Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 15th, 2020

ikke så underligt at planterne voxer lynhurtigt nu

with 2 comments

Somme tider spørger jeg mig selv om weblog-indlæg skal være om noget generelt interessant, noget, som kan bidrage til øget horisont eller om de få læsere, som kommer her forbi, synes det er morsommere at læse noget om et rigtigt menneske, som laver rigtige ting og indimellem dummer sig grundigt eller ser smukke landskaber. Derfor prøver jeg at lave indlæg, som er både-og.

Her er en plet på min sydvendte terrasse, hvor den 2½ år gamle varmepumpe nu står og holder en fantastisk jævn temperatur indendørs. Den skal passes med mellemrum, men jeg har ikke hørt fra installatøren, så jeg ringer nok snart. En kollega-patient på hospitalet fortalte mig, at hvis den er veldimensioneret og er af god kvalitet, så gør det ikke noget at der er gået 2½ år uden service.

Men det er jo nok klogt at holde den fri for ukrudt, inden det vokser ind mellem ribberne i luftindtaget!

Og urterne, krudtet, krauter, har jo vokset vanvittigt hurtigt i August og September, der har haft ideelle vækstbetingelser med fugtighed og varme og sol.

Nu har jeg så skrabet ukrudt væk 3-4 gange, men mælkebøtter og andet groede utroligt hurtigt, så jeg tænkte, at nu ville jeg prøve RoundUp, som man jo skal bruge sparsomt, men som netop på fliser ved huse anses for at være en rimelig løsning på vedligeholdsproblemer.

Frem med pensel og “klar til brug RoundUp” (skulle ikke fortyndes). Efter et par dage var denne plante død. Det overraskede mig faktisk. Tidligere har jeg forsøgt med noget plænerens, som er en hormonting, der får mælkebøtter til at vokse hurtigere og derved revne af tykhed. Det gjorde de bare ikke på min grund – de voksede bare dobbelt så hurtigt og så misdannede ud. Derfor holdt jeg op med at bruge det middel, det var plantetortur! Så hellere en hurtig død.

Jeg har med held brugt lidt salt og saltvand til andre planter i flisemellemrum, men mælkebøtter er ligeglade med salt – ikke helt, selvfølgelig, men der skyder nye blade fra rødderne.

Written by Donald

Tuesday, September 15, 2020 at 23:30 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with