Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Upper Paleolithic, ældste stenalder, første tegn på civilisation

with 4 comments

Jeg blev nysgerrig, da jeg så en video om de ældste græske kulturer, lang og lidt omstændelig (kedelig) hvorefter jeg strax googlede “collaps of late bronze age” og fandt Late Bronze Age collapse

Der er ikke noget dansk opslag i Wikipedia for dette emne. Det nærmeste er Ældste Stenalder som giver en lokal version af emnet.

Men hvorfor jeg blev nysgerrig skyldes en teori, som jeg faldt over for 10-12 år siden, hvor menneskets evne til at danne civilisationer opstod – mit spørgsmål var Hvorfor? Og Hvordan? Hvor hurtigt gik det? Var det stabilt? Hvilke mærker har de efterladt sig?

The Upper Paleolithic (or Upper Palaeolithic, Late Stone Age) is the third and last subdivision of the Paleolithic or Old Stone Age. Very broadly, it dates to between 50,000 and 12,000 years ago (the beginning of the Holocene), according to some theories coinciding with the appearance of behavioral modernity in early modern humans, until the advent of the Neolithic Revolution and agriculture.

Her var – for anden gang – en artikel, som plæderede for at der muligvis skete noget med menneskene for 14,000 år siden, sådan at de blev gode til at løse opgaver, der kræver samarbejde mellem høj og lav, et fladt hierarki (fladere eller med en top, som var solidarisk med de fattige og, i bred forstand, de mindre begavede (jeg kan ikke lide det udtryk, ville hellere skrive mindre heldige, men ideen med indlægget træder tydeligere frem hvis man bruger “begavelse” i bred forstand.)

Første gang jeg stødte på den teori var, da en artikel argumenterede for at testosteron i store mængder medfører et “ego-trip”, altså konkurrence, jeg har mere ret til at være her end du har. En generel reduktion i testosteron kunne være forklaringen på at mændene blev mere villige til samarbejde.

Denne wikipedia-artikel og de, den henviser til (fx. Behavioral modernity), bruger istidernes skrappe ændringer som en trigger, der skaber behovet for mere samarbejde:

Within the tradition of evolutionary anthropology and related disciplines, it has been argued that the development of these modern behavioral traits, in combination with the climatic conditions of the Last Glacial Period and Last Glacial Maximum causing population bottlenecks, contributed to the evolutionary success of Homo sapiens worldwide relative to Neanderthals, Denisovans, and other archaic humans.

Desværre lider denne artikel af kritik fra wikipedia-redaktører (ja sådan nogle findes nu) som efterlyser mere dokumentation; men mit indtryk er at artiklen, som klippet er fra, er ganske godt funderet.

Et af de spørgsmål, som måske kan give videre ideer om hvor hurtigt de tidlige civilisationer udviklede sig, er “hvilke rester har vi som er vidnesbyrd om teknologiske fremskridt”?

The Antikythera mechanism (/ˌæntɪkɪˈθɪərə/ AN-tih-kih-THIH-ə-rə, /ˌæntiːˈkɪθʌrə/ AN-tee-KIH-thuh-rə) is an ancient hand-powered Greek analogue computer[1] which has also been described as the first example of such device used to predict astronomical positions and eclipses for calendar and astrological purposes decades in advance.

Menes at stamme fra ca.300 år før vor tidsregnings begyndelse.

Næste spørgsmål: Blev teknologi brugt som politisk magtmiddel (i stil med “patent-metoden”) eller var der et ønske om samarbejde også på den front?

Written by Donald

Friday, August 28, 2020 at 16:29 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Især dansk wikipedia lider under Besserwissere, der i tide og, især, utide nedgør dette fremragende redskab: vi ved bedre, og derfor bygger vi vort eget Store danske Encyklopedi, som vi så digitaliserer, og nu omdøber til lex.dk. Og hver gang, jeg skriver til sprogdoktoren i Stiftstidende skal jeg huske IKKE at henvise til wikipedia, det der uvederheftige noget.
    Og derfor gør wikipedia meget ud af at bede om kildehenvisninger, hvis man vil redigere. Som du selv har oplevet: engelske, og især tyske, bidragsydere har et særdeles veludviklet note-apparat knyttet til deres udførlige artikler. Også den spanske udgave kan være udmærket, selv om jeg mest bruger illustrationsmaterialet der. F.eks skulle jeg finde en vandrefalk for nylig, da der var en, der strøg hen over min have. Da lå de bedste billeder hos spanierne.
    Allerede jæger-samlere havde problemer, der krævede samarbejde med nabo-grupperne: risikoen for indavl; det afslører bl.a den grønlandske fortælling om månen, der løber efter solen. Ifl myten var en ung mand så forelsket i sin søster, at han ville beholde hende for sig selv, og derfor var over hende, så snart der var mulighed herfor: lampeslukke-legen, når der kom fremmede til bopladsen, og der derved opkom mulighed for blodfornyelse. Søsteren undrede sig over lugten fra ham, der besteg hende i mørket, altid var den samme, og en nat tog hun en tændt, skjult tranlampe frem: da hun så, at det var hendes bror, sprang hun i rædsel over det forbudte op på himlen og løb. Han løb efter, og siden har månen løbet efter solen.

    AagePK

    Saturday, August 29, 2020 at 6:49 GMT+0000

    • Nej hvor er det synd for månen!
      Den grønlandske civilisation kan vi kun få indblik i via gamle “opdagelsesrejsende”, Knud Rasmussen og de, der var før ham.

      Jeg blev meget fascineret, da jeg læste Jørn Riels beskrivelse af tre krøniker (eller episoder) i den grønlandske historie, — den tidligere, dér, hvor der kommer europæiske skibe til Grønland og den tredie, det er så den umiddelbare fortid med dens værste sider af vold mod kvinder, måske som frustration over fortrængning af grønlændernes levevis, måske blot fordi mænd kan være sådan og intet stopper dem.

      http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/sangen-for-livet-heq-af-joern-riel/

      Donald

      Saturday, August 29, 2020 at 18:41 GMT+0000

  2. Vil lige sige tillykke med dagen, Donald

    Madame

    Saturday, August 29, 2020 at 18:25 GMT+0000

    • Tusind tak Gitte! Jeg aner ikke hvordan du har fået min fødselsdag! Og det gør det endnu mere rart at få en hilsen fra dig. Tusind tak!

      Donald

      Saturday, August 29, 2020 at 18:35 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s