Archive for June 15th, 2020
Forskønnende filtre
En af morgenens nyheder var at der er kinesisk-programmerede filtre, som i realtid (d.v.s. mens man optager) kan justere og forskønne video. En midaldrende korthåret dame var blevet en ung, langhåret pige uden rynker og havde tiltrukket en masse seere – indtil filteret af en eller anden grund holdt op med at køre.
- Farverne forstærket af filter
- Kameraets rå billede
På Photos.google.com bliver der også brugt filtre, og man får tilbudt det “forskønnede” billeder. Man kan heldigvis også sige nej tak. Kan man slå det helt fra, så man ikke skal svare “nej nej nej nej …”? Det ved jeg ikke endnu.
Billederne forestiller de kæmpe-valmuer, som jeg fik af Charlotte og plantede på nordsiden af huset. Den gamle nabo troede, at det var opiumsvalmuer og at jeg var narkovrag eller noget. Han spiller jo musik, den mærkelige mand …