Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 5th, 2020

Et rigtigt arbejde

Kun en tåbe frygter ikke haven, siger vor korrespondent på Ærø, som dog må have hørt den rigtige version om at man skal frygte havet og ikke haven. Det er faktisk meget fredeligt arbejde at ordne haven, især hvis man husker at lade nogle steder være, så fuglene kan finde mad.

Men det er alligevel arbejde, – og somme tider føles det godt, bare fordi det er “rigtigt arbejde”, for det arbejde med musik, som jeg har haft store dele af mit liv, anses for at være morsomt hyggearbejde (dog ikke blandt professionelle, vi ved godt at det er hårdt arbejde at lave musik, som er værd at høre på, musik, som er en udfordring for øret og hovedet og for selvet eller sjælen, hvis man har sådan en (eller måske er man sådan én?))

trailer-in-driveway

Burde jeg købe en trailer selv?

Tilbage til hus og have: der skulle beskæres for at huset ikke gror til. Jeg kan ikke lide at kalde det haveaffald efter at have læst bogen om “Træernes Hemmelige Liv”, det er mad for de mikroorganismer, som danner de næringsstoffer, som både planter og dyr har brug for.

Men der er rigeligt med grene og afklip og alting, og så er man nødt til at køre væk, for man må ikke brænde grene i haven, og lige nu har jeg faktisk heller ikke lyst til det, for lige overfor står en mark med en afgrøde, som er knastør.


Burde jeg købe en trailer selv? Hvad er miljø-regnskabet? Hvis idéen er at have ejere ikke må udslippe mere CO2 i atmosfæren og man derfor skal køre have-afklip til Genbrugspladsen, bruger benzin, køber en trailer og så videre?

Written by Donald

Wednesday, August 5, 2020 at 10:09 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with