Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Jeg kan tilføje at jeg heller ikke kan lide punktummer …

Hvor tydeligt er et tegn på papir? Bogtryk? Håndskrift?

Er det størrelsen, der skaber tydelighed? Skal tydelighed måles i millimeter (altså afstand, evt. 1/100 mm. eller “punkt” som typografer bruger)? Eller i kontrast med andre tegn?

Hvor tydelige er tegn på en skærm?

Er det en god idé at et punktum kun er en pixel?

Hvordan ser et lille L, et éttal og en lodret streg ud i de bogstavs-typer (skriftsnit, fonte) som vi bruger? her på min skærm har tegnene kapitæler seriffer, men din browser kan være indstillet til at vise et andet skriftsnit. Hvad står her: l1|?!

Det var ud fra sådanne betragtninger, at gårsdagens sure opstød blev til.

Nu er skærme blevet bedre, men det kan stadig være anstrengende for øjnene at se forskel på punktum og komma. Derfor kan jeg ikke lide punktummer! Ikke desto mindre bruger man dem som decimaltegn i verdens mest udbredte sprog, det akademiske sprog, “Lingua Franca”, engelsk.

Advertisement

Written by Donald

Monday, October 5, 2020 at 22:27 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Her i huset har vi fundet ud af, at der er færre accenter, kommaer og punktummer på skærmen, hvis vi regelmæssigt renser den. Med brillerens.
    Kapitæler er forstørrede versaler, altså større bogstaver blandt store, for at fremhæve et ord; mener du skrafferinger, de små fødder, også kaldet serif”? Man har skrifter “sans serif”, også kaldet grotesk. En af mine venner fra skolen blev typograf ved Flensborg Avis, i bussen på vej til Flensborg hver morgen fik jeg lange foredrag. Se skraffering på lex.dk
    Gad vide, hvad englænder vil sige til, at engelsk skal kaldes lingua franca? “What you are writing is what we call pidgin!” 😉

    AagePK

    Tuesday, October 6, 2020 at 6:55 GMT+0000

    • Kapitæler mente jeg ikke, selvføgelig, tak AagePK – virkeligt pinligt at ordene svigter og at jeg glemmer hvad ting hedder. Det er seriffer jeg tænkte på og nu rettere jeg indlægget!

      Jeg kendte ikke ordet skrafferinger!

      Somme tider er det godt at have en ven, eller bekendt, som elsker at fortælle om sit fag. Jeg tror ikke jeg har oplevet så meget glæde ved at lære som da min nabo i barndommen viste mig hvordan radio-apparater virker – og fik mig til at bygge nogle stykker.

      Donald

      Tuesday, October 6, 2020 at 8:39 GMT+0000

  2. Hvis du ikke kan se forskel, må det da være aldeles ligegyldigt for dig, om man bruger det ene eller det andet tegn som decimaladskiller 😀
    Har du overvejet at gå til Louis Nielsen? 😉
    Du kan også forstørre din skærm, så at sige, ved at trykke på Ctrl samtidig med, at du scroller opad med musen, men det ved du nok godt.

    Ellen

    Tuesday, October 6, 2020 at 19:48 GMT+0000

    • Sidste gang jeg gik til optikeren sagde de at man ikke kunne komme til synsprøve pga Corona nedlukning! Med mindre det var et nødstilfælde!

      Men jeg prøver igen

      Det er dejligt at man kan forstørre skriften, det gør jeg næsten altid.

      Det er faktisk ligegyldigt med decimal-adskiller med mindre der er tale om et programmeringssprog af den type, man brugte i 1900-tallet (og som man formentlig stadig bruger).

      Men jeg har det med den slags problemer som med NASA, da de opdagede at nogle afstandsberegninger var i yard i stedet for meter: Det er en overflødig ærgrelse.

      Donald

      Tuesday, October 6, 2020 at 23:17 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: