Natten til mandag sov jeg ikke ret meget, skulle tidligt op og afsted til hospitalet. Behandling blev afblæst fordi blodprøverne viste at immunsystemet ikke rigtig var kommet igang efter sidste kemo. Jeg prøvede at udnytte resten af mandagen og sov dejligt natten til tirsdag – men jeg var ikke rigtig vågen og kom først på tur sidst på eftermiddagen. Men det var godt alligevel. Heatherhill i aftensol med fårene, der står og glor og som ikke længere er bange for gæster, der går og tænker på lammekølle.
Jeg gjorde to iagttagelser, dels at kommunen har været der med vedligeholdelsesmaskiner, der kan klippe Rosa rugosa af lige over jordoverfladen og som tillader græsset at komme op; den behandling skulle efter 4-5 gange få sat Rosa rugosa så meget tilbage, at man kan nøjes med færre afskæringer. — Men hvordan i al verden havde de fået maskinen til at køre på de mere skrå partier? Dels at fårene godt kan lide at nippe nye blade på Rosa-planterne, måske fordi der endnu ikke er torne på kvistene.
Der er ryddet Rosa rugosa fra skråningerne ved vejen til nedkørselen
Ugen er gået med langsomt at komme ovenpå. Nu viser det sig at jeg ikke kan bruge den sædvanlige editor til indlæg her på Dax2, så nu vil jeg publicere denneher og så kommer der nogle skønne billeder fra de gode stunder dagene efter. (Jeg afskyer ændringer af noget som virker! WordPress hosting virker og den “gamle editor” virkede, hvad mon meningen er med at disable/udfase den gamle editor? nå – pyt, tak til WordPress Hosting for gratis at have taget imod indlæg gennem nu 12 år.)
Fårene står der endnu og glor, trala-lala-laaa-lala-laaa
Man kan næsten høre melodien?
Mine tanker over “elan vital” må jeg jo indrømme er meget kryptiske, men ikke desto mindre fik jeg dejlige kommentarer fra Ehu og AagePK! Men der kommer flere filosofiske indlæg om denne “livskraft” filosofi. Småting, – men praktiske tanker.
Forleden kom der en lang stribe kommentarer, da jeg spurgte, om det hedder at værge sig eller at vægre sig ??? Der er mange, som forstår forskellen: At vægre sig betyder at have modvilje imod, at være vrangvillig (godt ord igen), men man mener at det er vanskeligt at udtale. Derfor slog jeg op på … Continue reading →