Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 6th, 2020

Speedtest dot net resultater

with 6 comments

Som det ses af nedenstående kurve er hastigheden for det mobile net, som jeg bruger for tiden, ganske udmærket bortset fra aftenstunden kl.20.25, i dag, hvor alle bruger mobilnet og der derfor ikke er så meget til hver.

Maximum hastighed er opnået om natten.

De tidligste resultater på denne kurve er fra 11. januar 2019 og da var det Fullrate, som var min Internet udbyder, – Internet Service Provider (ISP). På det rigtig gode Speedtest.net website kan man se datoerne, når den grafiske markør bringes hen over kurven. (Bruger man udtrykket “graf” i dag? Det gjorde man ikke i min studietid, men jeg er klar over at det blev et almindeligt udtryk nogle år efter og kan have været det i 40-45 år nu – men jeg har ikke set det brugt for nylig).

Hold da op, bare ved at skrive texterne til de to billeder med kurver af netværks-hastigheder løb jeg ind i så mange engelske låneord, at jeg var lige ved at opgive.

Jeg prøver ellers at bruge et sprog om IT, som gør det let at forstå hvad der står; men jeg må nok tilstå, at tekniske artikler er lettere at forstå på engelsk – måske fordi der er så meget teknisk text på engelsk, og man er nødt til ustandselig at læse engelsk hvis man vil mere end det almindeligste.

Hvad vil du skrive, hvis du skal forklare noget om din ISP? Internet Tjeneste Leverandør? Internet udbyder? Internet Service Provider?

Written by Donald

Sunday, September 6, 2020 at 18:33 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Den klarer sig udendørs

leave a comment »

Da den nu havde overvintret på nordsiden af huset uden at dø helt – trods det at den ikke var vandet undtagen lejlighedsvis når det var lidt varmere – så tænkte jeg at den kunne stå mellem geranium og lavendel, de kunne holde den oppe, så den ikke væltede når det blæste lidt.

Det er selvfølgelig en nødløsning fordi jeg ikke nænner at smide den ud. Dens halvsøster står indendørs og har skudt ny blade efter at være blevet topkappet.

Yucca outdoor

Udendørs Yucca

Written by Donald

Sunday, September 6, 2020 at 12:48 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with