Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Set med forstvæsen øjne

Så var jeg alligevel ikke helt færdig med “Træernes Hemmelige Liv” – jeg ser jo træerne med andre øjne, når jeg går en tur.

Det er sagt mange gange, efterhånden, at det ikke kan betale sig at have skovdrift i de offentlige skove. Så vidt jeg ved er der dog en del private skove, hvor man stadig kan tjene lidt på hugst og jagtret.

Men OK – man skal beskytte den “naturlige skov” og artsrigdom, for at vi skal have noget genetisk materiale, hvis der opstår massiv misvækst som følge af monokulturer. Den “naturlige skov” er en blanding af forskellige træer, gamle væltede træer og deraf følgende små lysninger, siger man; men som Wohlleben argumenterer i sin bog, så står den naturlige skov ikke stille, det er bare noget vi synes, fordi vi lever så kort tid. Bøgen er vandret mod nord efter istiden (for ca. 12-20000 år siden begyndte gletscherne/bræerne i Skandinavien at trække sig tilbage.)

Bøgen vandrer med en hastighed på 400 meter om året.

Kan I se det for jeres indre blik? Det minder lidt om “Niels Klim s Underjordiske Rejse”, ikke?

Nicolai Klimii Iter Subterraneum … (Niels Klims Underjordiske rejse …). Holbergs navn nævnes ikke, hverken her eller andetsteds i bogen. Ifølge bogens fiktion er det hovedpersonen selv der er forfatteren, den er, som titelbladet og efterskriftet siger, trykt efter hovedpersonens egenhændige manuskript.

Det er ret tydeligt, at egene i forreste række er vokset godt nogle år men så er blevet stoppet af kystvinden – formentlig fordi der er ryddet længst ude mod kysten, hvor den invasive Rosa rugosa var ved at få overtaget.

Men egenes gamle (tynde) stammer kan alligevel beskytte de træer, der står lidt længere inde.

På de pletter, hvor der var ryddet helt for Rosa rugosa, er der spiret nye ege,
men også birk. Rosernes rødder har selvfølgelig sat nye skud!

bushes

Den er smuk, når den blomster, Rosa rugosa

Written by Donald

Friday, August 7, 2020 at 11:30 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with , ,

One Response

Subscribe to comments with RSS.

  1. Niels Klim: Underjordiske Rejse, Landet Potu:

    […] Mens jeg sov, havde alle mulige sære billeder foresvævet mig. Jeg drømte at jeg var tilbage i Norge og havde fortalt mine landsmænd om hvad der var sket. Så troede jeg at jeg var i Fana Kirke ikke langt fra byen og hørte degnen Niels Andersen synge, og hans skingre stemme lød lige så frygteligt i mine ører som altid. Da jeg vågnede, troede jeg derfor det var hans bjæffen der havde forstyrret min søvn. Men så fik jeg øje på en tyr et lille stykke væk og gættede at det nok var dens brølen der havde vækket mig. Jeg kiggede mig forsigtigt omkring, og mens solen stod op, så jeg overalt grønne enge og frodige marker. Der var også træer, men det var mærkeligt nok træer der bevægede sig – til trods for at vejret var så stille at det ikke kunne have fået den mindste lille fjer til at røre sig. Da den brølende tyr nu satte kursen direkte imod mig, blev jeg bange og så mig om efter et tilflugtssted. I min rædsel fik jeg øje på et træ ganske nær ved, og det forsøgte jeg at kravle op i. Men mens jeg var på vej op, sagde træet noget med en spæd, men alligevel skarp stemme, ligesom et arrigt kvindemenneske, og et øjeblik efter fik jeg sådan en lussing med noget i retning af en flad hånd at det svimlede for mig, og jeg tumlede hovedkulds til jorden. Og som jeg lå der som ramt af lynet og var på nippet til at dø af skræk, hørte jeg fra alle sider en mumlen af stemmer og en støj som den der runger i slagterboder og torvehaller når vrimlen er størst. Da jeg åbnede øjnene, så jeg at hele skoven omkring mig var levende, og engen var oversået med træer og buske – hvor der lige før ikke havde været mere end seks-syv stykker.

    […]

    Det første torv vi kom til, myldrede med handlende og var til alle sider kranset af værksteder og håndværksboder. Til min forbløffelse så jeg at der midt på torvet stod en forbryder med hovedet i en løkke og omgivet af en stor forsamling af alvorligt udseende træer, der så ud som et byråd. Da jeg spurgte hvad det gik ud på, og hvordan han havde gjort sig fortjent til at blive hængt – især i betragtning af at man slet ikke havde dødsstraf der i landet – fik jeg det svar at det var en projektmager, der havde foreslået at man skulle afskaffe en gammel tradition. De omkringstående var jurister og rådmænd, der skulle bedømme det nye forslag på den sædvanlige måde, nemlig sådan at hvis de fandt at det var velovervejet og ville være til nytte for staten, skulle den anklagede ikke alene frikendes, men også belønnes, men hvis det var skadeligt for fællesskabet, eller hvis det så ud til at forslagsstilleren ville have loven afskaffet fordi han selv ville have fordel af det, skulle han omgående klynges op som samfundsforstyrrer.

    Donald

    Friday, August 7, 2020 at 11:52 GMT+0000


Comments are closed.