Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Klimaforandringer set fra skovbunden

with 5 comments

Mere Wohlleben, Træernes Hemmelige Liv – med kritik af det banale og med undren over at det store perspektiv måske er større end man lige går og tror, når man bor i et land, hvor afstanden fra ethvert punkt på land til et hav højst er 30 km.

… skyer, der bliver dannet ude over havet og transporteret videre ved vindens hjælp. Den mekanisme fungerer imidlertid kun i et par hundrede kilometers afstand fra kysten. Jo længere man kommer ind på land, desto mere tørt bliver det, fordi skyerne regner sig tomme og forsvinder. I grunden ville der kun være mulighed for liv i et smalt bånd i udkanten af kontinenterne, og det indre ville være udtørret og trøstesløst. I grunden — men heldigvis har vi skovene. Det er den vegetationsform, der har den største bladoverflade. For hver kvadratmeter breder der sig 27 kvadratmeter løv og nåle i kronerne. Deroppe bliver en del af nedbøren hængende og fordamper igen. Endvidere forbruger træerne om sommeren op til 2.500 kubikmeter vand, som de afgiver til luften med deres udånding. Og af vanddampen dannes nye skyer, der nu trækker ind over land og afgiver deres regn dér. Spillet fortsætter, så selv de …

[Min fremhævelse (og man kunne fremhæve mere) — jeg synes det er dejligt at Wohlleben lægger følelser ind i billedet af biotop-mekanismerne, altså at det tørre indre ville være (mere) trøstesløst, hvis ikke skovene hjalp med at transportere vand ind over land; men det er en antropomorfisme.]

==================================================

Den nye viden, får man indtryk af, er at skoven fremmer dannelse af grundvand.

Wohlleben giver fodnoter og kilder, hvor det er nyere forskningsresultater, det er fint nok – at der er gammel viden med skal forfatteren ikke klandres for.

Det skal heller ikke regnes som en fejl eller noget negativt, at han ikke nævner at mennesket har haft den viden om skovenes betydning for lokal-klimaet i mange mange generationer, men jeg kunne godt tænke mig at man fik nævnt historien om anlæggelse af skov i Persien for at udnytte mere land i randen af de store ørkener. Det bliver et emne for kommende indlæg her (en slags informations-opdatering ved søgning og uddrag fra flere kilder).

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig, at man ikke lod det stå uden kommentarer, at der er 27 m2 blad for hver m2 jordoverflade, for solens indstråling af energi bliver jo ikke større ved at der er flere blade. Det er jo sådan set ineffektivt at der er mere bladmasse, end der er brug for, men OK – planterne udnytter lyset så godt som muligt; det lærte vi også i barneskolen, bøgeskoven fortrængte birk og eg fordi bøgen kan udnytte sollyset bedre med “bladmosaik”.

Der kan siges meget mere, men dette her var nok for i dag.

Written by Donald

Tuesday, July 7, 2020 at 14:37 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with ,

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det lyder fængende – jeg glæder mig til at komme i gang med bogen, men der er nogle andre jeg lige skal have hørt færdig først 🙂

    Ellen

    Wednesday, July 8, 2020 at 7:35 GMT+0000

    • På alle måder spændende, men hvis man ikke blindt tror på at alting har (eller er) en sjæl, så må man gerne smile lidt ad sproget.

      Donald

      Wednesday, July 8, 2020 at 12:04 GMT+0000

  2. Det var i 2017, Peter Wohlleben optrådte på DR1 første gang; men flere år før havde vi på Marstal Navigationsskole en serie foredrag om meteorologi – “om hvordan at man bestemmer, hvordan vejret skal blive i næste uge”, som Fumlerød Radio formulerede det. Det var en dansk pendant til Spike Jones, findes på youtuben.
    Men der kom flere af de senere guruer indenfor meteorologien, og guruen over dem alle: Henrik Voldborg, og fortalte om “det lokale vejr”, “det regionale vejr”, og “det globale vejr”. Det var mega-spændende: hvorfor havde vi modvind om morgenen, når vi cyklede på arbejde, men også om eftermiddagen, når vi skulle hjem? Jo, det var solens varme, der gav opdrift forskellige steder fra, og dermed skiftende vindretning, efterhånden som den skred vestover.
    Og å-systemerne i Vestjylland, der vandede træerne, som åndede vanddamp ud, med god opdrift fra de mange blades produktion, og derfor meget regnvand ved Randers og Hobro. Så også i det kystnære Danmark har træerne indflydelse på vejret.
    Og der er ikke flere blade på et træ, end det kan bære. Bøgeskoven, og især birkeskoven, er lys, i modsætning til nåletræerne, hvor der kun kan gro svampe, uden chlorophyl.
    I går så jeg, hvordan man i Schweiz bygger egehjorte-borge af 1-1 1/2 m hæje løvtræsstamme-stykker: de graves 80 cm ned i jorden, og pakkes med træflis og savsmuld: når det så bliver gennemtrukket af visse svampe, er der mad og trøsket ved at bo i for egehjortens larver, der kan være hele 8 år om at vokse sig til et insekt! Det hører jo også med til historien om træet.
    For øvrigt har sidste Weekendavisens Bo Bjørnvig en fin anmeldelse af en ny og spændende bog: Jorden rundt i 80 træer. Af Jonathan Drori. Om nogle af de træer, der har betydet mest for menneskeheden, fordi deres produkter muliggjorde liv og teknisk udvikling. Guttaperka til isolering af telegraf-tråde, f.eks.!
    Den vil jeg have!

    AagePK

    Wednesday, July 8, 2020 at 19:32 GMT+0000

    • Det lyder da også som en bog man må læse! Jorden rundt i 80 træer — det minder mig så igen om at Wohlleben (og andre) jo også må konstatere at selv om fyrretræer er fyrretræer, så er der stor genetisk variation.

      Jeg skal ikke have nogen egehjorte her, jeg husker stadig med en vis skræk at jeg for 15 år siden så en kæmpestor bille kravle hen over asfaltvejen hvor jeg stod og ventede. Jeg fandt aldrig ud af hvad det var for én, og havde ikke forstand på at tælle ben og vinger og den slags. Den var bare stor og farlig. Jeg er ellers ikke så sart, jeg kan godt fange edderkopper med fingrene.

      Jylland er iøvrigt så smalt så det vel næppe kan være “skov-transport” der sørger for vand over det hele. At der er mest ved vest-kysten er sådan set ligetil når der er fremherskende vestenvind og selv om der er fladt i Vestjylland kommer luften lidt opad over land; men ingenting sammenlignet med Norges nordvestenvinds-barriere, der piner alt vand ud af luften — og så får de flomme, de stakkels Nordmænd, og det bliver værre og værre.

      Donald

      Wednesday, July 8, 2020 at 21:28 GMT+0000

      • Det var ellers lige det, vi fik at vide: at den første regn fald ude vestpå, op til 900 mm om året mellem Grindsted og Vejen, hvilket gav kildevældene ved Tinnet Krat: her udspringer Skjern Å, Holtum Å og Gudenåen, med 100 meters mellemrum. De giver siden vand til skovene i Søhøjlandet, som så genererer regnen ved Randers og Hobro, også over landsgennemsnit.
        Da Skjern Å afvander mod Ringkøbing fjord, med en meget lavvandet tærskel mod Vesterhavet, flyder den langsomt, og der afsættes store mængder sand. Derved stiger åbunden, og så har vi balladen med mere og mere oversvømmelse i Skjern og videre opstrøms.
        Vi har egehjortens fætter, bøgehjorten, på matriklen, det er også en stor og flot bille; men man skal ikke lade den bide sig, det gør nas: de kan bide hul på egebark for at slikke saften i sig.

        AagePK

        Thursday, July 9, 2020 at 11:10 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s