmotiv.
Måske det bedste er Helsinge Kirke med de røde popler omkring – i eftermiddagslys, fordi solen står lavt. Jeg så det, da jeg stillede bilen for at se på ting i Det Grønne Hus, hvor Malte iøvrigt havde vagt. Så første indtryk var altså fra en bil. Jeg havde stillet den og ville finde synsvinkelen igen. Det viste sig at være midt på fodgængerovergangen! Der var grønt lys, men ikke desto mindre var der en bil, som dyttede aggressivt ad mig to gange, fordi jeg stoppede og tog billeder. Hvor frækt! Man ser bilisten til højre i billedet.
- Mandag morgen efter at have afleveret bil på værksted …
- Hjemad med tog fra Helsinge
- Grønne marker – og en himmel med grå nuancer
- Tirsdag eftermiddag – solskin
- Helsinge kirke, bilen til højre dyttede rasende ad mig selv om jeg gik over for grønt
- Efterårsfarver er smukkest i eftermiddagssol
- Motionstur inden solen gik helt ned – hvorfor er der så mange biler på Heatherhill parkeringspladsen?
- Det var ornitologer, som havde hørt at man for første gang i Danmark kunne se gråsejlere og kaffersejlere …
- Jeg kunne ikke se de sjældne fugle — Godnat …

Alle bilerne kom for at fotografere de sjældne fugle, som var observeret ved Vejby Strand — en af dem sagde, da jeg gik forbi: Sikken en flyveopvisning! (Kaffersejlere er i slægt med Mursejlere, som er i slægt med måger)
Forresten, ville du skrive bilist eller billist? Nej vel, det er ikke et ord, som følger flertallets tyranni. Men:
cellist
detaillist
gaullist
kancellist
novellist
parcellist
pointillist
violoncellist
Nå nu bliver jeg da nødt til at slå op i ODS og DDO.
Bi-list, en. [biˈlisd] flt. -er. (afl. af II. Bil; jf. Cyklist olgn.)
Kampagnen “Det er klamt at blive ramt” har som mål at både cyklister og bilister skal blive klar over, at der er fare på færde i et vejkryds