Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 12th, 2020

Hvilken slags trimmer er mest robust? og ikke for tung?

Jeg har brugt trimmeren til mere end kanter af græsplænen. Holder man den forsigtigt, er den god til at klippe toppen af snerle og mælkebøtter og tidsler, der prøver at spire i revnerne mellem fliserne (lagt for 34 år siden).

Men da jeg trimmede noget græs tæt ved visne grene af lavendel, flækkede det spolehus, der har et øje til snøren. Det er nemt at få af, men når man køber mere snøre får man kun spole med snøre, ikke spolehus, selv om det jo bliver slidt og iøvrigt kan gå i stykker.

Jeg har spurgt Jem&Fix om de vil være så søde at skaffe et trimmer spole-hus til denne model, meeen … det kan vist ikke betale sig, sagde medarbejderen, og der er ikke andre, der har forespurgt.

Hvis jeg kunne finde stumpen, ville jeg såmænd gerne prøve at reparere med superlim af en slags, – men den er jo nok slynget langt væk, jeg kunne ikke finde den.

Skal jeg købe en benzin trimmer eller en akkumulator-trimmer? En ting er sikkert, jeg vil købe én større trimmer, hvortil der fås reservedele.

Jeg har faktisk ikke noget imod lednings-trimmere!

Written by Donald

Wednesday, August 12, 2020 at 17:00 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,