Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for June 2020

Tagskæg over kogenichen

For fire år siden fik jeg skiftet bordpladen, en 30 år gammel laminat, som på grund af vandskade ved vaskeskabet havde suget vand, havde hævet sig, var sænket igen og iøvrigt slidt et par steder. Men ellers var den egentlig meget god.

Ved den lejlighed fik jeg hævet bordpladen 4 cm til 89 cm, så jeg ikke behøvede at krumme så meget ryg når jeg skyllede i vasken og den slags.

Tømreren var dygtig til at få det hele til at passe, også fliserne! og lavede en smuk listekant ud mod komfuret, som desværre også stak lidt ud så man ikke kunne
vippe komfuret når man ville trække det ud – men det var let nok at trække ud alligevel.

Der er kun ét billede, som utvetydigt illustrerer hvordan bordpladen rager en lille smule udover kogenichen, nemlig billedet ret på linien af bordkanten mod komfuret.

Den kant er lige akkurat nok til at det nye komfur ikke kan komme ind i kogenichen. Man kunne godt banke en bule i siden og klemme det ind … haha. Men det oplagte er at skære bordkanten af.

Det er bare ikke lige en opgave for en barndommens dekupørsav (“løvsav”) som AagePK fra Marstal konstaterede i går.

Written by Donald

Wednesday, June 10, 2020 at 23:24 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Myldretid i bryggerset

På et tidspunkt havde jeg fået det nye komfur vippet op, ind over dørtærskelen og det stod i bryggerset, da det gik op for mig at jeg ikke kunne komme forbi til indersiden – alle andre døre var låst!

Men det værste er, at et tagskæg på køkkenbordet indover kogenichen forhindrer at komfuret kan komme ind – det er 89 cm.højt og bordpladen er også 89 cm. og rager 1½ cm ind over kogenichen, som er 91 cm.

Den kant kan selvfølgelig saves af, men hvordan gør man lige det uden at ødelægge det hele! Billeder og filosoffer følger.

Written by Donald

Tuesday, June 9, 2020 at 23:45 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Et flor

Kolkwitzia står i Wikipedia som Linnea Amabilis. Det er totalt umuligt at fotografere den som den står nu mellem bunddække og merian, den skal hjælpes lidt på vej igen i år, men den er faktisk vokset og er klar med knopper nu – så helt afblomstret er haven ikke.

Små havepryd-krukker med blomster kan, hvis man nipper blomsterne af, præstere endnu et flor. Det ord, flor, det er et godt ord.

Er Kolkwitzia det samme som Dronningebusk?

Written by Donald

Monday, June 8, 2020 at 21:08 GMT+0000

Posted in Ord, Skov og have

Tagged with

Når de næste begynder at blomstre

Hvis man havde en “ordentlig have”, så ville der jo være noget, der blomstrer i April (hvis der da er sol nok) og Maj, og så kommer de sene løgknolde i Juni, – og hvad så? Så har den kloge nogle sommerblomster.

Den rødagtige Geranium er lige ved at blomstre af, mens den til venstre for endnu ikke bekender kulør. Men så er det også slut.

Det er vild rejnfan, men geranierne er jo haveblomster

Der er desværre ikke et tredie flor af sommerblomster, Morgenfrue, Tallerkensmækker, Ærteblomster, Måske kommer der Georginer. Men jeg har de flotte Spanske Margueriter, der både er livskraftige og kan blomstre i ugevis.

Flowering

Spanske Margueriter er flittige til at blomstre

Written by Donald

Saturday, June 6, 2020 at 10:32 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Raskheds-forløb

Ja, der skulle selvfølgelig står sygdoms-forløb, men raskhed lyder bedre i mine ører!!!

Jeg havde et tilbagefald i lymphoma, lymfekræft, leukæmi, som blev tydeligt i Januar måned, men jeg havde det rimeligt godt stadigvæk. Man kan læse meget om langsom, ignorerbar lymphoma her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Indolent_lymphoma

Anden behandling var Tirsdag, Onsdag, Torsdag, og natten til onsdag blev jeg meget syg og værre blev det Onsdag – Torsdag, men min veninde Lis blev og hjalp mig igennem, og kørte mig til Herlev Hospital. Hun synes jeg er sejg. ❤

Jeg troede selvfølgelig at den episode med feber og maveonde skyldtes kemo-behandling (det kan somme tider have denne bivirkning). Men så kom jeg i tanke om at jeg lørdag havde haft en lignende mave-onde episode.

Men vigtigst af alt er, kroppens systemer er faldet til ro. Immunsystemet fungerer og det håber jeg selvfølgelig at blive helt rask igen.

Written by Donald

Friday, June 5, 2020 at 14:26 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Dagens Højdepunkter?

Hvad var det vigtigste, der skete i dag?

Jeg ved det ikke – måske de smukke blomster i det dejlige formiddagslys? Måske at hospitalet hjælper med at bekæmpe sygdom? (jeg har det godt!) Måske at møde en som ikke behandler mig som en patient? Måske var det vigtigste gensidig empati og spændende samtale, måske var det madkunsten som nåede et højdepunkt.

Alt sammen dejlige oplevelser.

Written by Donald

Tuesday, June 2, 2020 at 21:10 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Trappeartist

Written by Donald

Monday, June 1, 2020 at 20:00 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,