Archive for October 20th, 2020
Mobil-kamera lysmåling
Søndag sidste dag i efterårsferien – så er det også sidste dag, at Ishuset på Tisvildeleje Strandparkering har åbent. Det skal opleves — især når det er godt vejr, også selvom man har sovet længe og er dødtræt. En soft ice i blæsevejr, – den ultimative efterårsoplevelse!
Ligesom man som ung har en radar for smukke mennesker, så har man som kemo-patient en radar for bænke eller steder, der egner sig til et hvil. På denne lille tur, sidste dag i efterårsferien, ville jeg gerne dokumentere, at jeg faktisk kom ud og ikke bare fiskede billeder frem af de smukke steder ved Tisvilde Hegn Strand. Men selfies er forfærdelige, når man ikke ser så ung ud som man tror. Hvad kan man så gøre? Måske lægge en vinkel så der er skygger.
Men det vigtigste her var egentlig skyformationerne, som dels var meget smukke efterårsskyer og som dels kunne bruges til en “foto-leg”, nemlig at man skulle kunne se, at det var samme tidspunkt landskabet og selfie var fotograferet.
Men det viste sig, at mobil-kameraet har en “ansigtsgenkendelse” som sætter exponering efter det genkendte ansigt; derfor, hvis der var mere end et kvart ansigt, så blev exponeringen bestemt efter ansigtet og skyerne og himlen blev totalt hvide.
- Bænk med skyer
- Bænk med skyer og mand
- Landskab uden bænk og uden mand
- To nye bænke, flot dansk møbeldesign (haha) og blå himmel med sky
- Ny bænk med mand og med alt for lys himmel+sky