Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 2020

Hvad siger Darwin om trangen til at overleve?

Jeg har ganske kort og ikke så ihærdigt søgt med Google efter “elan vital” og livskraft, livsvilje, overlevelsestrang. Jeg fandt nogle henvisninger til Henri Bergsons bog fra 1907 Creative Evolution, hvori han fremkommer med en spekulativ teori om evolution, udvikling af organismer. Wikipedia nævner forgængere: En præ-kristen stoisk filosof Posidonius, som postulerede en “vital kraft”, livskraft, som kom fra solen til alle levende væsener på Jordens overflade; og Zeno af Elea har sådanne idéer; og længere tilbage i tiden, Sanskrit Ayus eller “Livsprincip” er noget lignende. Og vi har også Schopenhauers: viljen til at leve.

Nu finder man så artikler om epigenetik, som dog ikke er spekulationer, men målinger af genomer. Det viser sig jo at et genom (høns såvel som menneskers osv) har gener, som ikke er aktive – de kan “tændes” som man siger, af de omkring- eller underliggende proteiner. Så stressede høns lader stress gå videre til kyllingerne (Svensk undersøgelse, refereret i The Guardian.)

Why everything you’ve been told about evolution is wrong

Længere nede finder vi flere overraskende “nyheder” (forskningsresultater) om forståelsen af menneskets genom:

We’ve learned that huge proportions of the human genome consist of viruses, or virus-like materials, raising the notion that they got there through infection – meaning that natural selection acts not just on random mutations, but on new stuff that’s introduced from elsewhere.

Hvad skal vi bruge det til, når vi bare vil have rent vand, el, blomster i haven, gås i ovnen og tag over hovedet?

Jeg synes det er en udfordring af tankemåden at gå ind i Darwin’s “Arternes Oprindelse”, – Engelsk: “On the Origin of Species” og spørge “hvorfra kommer trangen til at overleve?”

Svaret er lidt det samme som “Hvorfor vil enhver administration vokse udover det rationelle behov?” Kan I huske ham filosoffen og humoristen Parkinson, som sagde at man skulle rationere antallet af skriveborde i en administration? — Det er i min optik trangen til at leve, som kommer til udtryk dér, men – indrømmet – det er lidt mere kompliceret, hvis man vil have beviser.

Written by Donald

Wednesday, September 30, 2020 at 20:32 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Hvor længe skal en hest trække for at lave det samme som dampmaskinen på fem minutter?

Steam engine tractor

De mange mennesker løfter plovskærene, når ploven skal vende (og køre tilbage)

Det er lidt morsomt at der kan være text inde i billedfilen – den ses som første linie af billedtexten.

Written by Donald

Monday, September 28, 2020 at 20:41 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Siesta på Mågemarken

Sidebemærkning: På første billede ses at landmanden har ikke fået pløjet og sået forlandet på marken. Der må have været for travlt med at nå de store stykker.

Og: Tredie billede, som er et forsøg på at komme helt tæt på fuglene og zoome ind, kan jeg ikke få til at passe med træ-silhouetterne på de to første billeder, altså, jeg kan ikke danne mig et indtryk af hvilken vinkel og hvilket udsnit, der er zoomet ind på. – Det skyldes at billederne ikke er taget fra samme position; men alligevel undrer det mig lidt at det hus, man kan se til venstre på sidste billede, ikke ses på de to andre billeder – forklaringen kan være, at den lille bevægelse i landskabet har bevirket at det hus er kommet til syne bag træerne, – eller noget i den retning.

Written by Donald

Sunday, September 27, 2020 at 10:13 GMT+0000

Posted in Foto, Mark

Tagged with

Juleglæde i utide?

Han tænkte længe over det, instrumentmageren, om det kunne svare sig at gøre noget ved instrumentet. Hans første udmelding for et år siden var ellers at han kunne justere det instrument så det fungerede perfekt – eller næsten perfekt, i hvert fald bedre! Da jeg bestilte en renovering, tænkte han igen, tøvede, men nåede heldigvis frem til det resultat at instrumentet har en god klang og at der er filt nok på hamrene (som man sliber lidt på for at få de slidte områder væk).

Jeg har ikke en lang karriere foran mig, men jeg synes alligevel at det var pengene værd, og afleverede så mekanikken og tangenter sidste Lørdag. Og nu, Lørdag morgen klokken 03:44 går jeg så og glæder mig som om det var jul! Instrumentmageren kommer med tangenterne om 6 timer!

Det er frygtelige “abstinenser” man får, når man mangler sit gode klaver.

piano with no keys

Hver gang jeg går forbi får jeg kuldegysninger …

Written by Donald

Saturday, September 26, 2020 at 1:45 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Efter 9 dage er der spirer

Måske er det allerede efter 7 dage, men jeg var ikke så hurtig til at opdage det.

Onsdag blev der sået —

Field sprouting

Fredag (ugen efter) ses spirerne (men man skal se godt efter)

Written by Donald

Friday, September 25, 2020 at 23:01 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Aftenarbejde

Efter et hyggeligt besøg af Malte fik jeg friseret haven en timestid. Det er især nedfaldsæbler, som jeg rev sammen, men for at kunne komme til under æbletræet måtte jeg jo også hive nogle Gederams og Boysenbær skud op. Men det er hvad det er.

Det, som virkelig bekymrer mig, er de huller, som ikke er muldvarpehuller. Er det mosegrise eller rotter? For 10 år siden ca. var der en kommunal rotte-expert, som om et lignende hul (længere væk, udenfor min have) sagde at det var mosegrise, fordi det var sådan et pænt “rent” hul med en lige kant.

grass-with-hole

Hul i jorden, mosegrise-stil eller rottehul?

grass-and-house

Her ses samme hul i perspektiv, så man kan skønne placeringen i forhold til huset

Der har været rotter i kloakken for 2-3 år siden, de er dræbt nu. Men der kan jo hurtigt komme flere, og det er kendt at der er rotter i vores bys kloakker.

Aftenstemningen kan ikke ødelægges af et rottehul!

Hul i jorden, mosegrise-stil eller rotter?

Det var så dejligt lunt, lige tilpas for mig til en times havearbejde og det skal nok blive pænt altsammen

Written by Donald

Thursday, September 24, 2020 at 10:31 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Tur i lokalområdet

Da jeg for noget tid siden gik en tur i lokalområdet, kiggede jeg ind til social-centeret for at se om de havde flyttet klaveret. Jeg opdagede et lille hjørne i fællesstuen, hvor der stod et skilt: “Erindringskrogen”.

Table and chair

Trongården, selfie

Written by Donald

Wednesday, September 23, 2020 at 1:02 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

At kunne læse hvad man ser ved mark og skov

Forleden gik snakken om at naturen er kedelig. Jeg holdt mund, da en dansk digter blev citeret for at sige, at han var taget “på landet” for at se naturen og kunne konstatere, at markerne var grønne, sådan som marker plejer at være. Jeg kan desværre ikke huske, hvad det var for en sarkastisk digter.

Jeg ville ikke begynde at fortælle om hvor meget man kan se på en mark, eller hvad der er af liv, svampe, insekter, fugle og andet, eller hvordan forskellige afgrøder og pleje af markerne kan afgøre om det bliver en god forretning eller totalt underskud.

Somme tider vælger man sine kampe med omhu.

Written by Donald

Sunday, September 20, 2020 at 18:35 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Fotografering i skumringen

Når man vil have farverne på aftenhimlen frem skal man som regel sætte kameraet til at exponere mindre – kortere tid – end automatikken foreslår.

Mobilkameraet er ikke verdens bedste optik og sensor (“film”) men er OK til mange ting, og med en opdatering af kamera-softwaren fra Samsung er det nu muligt at indstille exponeringen manuelt. Det er ikke nemt, for den springer hurtigt tilbage til automatik, så man kan ikke stå længe og se på den lille skærm hvad der nu vil komme ud af billedet! — men det lykkedes her:

Evening sky

Torsdag aften hjemme efter at have ordnet noget mere have, så gæsten fredag ikke gled i afklip

Swept tiles

Nøjagtig samme tidspunkt — men kameraet peger nu mere nedad og kompenserer for aftenlyset !!!
Det er selvfølgelig meningen at de fliser skal lægges om — men når man er i den situation at kræfterne er begrænsede, så vælger man somme tider at gøre andre ting, – fx holde klaverspillet vedlige

Written by Donald

Saturday, September 19, 2020 at 12:03 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Foto

Tagged with

Ærgeligt at æbler giver forstoppelse

Written by Donald

Friday, September 18, 2020 at 21:53 GMT+0000

Posted in Brok, Skov og have

Tagged with ,

De kloge Atheniensere holdt ikke længe efter bygningen af Parthenon

I indlægget om Parthenon-omkostningerne var emnet jo egentlig Atheniensernes politiske system og åbenhed som anti-korruption, — men selve byggeteknikken var nu også interessant, kontrasten mellem 30 års restaurering og de oprindelige 9 år som det tog at bygge det store tempel med datidens metoder og UDEN kraner, uden motorisert transport af byggeblokkene. Hvordan i alverden har de båret sig ad?

Det var emnet for en dokumentar, som jeg så for 7-8 år siden på YouTube, og den var resultatet af grundig research; (men jeg kan ikke finde den igen! som bekendt forsvinder meget indhold fra YouTube – af forskellige grunde, fra ophavsret over lukkede konti, brugere som trækker sig tilbage, til censurering.)

Men så kan man jo søge med Google, og ved en søgning på //The first restaurations of Parthenon actually damaged the stones by using metal clamps// fik jeg i første og andet hit interessante videnskabelige redegørelser for problemet.

Kort fortalt var en af de første, der i 1800-tallet prøvede at restaurere Parthenon, kom galt afsted. Den Græske ingeniør Nikaloas Balanos brugte jernklamper til at samle stenene og bevirkede derved nye skader på den gamle, fantastiske bygning, for jern ruster og udvider sig, og derved sprænges stenene.

De Græske 2400 år gamle forgængere brugte jernklamper, der var overtrukket med bly, så de ikke kunne ruste. Moderne konservatorer har selvfølgelig undersøgt sagen og legeringerne, og fundet ud af hvorfor de antikke klamper holder uden at ruste; der ligger lange kemiske redegørelser for problematikken frit tilgængelige på Nettet.

Utroligt! Atheniensernes byggeteknikere var dygtigere end 1800-tals ingeniører!

Men hvordan gik det så sidenhen i Athen? Atheniensernes geniale, demokratiske system var ikke godt nok til at undgå en krig med Spartanerne! Desværre. Mindre end 10 år efter begyndte Spartanerne en krig og erobrede byen, og de brugte templerne som militær-indkvartering!

Dog var det først året 1687 at bygningen blev totalt ødelagt. Venedig angreb Tyrkerne, som dengang havde erobret Athen, og Venetianerne bombarderede Parthenon, som blev brugt som krudtlager af Det Ottomanske Riges hær.

Restoring the Ruin

The ancient Greeks took only eight or nine years to build the Parthenon. Its modern restorers, led by Greek architect Manolis Korres, have already taken over 30 years and nearly $90 million to repair and restore it, and their work may not be complete until 2020. Why so much time, money, and effort? Well, imagine trying to assemble a 100,000-ton, three-dimensional jigsaw puzzle with 70,000 individual pieces. That’s the task Korres and his colleagues have set themselves, and they are doing it with the greatest care and sensitivity, striving to strike the right balance between putting it back together and leaving it the majestic ruin it is. In this slide show, see the extraordinary lengths to which the Acropolis Restoration Project team is going—as well as the perhaps surprising degree to which they rely on ancient Greek techniques.

— Gary Glassman

Undoing past doings
Before the restoration team could begin, they had to take apart, block by block, and repair nearly every piece of the Parthenon. That’s because early restorers, most notoriously a Greek engineer named Nikaloas Balanos who led restorations from the late 1800s to the mid-1900s, put column drums and whole blocks back in the wrong place. Even more damaging, Balanos used iron clamps like the one seen here to hold blocks together. The ancient Greeks had done the same, but they had coated their iron with lead to prevent rusting. Balanos’s uncovered clamps corroded and expanded, cracking and even destroying the marble.

// Mon “The Shard” står om 2400 år? Mon DR’s koncerthus holder i bare 50 år?

Written by Donald

Thursday, September 17, 2020 at 20:53 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Forskellen på at glemme og lægge væk

Slet alt

Forleden så jeg denneher kæmpestore lastbil med reklame for et firma, som kunne slette alle spor. Det fik mig til at tænke på en Olsen-bande film, hvor en korrupt politiker ville skjule en forbrydelse og besøgte et sted som påtog sig at destruere alting.

Truck with ad

Hvis jeg var politimester ville jeg besøge denne virksomhed …

I filmen var det et sted, der lignede Amager Forbrænding, og på transportbåndet med ting, der blev destrueret var anbragt en gul plasticbærepose med supermarkedskæden Nettos logo – man fornemmede at det var én, der ville skjule at han handlede i Netto (som dengang var anset for mindre fin end fx. Irma, den forretning, som i hvert fald Øst for Storebælt var blevet et sted for folk med god smag.)

Da jeg så denne reklame, tænkte jeg et kort øjeblik: “Måske jeg skulle hyre det firma til at tømme min reol, for jeg kan jo hurtigt fylde den igen … “

big truck

Hvor mange erindringer er det gemt i denne store lastbil?

Ellers må jeg anses for at være en “samler” — eller “hoarder”, som man siger på Engelsk, det er en lidt anden betydning end “samler”. Tror jeg.

Men med tre områder, som har givet mig til livets ophold gennem 50 år (musik, Engelsk, computerteknik og IT-programmering) og med flere andre interesser er det måske ikke så underligt, at der er røget en del bøger ind på reolerne. Alene et musikstudium og aktiv musiceren kræver mere end én reol.

Mange bøger ikke noget værd og opbevares blot fordi det er gode erindringer, eller symbol på gode oplevelser.

Skal man glemme fortiden med alle dens fortrædeligheder og leve i nuet?

Hvis man vil glemme alle traumerne, så ryger de gode oplevelser også. Og iøvrigt tror jeg ikke at man kan makulere alle sine traumatiske oplevelser. Derfor — måske derfor — er det godt at have symboler på de gode oplevelser?

Written by Donald

Wednesday, September 16, 2020 at 23:48 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with