Gensyn efter så mange år
Måske får jeg et klassebillede fra 1.klasse, 1.C i 1953, da jeg var 6-7 år gammel; så skal jeg nok lægge en kopi her.
Men her er et par glimt fra i går, hvor vi var et par stykker, som – trods mange afbud – mødtes i Petersens Familiehave om det så kun blev to! Men først og fremmest tak til de oprindelige arrangører, som havde samlet mail-adresser og fået svar fra stort set alle om det kunne lade sig gøre at mødes efter 55 år.
Jeg kom afsted i god tid, fandt parkering og gik en lille tur i det gamle kvarter omkring barndommens skole, Rahbekskolen, som nu er ejerlejligheder og ligger nær det boligområde som er døbt Carlsbergbyen. Skolen var bygget som nødløsning på en for lille grund, fordi der var flere børn end de gamle skoler kunne klare. Der var ikke rigtig plads til en skolegård, så der var lagt klausuler på naboejendommene: Hvis de nogensinde ville sælge, skulle kommunen have grundene og dermed kunne udvide skolegården. Men det vidste lærerne godt var usandsynligt, og derfor gik de sommetider med os op til Søndermarken om sommeren.
I Gymnasiet var der nogle få kammerater fra Rahbekskolen. Men som Dorrit (Skoleinspektør emeritus) fortalte, så var det dengang drenge, som efter 5. klasse blev tilbudt 6-9. klasse på gymnasium (“mellemskole”); drengeklasser, ingen piger, må gud forbyde at det nogensinde sker igen!
Min årgang var den sidste, der fik tilbudt at tage mellemskole på et gymnasium. Derefter brugte man kun gymnasielærere til 10-11-12 skoleår. Kun to piger ud af vores klasse på 36 fik tilbudt gymnasie-mellemskole! Men i gymnasieklassen mødtes vi igen, os to fra Rahbekskolen – plus et par stykker til fra parallelklasserne.
- Skolegården, som var for lille
- Arkitekten havde udnyttet stedet til en for datiden stor bygning, der kunne rumme en masse elever
- Der blev snakket og fortalt
- Beroligende tur efter gensynet
- Ah! Hvor forandret, ingen sporvogn linie-9, plads til cyklister, ikke rasende biler på Pile Allé
- Hjemme igen i god behold
Et af samtale-emnerne var selvfølgelig bagtalelse af de ikke tilstedeværende (NEJ I kan tro nej, det var der ikke noget af! Det var netop en af de meget fantastiske ting ved dette møde.)
Men som Falk konstaterede: Der kom mange sider frem, som vi ikke havde talt om dengang i gymnasiet, om familiebaggrund, om de følelser og ting, vi oplevede.
Jeg er desværre ret labil og det var rart at kunne skubbe til sidemanden, når jeg ikke kunne få et ord frem. Men det gør godt at få fortalt om de ting, som var “tavs viden” dengang.
Og vi klarede det.
Jeg troede (fejlagtigt?), at du boede på Hattensens alle (Lindevangs-kvarteret) og dermed gik i enten Lindevangs- eller Søndermarkskolen, før Frbg. gymnasium. – Men Rahbecks-kvarteret er også et meget behageligt – mere roligt – område af “vores barndomsby”.
Selv har jeg løbende kontakt med tre gamle skolekammerater. Det er utroligt, hvad man kan huske af detaljer fra den tid. 😉
Erik Hulegaard
Sunday, June 21, 2020 at 14:24 GMT+0000
Jeg boede på Hattensens Allé fra 1957 til 1967, man kan roligt sige “de formative år”, det er fantastisk hvor meget den tid betød.
Du har engang rådet mig til at skrive – i en eller anden form, evt. som fiktion (hvor man jo “bruger sig selv” hvis det skal være godt). Du kan forresten søge på “Den Blå Dreng” i søgefeltet på dax2, så kommer det sidste forsøg på den form for skriv; men det er 7 år gammelt, og jeg skal igang igen.
Tak for kommentaren! og spørgsmålet. Grunden til at jeg gik på Rahbekskolen fra 1953 – 1958 er, selvfølgelig, at vi boede et andet sted i 1953, nemlig i Boyesgade, ved Sct. Thomas Plads – / – Kingosgade, et område, som når jeg ser det i dag, er den mest charmerende blanding af nyt og gammelt, patricier og socialt-agtigt byggeri. Grænse mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, og så gik man i skole på denne “nød”skole, Rahbekskolen, som havde børn fra de børnerige kvarterer på “kanten af kommunen” – og der var decideret slum på “Henrik Ibsensvej”.
Donald
Monday, June 22, 2020 at 9:22 GMT+0000
@DAX: Tak for “Domus-afklaringen”. Præcist i 1957/58 flyttede jeg fra H. Schneeklothsvej til Madvigs Alle og senere fulgte Thorvaldsensvej, Bülowsvej, Dr. Olgasvej, Duevej og Platanvej – alle vejnavne/kvarterer, der helt sikkert er dig bekendt som gl. Frederiksberg-borger. – Og omvendt er jeg naturligvis bekendt med “grænselandets adresser” så som Boyesgade etc.
Jeg har skimmet din tekstmæssige anbefaling. Og mit svar er enkelt: FORTSÆT – du har både erfaringen, begavelsen og tilmed nu din overståede sygdom som ekstra inspirationsplatform. Om du vælger egentlig romanform eller måske snarere “erindrings-version”, bør overvejes. Et logisk spørgsmål i samme kontekst vil være: Hvad synes din søn? Vil han have glæde af et “memory-skrift” fra sin far med DAX´s liv og helt sikkert adderet de armenske aners historik. – Til kraftig overvejelse – very best _ehu
Erik Hulegaard
Monday, June 22, 2020 at 9:39 GMT+0000
Det var en dejlig opmuntring! Tak.
Et praktisk spørgsmål: En kritik lød at hvis man finder en livløs person, som dog måske er levende, så vil det være politiet som ankommer før ambulancen.
Dengang gik jeg i stå over det, (kom i tvivl om alting!)
Men bagefter har jeg tænkt at det må være en fejlinformeret kommentarist, måske fordi der var noget utydeligt i texten om hvorvidt drengen ser meget død ud eller “bare lidt død”.
I historien kan jeg ændre lidt, så pedellen faktisk skønner at man kan få liv i den underafkølede dreng, altså at han er i koma, men ikke død. Jeg forestiller mig at hospitalet finder ud af at der er tegn på vold og det er organsvigt på grund af vold, som forårsager døden på vej til emergency room (skadestue? akut-modtagelse?)
Næste hurdle er om man kan forestille sig en kriminal-betjent, som værdsætter tegnelærerens indsats og anbefaler sine overordnere at få den unge mand (tegnelæreren) ansat som lægmand eller midlertidig kriminal-assistent fordi hans kontakt med de andre skolebørn i kommuneskolerne er guld værd. Kan det mon lade sig gøre?
Du kan nok forestille dig hvor glad jeg er for opmuntringen, endnu en gang tak.
Donald
Monday, June 22, 2020 at 17:17 GMT+0000
Hvor er det hyggeligt, at du har mødtes med et par af dine klassekammerater. Jeg ser mine hvert andet år – det har vi gjort i 30 år.
Madame
Wednesday, June 24, 2020 at 5:24 GMT+0000
Det var da godt at I har fundet den rytme! – Vi talte om at gentage successen til næste år – og blive ved én gang om året, fordi vi jo ligesom har tid til det 🙂
Donald
Wednesday, June 24, 2020 at 9:24 GMT+0000