Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vilde iagttagelser

Efter nogle årtier melder trætheden sig …

Disneyficering. Jeg synes han går for langt i den retning.

Birketræer skynder sig gennem livet, de lever over evne og udpiner sig til sidst sig selv. Men inden vi kigger på følgerne af dette, vil jeg gerne præsentere en anden utrolig størrelse: poplen eller bævreaspen. Navnet kommer af dens blade, der reagerer på det mindste vindpust. Og selv om vi bruger den i talemåder, der har med frygt at gøre, (“ryste som et espeløv”), så er træet ikke spor bange. Bladene hænger på nogle specielle stilke og flagrer i vinden, idet de skiftevis holder over- og undersiden i lyset. På denne måde kan de lave fotosyntese med begge sider af bladet — i modsætning til andre arter, hvor undersiden bruges til at ånde med. Bævreaspee kan således fremstillle mere energi og vokse endnu hurtigere end birketræer. For at kunne forsvare sig mod fjender har aspen en helt anden strategi og satser på at være stædig og fylde meget. […]

Book page

Et ellekrat på 400×1000 meter – som er én organisme

Written by Donald

Sunday, July 19, 2020 at 22:19 GMT+0000

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Disneyficering? Muligvis. Men i min børnelærdom gemmer sig historien om Egen og bøgen, hvor egen beskytter de små bøgetræer, der til sidst groer egen over hovedet og kvæler det. Det må næsten have været Disneyficering før Disney. Det samme i historien om bøgenonnen. Idémanden bag var vistnok Christian Winther eller Enrico Dalgas. Der var nogle projekter, der skulle sælges.
    Til gengæld er “nogen” blevet temmelig katolsk: i 5. linje af din afskrift bruges ordet: skriftevis. 🙂
    “Ryste som et espeløv skal da hænder mange…” er’et ikke det vi synger om et sted i “Blomstre som en rosengård…” 🙂

    AagePK

    Monday, July 20, 2020 at 6:36 GMT+0000

    • Disneyficering eller antropomorfisering … (findes ikke på dansk? Englisk: anthropomorphizing.)
      Hvad var det for noget med bøgenonnen? Er det en bille med sort krop og hvidt hovedtørklæde? Eller er der en historie om at nonnerne invaderer Danmark og nonnificerer den Danske mand? [Google fandt historie fra Kristeligt Dagblad, 22. august 1940.]

      ”Fra de ellers saa idylliske og fredfyldte Vallø-Skove indløber alarmerende Efterretninger. I et Omfang, man aldrig før har oplevet, har den frygtede Bøgenonnes Larve angrebet Træernes Løv,” begynder artiklen.

      Når man læser teksten i dag, kan man tænke, hvor slemt kunne det være med en sådan invasiv larve i Vallø-skovene? Havde man ikke mere presserende emner at tage op dengang?

      Jo, netop. Men som alle andre medier, var Kristeligt Dagblad underlagt den tyske besættelsesmagts censur. Derfor kunne det være nødvendigt at tale i kodesprog. Da bøgenonnelarven var kommet til Valløskovene fra Tyskland, og læserne fik andre små vink, regnede Helweg-Larsen med, at de fangede referencen til en ganske anden invasiv art af menneskelig tilskikkelse, som var artiklens egentlige emne.

      ”Turde man endda regne med at blive af med dem i Vinterens Løb; men Skovrideren stiller tværtimod i Udsigt, at det bliver værre. Sent paa Efteraaret forpupper Larverne sig, men efter at have udviklet sig til Sommerfugle lægger de deres Æg i Barken paa Træerne, saa der næste Aar kan ventes endnu større Ødelæggelser,” skrev han, men sluttede af med forvisningen om, at et ”uundgaaeligt Modangreb” vil blive sat ind fra ”Snyltesvampen”, som vil ”gøre det af med de nu saa overmodige Bøgenonner.”

      Donald

      Monday, July 20, 2020 at 10:09 GMT+0000

      • Antropomorfisme findes, iflg. ordnet.dk, men ikke som verbum; her bruges humanisering.
        StormP lavede et par plakater om snudebillens skader på korn; jeg googlede Storm P snudebille, og de kom frem: den ene har en kvinde, der skærer brød i en brødskæremaskine. Maskinen er rød, brødet hvidt, og med et par sorte biller tænker man jo straks på det tyske flag, som det brugtes under besættelsen: rødt, med et sort hagekors i en hvid cirkel.
        Grimms eventyr blev da sandeligt udsat for disneyficering, de originale var jo orgier i blod og voldsom død.

        AagePK

        Monday, July 20, 2020 at 11:12 GMT+0000

        • Ja Storm P var ukuelig opfindsom; det var godt at han var med til at gøre opmærksom på at man ikke behøvede at opfatte besættelsen som “venlig befrielse” … Uha, den tid, jeg ville ikke kunne holde det ud.

          Donald

          Monday, July 20, 2020 at 11:45 GMT+0000

          • Jeg kom senere på, at franskbrød jo slet ikke egner sig til brødskæremaskinen, der duer kun rugbrød, og så er tanken om et kodesprog jo endnu mere tydelig, ikk’?

            AagePK

            Monday, July 20, 2020 at 21:16 GMT+0000

            • Jo nemlig – jeg husker også brødskæremaskiner, det var KUN til rugbrød, og man kunne ikke købe rugbrød i skiver! Vi købte ca. hver tredie dag 1/4 mørkt maltet hos den lille mejerist i en kælderbutik i Brorsonsgade – en af de dengang virkelig tætbebyggede forsømte gader, som nu om ikke ligefrem er mondæn, så er den dog et eftertragtet sted for mennesker, der ønsker et levende bymiljø.

              Donald

              Tuesday, July 21, 2020 at 10:27 GMT+0000

              • A propos Disney: kommer i tanke om HCA: Juletræet, og mange andre: det må være her, ham Walt lærte at disneyficere, ikk’ ? Nå, Æsop var jo startet noget tidligere.
                Kan du huske Dirch Passer, der skulle købe rugbrød, og skulle svare på en masse spørgsmål:skal det være maltet, lyst, mørkt, osv. Var det med Judy Gringer?

                AagePK

                Thursday, July 23, 2020 at 17:09 GMT+0000

                • Altså, jamen jo selvfølgelig, det er helt klart at Disney ikke opfandt “Disneyficering”. Udtrykket kommer nok af at folk kender til Disney-filmene og at disse i så overdådig grad bruger antropomorfisering, – og genfortæller Æsop’s fabler og La’Fontaine’s gendigtning af disse, Grimm osv.

                  Jeg fik i de forløbne måneder set en del tegnefilm fra begyndelsen af 30’erne, og nogle af de tidlige var ikke fra Disney men fra Max Fleischer Studios, og dér var også antropomorfismer. Jeg ved ikke hvem der kom først med tegnefilm, men genren inviterer selvfølgelig til den slags.

                  DIrch Passr på rugbrødsindkøb? Nej den kan jeg ikke huske, men med Judy Gringer kommer man jo til at tænke på “Babs og Nutte”, to små … hunde i brysthøjde.

                  Donald

                  Friday, July 24, 2020 at 7:38 GMT+0000

    • Gisp jo, det findes! Men ikke dengang jeg slog op for 25 år siden!

      antropomorfisere, v. (jf. Antropomorfisme S)
      gøre menneskelignende. Det er godt sagt af Julius Müller. “Ved at skabe Mennesket, theomorphiserer Gud – just derfor anthropomorphiserer Mennesket ikke, naar han tænker sig Gud som et Menneske lignende Væsen.” Kierk.P.X,2.349. Fleuron .. fortsatte .. med en hel Række antropomorfiserende Dyreromaner. BerlKonv.VIII.243.
      fra Supplement til ODS, der udkom i 1992-2005.

      Donald

      Monday, July 20, 2020 at 11:43 GMT+0000

  2. Der er heldigvis forskel på levendegørelse af et givent emne og disneyficering, men så længe træerne ikke får egennavne og bliver kaldt Lis og Per – eller noget – så synes jeg det er fint nok, som Wohlleben udtrykker det her 🙂

    Ellen

    Monday, July 20, 2020 at 10:03 GMT+0000

    • Jada, en smule disneyficering er ikke skadeligt, hvis det modsvares af en sund skepsis overfor skrøner, æventyr og prinsessedrømme (dette sidste kom jeg til at tænke på fordi der er en hel industri, som får små piger (og somme tider drenge) til at ønske at de var som prinsessen i Disney’s mange skønne genfortællinger af Grimms eventyr, Snehvide, og for nylig Rapunzel).

      Donald

      Monday, July 20, 2020 at 10:11 GMT+0000

  3. Det er vist at gøre et stort nummer ud af ingenting. Nogle træarter har længere og anderledes livscyklus end andre.
    Spidsmus lever i gennemsnit væsentligt kortere end elefanter.

    natural2222

    Tuesday, July 21, 2020 at 4:05 GMT+0000

    • Forfatteren formår at få folk interesseret i træernes biologi, men på bekostning af saglighed, så vidt jeg kan se.

      Og det er altså på trods af at han har en bred viden.

      De ting, som jeg husker, er, at en svampeforekomst blev beregnet til at veje flere tons og at man kunne påvise at den levede i symbiose med træerne.

      Donald

      Tuesday, July 21, 2020 at 10:30 GMT+0000

      • Symbioser er ret almindelige.
        Vore hjemlige elletræ-arter(Hvidel, rødel, grønel) lever i symbiose med kvælstofsamlende bakterier. Der samles ca. 200 kg. ren N pr. hektar pr. år, så det er ikke småting.
        Antageligt grundet denne overflod af næring, bliver elletræet løv ikke efterårsfarvet inden det falder.

        natural2222

        Thursday, July 23, 2020 at 3:09 GMT+0000

        • Wohlleben skal selvfølgelig ikke begrænse sig til helt nye opdagelser, men det er ikke min smag at præsentere gammelkendte forskningsresultater som om det var overraskende nyheder.

          Nu slog jeg så op for at finde ud af forskellene mellem asp og el, og poppel, og kom til det resultat, at Wohlleben måske endda har fået galt fat i hvad det er for en fordel aspen har af at bladene rører sig:

          Bladene ”bævrer” i selv meget let vind. Årsagen skal findes i bladstilken som er lang og flad. Undersøgelser har vist at flittig bevægelse øger optaget af CO2 og dermed træets vækst. ( https://www.trae.dk/leksikon/baevreasp-poppel/ )

          Donald

          Thursday, July 23, 2020 at 10:24 GMT+0000

  4. Jeg tror ikke der findes en eneste livsform, der ikke lever i symbiose med en anden. Tænk på de tarmbakterier, der hjælper os til at danne K-vitaminet. Eller dem, der nedbryder vor sved til mælkesyre på huden, der beskytter mod svampe og virus. Eller de virus, der som bacteriophager hjælper os mod visse kræftformer. Tyske læger på Berlins Charité, det højest anerkendte sygehus i Tyskland, sender kræftpatienter til georgiske specialister, der bruger virus på denne måde, og bruger selv spyfluelarver til sårheling ved koldbrand. Da vort pæretræ væltede, fandt vi nogle sorte svampe på roden, højst sandsynlig kvælstofsamlere.
    Den vilde tobaksplante tilkalder snyltehvepse, når den bliver angrebet af gnavende larver. Majs, der ikke er genmodificeret af Monsanto, kan tilkalde nematoder, der lever af larver af en rodgnavende bille, det kan den genmodificerede majs så ikke. Og Monsanto kan ikke hjælpe, deres genmodificering gjaldt immunitet mod glyfosat.
    Men alt dette er relativt ny viden, og Wohlleben har været foregangsmand som formidler af viden om træernes afhængighed af omgivelserne, og vores afhængighed af dem. Så vi bedre er i stand til at plante de rigtige træer de rigtige steder i de rigtige sammenhæng.
    Vi måtte jo også først lære at pudre humlesneglebælg med svampesporer, inden vi såede, hvis vi vilde have gavn af deres kvælstoffixering. Med dem i rugen gav det et godt udbytte flere år efter, plus at der blev ryddet op i ukrudtet.

    AagePK

    Thursday, July 23, 2020 at 8:26 GMT+0000

    • Det har du fuldstændig ret i, men der var et par bemærkninger i bogen og andre steder om symbiose, som jeg synes er ret vigtige og det kan være at det var lige netop det område, som forfatter Wohlleben skulle have koncentreret sig om.

      Han skelner mellem positive hjælpere og “gadedrenge”, altså: Han tillægger træer og andre organismer en evne til at vise hensyn eller det modsatte, være egoister.

      Som han siger i indledningen, kan svampenes mycelier være med til at træerne kan “hjælpe hinanden”, – mens kapitlet om træer i parker og gader handler om hvor let svampe kan ødelægge træerne, hvis de får adgang fx. gennem en afsavet gren. Men det er jo ikke samme type svampe, og måske nævner han det et sted, svampeforskningen tog først fart i midten af 1900-tallet.

      Salig SF’er Morten Lange, også universitetsrektor en overgang, var expert i svampe, og gennem en af hans studerende fik jeg i 1970 lidt at vide om hvad svampe er.

      I aften må jeg slå op på “humlesneglebælg” — det var da virkelig en overraskelse!

      Donald

      Thursday, July 23, 2020 at 10:31 GMT+0000


Comments are closed.