Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 18th, 2020

Herresving

Da jeg stoppede op for at tage et billede på Strandvejen, kom en ældre herre på hvid og rusten cykel forbi, stoppede og spurgte om der var noget galt. Næ, det var der jo ikke, men jeg havde taget nogle billeder og ville gerne lige holde en pause i skyggen.

Vi slog følgeskab og talte om at det er godt at cykle, hvis man ikke lige er i topform til at løbe, eller hvis man har ondt i foden (hvilket jeg somme tider har).

Det er en god ting at have en cykel med lav indstigning (en damecykel) sådan som han havde, så er det lettere at komme op på cykelen.

Så kom jeg i tanke om ordet: “Herresving” – om han kendte det ord?

Han tænkte lidt, ja, det var det man kaldte det, da vi drenge skulle lære at cykle. Det er ikke det første man gør, men det er en god måde at komme op på dyret, når man kan.

“Herresving”. I dag kan damerne også lave herresving!

Written by Donald

Tuesday, August 18, 2020 at 13:32 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with