Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 17th, 2020

De kloge Atheniensere holdt ikke længe efter bygningen af Parthenon

leave a comment »

I indlægget om Parthenon-omkostningerne var emnet jo egentlig Atheniensernes politiske system og åbenhed som anti-korruption, — men selve byggeteknikken var nu også interessant, kontrasten mellem 30 års restaurering og de oprindelige 9 år som det tog at bygge det store tempel med datidens metoder og UDEN kraner, uden motorisert transport af byggeblokkene. Hvordan i alverden har de båret sig ad?

Det var emnet for en dokumentar, som jeg så for 7-8 år siden på YouTube, og den var resultatet af grundig research; (men jeg kan ikke finde den igen! som bekendt forsvinder meget indhold fra YouTube – af forskellige grunde, fra ophavsret over lukkede konti, brugere som trækker sig tilbage, til censurering.)

Men så kan man jo søge med Google, og ved en søgning på //The first restaurations of Parthenon actually damaged the stones by using metal clamps// fik jeg i første og andet hit interessante videnskabelige redegørelser for problemet.

Kort fortalt var en af de første, der i 1800-tallet prøvede at restaurere Parthenon, kom galt afsted. Den Græske ingeniør Nikaloas Balanos brugte jernklamper til at samle stenene og bevirkede derved nye skader på den gamle, fantastiske bygning, for jern ruster og udvider sig, og derved sprænges stenene.

De Græske 2400 år gamle forgængere brugte jernklamper, der var overtrukket med bly, så de ikke kunne ruste. Moderne konservatorer har selvfølgelig undersøgt sagen og legeringerne, og fundet ud af hvorfor de antikke klamper holder uden at ruste; der ligger lange kemiske redegørelser for problematikken frit tilgængelige på Nettet.

Utroligt! Atheniensernes byggeteknikere var dygtigere end 1800-tals ingeniører!

Men hvordan gik det så sidenhen i Athen? Atheniensernes geniale, demokratiske system var ikke godt nok til at undgå en krig med Spartanerne! Desværre. Mindre end 10 år efter begyndte Spartanerne en krig og erobrede byen, og de brugte templerne som militær-indkvartering!

Dog var det først året 1687 at bygningen blev totalt ødelagt. Venedig angreb Tyrkerne, som dengang havde erobret Athen, og Venetianerne bombarderede Parthenon, som blev brugt som krudtlager af Det Ottomanske Riges hær.

Restoring the Ruin

The ancient Greeks took only eight or nine years to build the Parthenon. Its modern restorers, led by Greek architect Manolis Korres, have already taken over 30 years and nearly $90 million to repair and restore it, and their work may not be complete until 2020. Why so much time, money, and effort? Well, imagine trying to assemble a 100,000-ton, three-dimensional jigsaw puzzle with 70,000 individual pieces. That’s the task Korres and his colleagues have set themselves, and they are doing it with the greatest care and sensitivity, striving to strike the right balance between putting it back together and leaving it the majestic ruin it is. In this slide show, see the extraordinary lengths to which the Acropolis Restoration Project team is going—as well as the perhaps surprising degree to which they rely on ancient Greek techniques.

— Gary Glassman

Undoing past doings
Before the restoration team could begin, they had to take apart, block by block, and repair nearly every piece of the Parthenon. That’s because early restorers, most notoriously a Greek engineer named Nikaloas Balanos who led restorations from the late 1800s to the mid-1900s, put column drums and whole blocks back in the wrong place. Even more damaging, Balanos used iron clamps like the one seen here to hold blocks together. The ancient Greeks had done the same, but they had coated their iron with lead to prevent rusting. Balanos’s uncovered clamps corroded and expanded, cracking and even destroying the marble.

// Mon “The Shard” står om 2400 år? Mon DR’s koncerthus holder i bare 50 år?

Written by Donald

Thursday, September 17, 2020 at 20:53 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with