Det gik stærkt synes jeg — kontanter bandlyst?
Hæv og indsæt penge på alle tidspunkter af døgnet
Alle vores filialer vil fremover have en ud- og indbetalingsautomat, hvor du kan hæve og indsætte penge på alle tidspunkter af døgnet. I automaten er det også muligt at hæve 4 forskellige slags valuta: Euro, amerikanske dollars, britiske pund og thailandske baht.
Myndighetene vil gjerne fjerne kontantene, ser det er “påskudd” i den retningen, nesten hver dag.
Klem på deg ❤
Annemor Schønhaug
Thursday, October 22, 2020 at 14:37 GMT+0000
Det skulle være muligt at afsløre kriminalitet meget lettere ved at have det meste betaling gå gennem Internet-transaktioner! Ja, det vil myndighetene gerne have.
MEN trods de fantastiske muligheder for at afsløre kriminalitet har myndighederne ignoreret advarsler om pengevask, svindel, for milliarder! i Danske Bank, som internt heller ikke gjorde ret meget for at stoppe kriminaliteten; penge fra Rusland gennem Estonia, DanskeBank, Deutsche Bank, og til USA.
Klem på deg! 🙂 ❤
Donald
Thursday, October 22, 2020 at 17:26 GMT+0000
Uden kontanter bliver næste generation økonomiske analfabeter, og det er vel finansverdenens egentlige mål.
De bedste kunder er dem der hver måned liiige overtrækker med nogle få tusinde inden skolelærerlønnen igen tikker ind på kontoen. Det giver astronomiske realrenter.
Man skal vel være omkring 8-10 år inden man for alvor kan læse et kontoudskrift og forstå værdien af et 4-5 cifret tal med to decimaler. -Og så er det for sent for de fleste at få økonomisk sans.
Det er de samme personer som i sin tid brugte alle ugepengene første dag, der som voksne ikke kan forstå at sætte tæring efter næring.
Mit barnebarn på 4 år kunne sagtens som 2-årig mærke, at sparegrisen var tungere når farfar kørte end den var da han kom.
Nu stabler vi mønter med 10 i hver og pigen er ikke i tvivl om, hvilken stak hun helt vil have i grisen og at vi skal nøjes med at bruge dem med hul i, når vi køber varer.
I øvrigt er de kriminelle som ikke har udviklet sig til at være banditter i habitter i fuld gang med at lægge om fra pengeøkonomi til ædelmetaløkonomi.
Er man i tvivl, så se prisudviklingen på f.eks. guld.
Vi får klipsølv som i vikingetiden til at afregne smedesvenden der gider bruge sin vinter-lørdag på et strejkende gasfyr.
natural2222
Friday, October 23, 2020 at 1:04 GMT+0000
Jeg har også undret mig over “økonomiske analfabeter” som vi har hørt om i medierne, mennesker, som opfatter køb af ting som en rettighed, og kreditkort som noget, man bare kan lænse løs af.
Jeg må indrømme at jeg i sin tid ikke helt forstod rækkevidden af studielån, men på den anden side heller ikke var bange for at tage studenterjobs; det kunne man let dengang – men det er en helt anden historie om at lære at begå sig og være observant i fremmede sammenhæng.
Tal på papir er bestemt ikke noget, som man forstår uden videre, hverken som barn eller senere som halvvoksen. Men at sparegrisen er tungere, det kan vi forstå!!!
Ellers er det om at illustrere tal ved at bruge dem i praktiske sammenhæng – det kan være afstand, vægt, størrelse, men pengeværdi er endnu mere abstrakt.
Ja klipsølv – som du siger man kan se det på kurserne – der var en overgang at i hvert fald nogle mennesker troede at den sydafrikanske Krugerrand kunne erstatte dollarer.
Donald
Friday, October 23, 2020 at 11:45 GMT+0000
Hvor er livet dog anderledes, end da vi var børn.
Men det er stadig en god idé at have kontanter på sig, selv om de færreste vel har det mere.
Madame
Friday, October 23, 2020 at 1:13 GMT+0000
Det er altid godt med kontanter, ja. Frisøren her vil ikke have Dankort eller andre mærkelige ting, men det bliver sværere og sværere for ham – faktisk er det OK at der nu er automater med ind- udbetalinger i sedler, men han skal også have mønter og har derfor en special-aftale med nabobanken.
Donald
Friday, October 23, 2020 at 11:46 GMT+0000
Ironien er, at disse valutariske automatiske muligheder ser dagens lys i en tid, hvor rejserestriktioner, der må formodes at vare x måneder endnu, er aktuelle. 😉
hulegaarddk
Friday, October 23, 2020 at 9:54 GMT+0000
Det er faktisk morsomt, at man kan få penge i Thai Baht !!! Men også lidt foruroligende, hvad mon det skyldes?
Donald
Friday, October 23, 2020 at 11:47 GMT+0000
Da jeg, for år tilbage, stod ved brugsens kasse og fumlede med mine sedler og mønter, lød det lidt utålmodigt fra køen bag mig:” Skal du ikke snart have dig et dankort?” Jeg genreplicerede, som med én mund:” Er du klar over, hvor svært det så bliver at komme af med de sorte penge?”
For nyligt skulle jeg have lavet trappe og andet snedkerarbejde; det ville blive halvdyrt, vidste jeg, så jeg fandt lidt guld frem, som jeg havde købt rimeligt billigt lige efter krisen i 2007: ca 100 kr pr gram rent guld. Jeg solgte lige efter at iranerne havde sendt et par raketter mod et raffinaderi i Saudi-Arabien, da røg prisen i vejret. Der blev til både trappe og indfatning af samme plus 6 vinduer.
Sølvskåle og gamle pokaler er ikke så moderne mere, så de var også billige dengang. Da jeg har lavet en del smykker deraf, har jeg da også lidt klippesølv liggende. 🙂 Men ellers er både sølv- og guldmønter gangbare flere steder i Verden. Og dem stoler jeg mere på end bit-coins og co!
AagePK
Friday, October 23, 2020 at 13:33 GMT+0000
Ja, kan jeg kun sige!
Donald
Friday, October 23, 2020 at 16:29 GMT+0000
Tja – jeg er hoppet med på kontantløs-vognen. Jeg har i flere år stort set ikke brugt kontanter, og i disse tider undgår jeg det helt.
Jeg kan sagtens følge Farmer i hans argumentation, men vi kan ikke skrue tiden tilbage, så vi må lære børn og unge at omgås penge uden at have stabler af dem på bordet. Det gik nu meget godt med min datter, må jeg sige, for allerede da hun var barn, brugte jeg kun Dankort, så snart det blev en mulighed.
Ellen
Saturday, October 24, 2020 at 16:58 GMT+0000
Jamen der er ingen lønnede byboer eller pensionister, som kan være kede af at Dankort er så nemt at betale med i Supermarkedet, – ovenikøbet med den fordel, at man så ikke skal stå og rode med mønter og sedler, som andre har rørt ved!
Men der er problemer for nogle unge mennesker, den værste jeg hørte i en radioudsendelse havde taget Kvik-lån opimod en halv (eller trekvart) million og havde et lavtlønsjob som aldrig ville kunne betale det tilbage uden at hun måtte opleve store afsavn; men hun havde simpelthen ikke forstået alvoren.
Det gjorde hun så pludselig (formentlig fordi nogen rykkede for lån) og så ville hun selvfølgelig gerne advare andre ved at stå frem i en offentlig radioudsendelse. Det gjorde ondt at høre hende.
Donald
Saturday, October 24, 2020 at 21:17 GMT+0000