Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvor der er en vej er der måske en v….

with 12 comments

Der skal selvfølgelig stå vilje, men jeg skriver med vilie ikke noget og godkender ikke retskrivningsændringer i retning af at ‘j’ (jod skal udtales som halvkonsonant ‘i’ (familie, lilie, vilie, linie, …) fordi det er inkonsekvent med alle nye låneord fra England, John, Jon, Joe, June, juice, junk, Juillard, Jesus, jetmotor, jive, jig, jam, …

Det er godt at man kan stave, som man selv vil selv om man kan overdrive godheden. Det er ikke for at pisse på korrekt-stavere. Måske er det påvirket af dengang jeg havde en intelligent elev, som bare ikke havde lært dansk hjemme eller i skolen og som stavede som en brækket arm indtil han fik ros for i det hele taget at udtrykke sig + en forklaring på de mest vanvittige danske stavemåder. Måske er det et barnligt oprør mod autoriteter, måske er det et oprør mod at flertallet altid har ret. Dengang bogtrykkerne havde monopol på stavning, og fik betaling pr. bogstav, så man ofte stavemåder som “haffue” i stedet for “have”; den slags “monopol” på korrekthed er ikke OK.

Er dette citat mon fra dengang bogtrykkeren fik betaling pr. bogstav?:

summe haffue och medt Christo stor medtlydelsse oc offuer hannom stor medtynck

Det var slet ikke det, jeg ville skrive. Jeg ville egentlig slet ikke skrive noget. Og slet ikke om mig selv og om at komme videre. Men tilbage til veien. Vejen. Når man sidder og bliver rød i hovedet på grund af en skrap medicin og øjenlågene hæver, så er det svært at se vejen/veien, så jeg var på patient-transport forleden.

Men jeg skal nok komme tilbage.

person in car

I den mest heldige vinkel ser denne person rimelig normal ud

Written by Donald

Saturday, July 4, 2020 at 22:25 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. God bedring, Håper hevelse og slikt gikk fort over.
    Klem på deg 🙂 ❤

    Annemor Schønhaug

    Sunday, July 5, 2020 at 5:15 GMT+0000

    • Jeg tror det går over – forholdsvis hurtigt!
      Klem på deg ! 🙂 ❤

      Donald

      Sunday, July 5, 2020 at 7:22 GMT+0000

  2. Låneord fra engelsk? Pyt, det er jo bare ord, vi tager tilbage, de lånte dem jo fra os, ikk’?
    Såsom kiks, fra cake, som kommer af kage, kavringer… Hvedebrød hedder kage på (sønder)jysk, brød er altid rug eller byg, og brød blev til bread på engelsk.
    Vi har en masse diphtonger på dansk, som ll for lj, i vanille, som i dag skrives vanilie. Hjørring staves med hj, eller hi, fordi de lokale siger Hiør-ring, hi er en diphtong, altså en to-lyd, ligesom th i det engelske “the” er det. Vi skriver jo også hvem, hvad, hvor og hvorfor: og hvorfor så det? Fordi et oprindeligt er huem, huad, huor med diphtong, lige som who, where, why er udtryk for skrevne diphtonger: huu, huer, huai.
    Vine og wine udtales ikke ens på engelsk: vain og huain, hvor vine er planten, og wine er drikken. Der er diphtong til forskel.
    På dansk har vi stød: ellers kunne vi jo ikke se forskel: hunden gør, og hunden gøer. Bare et eksempel blandt mange. Man burde se, hvorledes Holberg stavede: han kom udefra, hvor man ikke havde stød, derfor var han ret nøjeregnende med at skrive ordene ned, som han hørte dem. Så han skrev at døe, at gøe, at gåe, at såe.
    Men i København har man ikke stød, så de åh-så-skrift-kloge har strøget markering af stød, de kalder det dialekt, så når deres hunde gør, ved du ikke hvilken ende de har gøet eller gjort med, vel? 🙂

    AagePK

    Sunday, July 5, 2020 at 18:09 GMT+0000

    • Det er nemlig rigtigt, den gode udtale af hvem hvad hvor er selvfølgelig huem, huad, huor, og det sagde vores gamle klasselærer faktisk en gang imellem. Han var vist fra Nordjylland.

      Skal jeg gøre oprør og forlange vores udlånsord tilbage? Hit med dem, UK!? Naaaa … nok ikke.

      Donald

      Sunday, July 5, 2020 at 21:15 GMT+0000

  3. Først og fremmest vil jeg ønske dig god bedring 🙂
    Enig med dig er jeg ikke, men det kommer vist ikke bag på dig 😉
    Medmindre vi som samfund isolerer os i en grad, der svarer til den første og hårdeste coronanedlukning (og vel også lukker internettet ned), så vil sprogene smitte af på hinanden, hvilket jeg ikke ser noget dårligt i.
    Nu har England optaget det ærkedanske ‘hygge’ i deres ordbøger. De kan ikke engang udtale det korrekt, men det er da fint, synes vi danskere. De har også ‘ombudsmand’ og mange andre ældre ord, som Aage også er inde på. Eller hvad med deres ‘yuletide’ og ‘yulefest’? 🙂

    Ellen

    Monday, July 6, 2020 at 7:56 GMT+0000

    • PS: Du er vel så forhåbentlig holdt op med at bruge apostrof i genitiv på dansk? Det er jo et 100 % engelsksproget fænomen og findes ikke på andre sprog … selv om mange lande forsøger at importere det … 😉

      Ellen

      Monday, July 6, 2020 at 8:01 GMT+0000

      • Engelsk er de facto lingua franca for akademikere jorden over, så deres underlige uregelmæssigheder, der er forfærdelige, og deres stavemåder, må have en vis vægt, hvis man skal gøre en tekst læselig (evt. på tværs af sprog).

        Det kniber med at overholde apostrof-reglen som den skrives i vejledninger; for hvis fx. et navn kan være med og uden ‘-s’ (eller er et fremmed navn) så synes jeg det er OK at bruge en genitiv apostrof. Men bevares vel, det skal jeg nok lade være med, hvis jeg skal skrive et brev til undervisningsministeriet. 🙂

        Donald

        Monday, July 6, 2020 at 13:05 GMT+0000

    • Nej jeg forventer ikke enighed, men jeg er jo vant til at være en-mands hær og spøger lidt med det.

      Jeg elsker også låneord og afsmitning, men jeg ville sådan ønske, at man gjorde det lettere for børn at lære og forstå andre sprog ved bare den lille ting at stavningen prøver at tænke på andre landes brug af bogstaverne. Da jeg skulle skrive vej, kom jeg til at tænke på at nordmændene skriver vei og i det hele taget bruger ‘i’ som vi gjorde i gamle dage. Men det er en bagatel ved siden af de store spørgsmål om samarbejde mellem landene.

      Iøvrigt er der andre lande, som begår endnu mere vold mod bogstavernes indbyggede lyde (så vidt jeg husker er ungarsk særlig slemt pga deres mange specielle lyde).

      Donald

      Monday, July 6, 2020 at 13:04 GMT+0000

  4. Hvem har patent på bogstavernes indbyggede lyde? Det må da være romerne, eftersom det var dem, der manglede bogstaver, der kunne gengive lyde i det latinske sprog, ikk’?
    Vi havde til gengæld runerne; men da de andre ikke ville lege med, måtte vi jo låne det latinske alfabet, og så se, hvorledes vi kunne vride det, så det passede med vore lyde “der lød værre end de vilde dyrs knurren” eller hvad Tacitus nu fik ud af det. 🙂

    AagePK

    Monday, July 6, 2020 at 18:04 GMT+0000

    • Jada, det er Latinerne, som har patent på bogstavernes indbyggede lyde. Pastor Stub forklarede også at “C” for hundrede (cento) skæres over horisontalt på midten og bliver til “L” for halvtreds! Men det er nu en anden historie.

      Men Romerne skal nu ikke have hele æren!!! Det som er så fantastisk ved både Romere, Grækere og lo and behold, Fønikere, Arabere og Indere er jo at de tænkte på at forbedre sproget i stedet for blot at registrere forringelser.

      Den nylige “Klog på Sprog” radioudsendelse med Adrian Hughes havde faktisk runerne på tapetet, og historien lyder at de her vikinge-områder må have haft en fælles idé om at runer skulle se sådan ud (selvfølgelig inspireret af det romerske alfabet!) ellers ville disse runer ikke være ens over hele Skandinavien. Men der var mere – der blev sagt noget om det første og det andet nyere rune-alfabet og også noget om hvorfor man ønskede at have disse indskrifter på sten; men hør den eventuelt, man kan jo finde den med en browser og lytte …
      https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2020-06-19

      Hvis man lytter til gammel Skånsk, så kan man godt fornemme hvorfor nogen (som fx Tacitus) synes at et sprog er smukt eller det modsatte. Det er egentlig mærkeligt, at der er så stor helhedsfornemmelse på et sprog, når til syvende og sidst metoden for sprog er “mama og papa og hest, og sådan går den hele vejen”.

      Donald

      Tuesday, July 7, 2020 at 0:34 GMT+0000

  5. Hvor der er en vej findes en udvej
    Kunne også indgå i dit positive livssyn

    Herand

    Monday, July 6, 2020 at 21:44 GMT+0000

    • Jamen det er jo det, – det er stadig glæden som holder mig igang, selv om det er nogle sløje sygedage.

      Donald

      Tuesday, July 7, 2020 at 0:35 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s