Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Raskheds-forløb

with 15 comments

Ja, der skulle selvfølgelig står sygdoms-forløb, men raskhed lyder bedre i mine ører!!!

Jeg havde et tilbagefald i lymphoma, lymfekræft, leukæmi, som blev tydeligt i Januar måned, men jeg havde det rimeligt godt stadigvæk. Man kan læse meget om langsom, ignorerbar lymphoma her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Indolent_lymphoma

Anden behandling var Tirsdag, Onsdag, Torsdag, og natten til onsdag blev jeg meget syg og værre blev det Onsdag – Torsdag, men min veninde Lis blev og hjalp mig igennem, og kørte mig til Herlev Hospital. Hun synes jeg er sejg. ❤

Jeg troede selvfølgelig at den episode med feber og maveonde skyldtes kemo-behandling (det kan somme tider have denne bivirkning). Men så kom jeg i tanke om at jeg lørdag havde haft en lignende mave-onde episode.

Men vigtigst af alt er, kroppens systemer er faldet til ro. Immunsystemet fungerer og det håber jeg selvfølgelig at blive helt rask igen.

Written by Donald

Friday, June 5, 2020 at 14:26 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Raskheds-forløb er et godt ord!

    Eric

    Friday, June 5, 2020 at 14:38 GMT+0000

    • Tak – det er altså hårdnakket optimisme, men når man opdager at ens familie flere gange har send én i graven, så får man lyst til at tænke ud af boxen … eller ud af kisten!

      Donald

      Friday, June 5, 2020 at 22:09 GMT+0000

  2. Veldig enig med Eric

    Annemor Schønhaug

    Friday, June 5, 2020 at 16:05 GMT+0000

  3. Vi fastholder “raskheds-forløb”. De forskellige typer af lymfeknudecancer har i nogle tilfælde en recidivfaktor. Det blev jeg også “beroliget” med af en overlæge på RH i 1991/1992. – Men – som tidligere skrevet til dig – er der sket kvanteskridt af viden og behandlingstiltag indenfor den cancer-form sidenhen, så du har særdeles gode muligheder for at komponere intelligente varianter af Für die Elise i fremtiden. – Very best so indeed _ehu

    Erik Hulegaard

    Friday, June 5, 2020 at 16:26 GMT+0000

    • Det var en nyttig oplysning. Jeg har selvfølgelig fået en prognose, men efterhånden er jeg jo så gammel, så der er mange forskellige ting, man kan dø af i en fart! Imidlertid tror jeg at jeg holder ud i mindst 10-15 år og gerne mere.

      Donald

      Friday, June 5, 2020 at 22:11 GMT+0000

  4. Når der er overskud til at lege med staveformer for sej(g), så er man ikke kun sej men også sprogkyndig. Sov aldrig i timen , hvis man skal følge Donald. Den mand er ukuelig.

    Herand

    Friday, June 5, 2020 at 17:25 GMT+0000

    • Det var ellers en frysetur Onsdag og Torsdag, som tog en hel del pip fra mig – Tak for hjælpen de dage!
      sejg, adj. se III. sej.

      Donald

      Friday, June 5, 2020 at 21:53 GMT+0000

  5. Ud fra dine egne selfies må betegnelsen være : gråsej. Sorry, ku ikke lade være. Sådan går det gamle skolelærere, der har samlet for meget sammen hos sine uvorne elever. Det er også min undskyldning, når jeg , oralt forståes, giver den en tand for meget hos kassedamen i Brugsen. Hun er en af mine meget kvikke elever fra way back.
    Men rent bortset fra det: der er én ting, jeg har lært af mit møde med lymfekræften: vær forsigtig med at lede efter knuder på halsen! Jeg sad en aften foran fjerneren og lod fingrene glide hen over huden på halsen, da jeg i nærheden af venstre mandel følte en lille forhøjning: da jeg gned lidt hårdere, gik jeg, til min kones forfærdelse, ud som et lys, og vågnede først nede på gulvet! Jeg havde ramt stedet lige oven på nervus vagus, den nerve-ansamling, der blandt meget andet styrer hjernens kommunikation med hjertet. Jeg havde ganske enkelt slukket for kommunikationen, og så besvimer man.
    Jeg fik at vide på afdelingen, at nogle mennesker kan blive så følsomme, at et hurtigt ryk, eller en drejning med hovedet, kan have samme virkning. For år tilbage havde dansk politi en kedelig tendens til at udnytte dette, når sit-down-demonstranter skulle fjernes, man pacificerede ganske enkelt folk ved med hænderne at presse på stedet og løfte ved træk i hovedet. En nytårsaften døde en ung mand af det på rådhuspladsen, såvidt jeg husker.
    Tænker, at det samme er sket i USA med George Floyd. Eller noget, der ligner.

    AagePK

    Friday, June 5, 2020 at 18:39 GMT+0000

    • Grå sej – det er en fisk, ikke?

      Den anden del af denne interessante kommentar lover jeg at tage alvorligt! Men angående George Floyd tror jeg det er trykket på halsen, som har knust strubehovedet. Men jeg kan godt huske den Danske demonstrant på Københavns Rådhusplads, som døde af politiets behandling. Det var forfærdeligt, og formentlig også politivold forklædt som man-handling (fysisk håndtering?) af en person, som modsætter sig arrestation.

      Kan du overhovedet huske hvor hårdt du trykkede på halsen? Jeg kan ikke lige finde ud af hvor det er ud fra tegningen i Wikipedia fra Gray’s Anatomy, men ja, de skriver i Wikipedia at det kan forårsage hjertestop!!!

      Parasympathetic innervation of the heart is partially controlled by the vagus nerve and is shared by the thoracic ganglia. Vagal and spinal ganglionic nerves mediate the lowering of the heart rate.

      Donald

      Friday, June 5, 2020 at 22:07 GMT+0000

      • Jeg har ikke hørt om, at Floyds strubehovede blev knust. Så ville han heller ikke kunne tale.
        Iflg obduktionen døde Floyd af mangel på ilt og standset blodtilførsel til hjernen, forårsaget af Chauvins knæ mod halsen, og 2 andre betjentes vægt på Floyds ryg, dvs brystkasse. Det sidste, som også ses på en del af billederne, giver sig selv. Men knæets tryk er nok til at udløse reflekser via nervus vagus: jeg trykkede knap nok, men nulrede bare på en lymfeknude. Den tilsvarende i højre side var fjernet kirurgisk under behandlingen for mandel- og lymfekræft.
        Som skrevet: nogle er mere følsomme der end andre, og Benjamin Schou fik jo bl.a hevet hårdt i halstørklædet, nok til at udløse refleksen, se Benjamin-sagen på wikipedia.
        Chauvinisme har pludseligt fået en helt ny betydning efter Derek Chauvins drab på George Floyd.

        AagePK

        Saturday, June 6, 2020 at 6:34 GMT+0000

        • Skrækkeligt. Jeg har ikke ledt efter og slet ikke afspillet video optagelser af de fire betjentes mord på George Floyd, så jeg havde kun forestillet mig at et knæ på halsen ville kunne kvæste luftvejene, men det, du beskriver, lyder mere rigtigt.

          Og som nævnt prøvede jeg at finde Nervus Vagus, ikke ved befamling af mig selv, men ved at slå op. Og jeg kunne ikke finde det følsomme punkt.

          Jeg husker fra Lawrence O’Donnell’s beskrivelse af forløbet, at der var en politi-instruktør til stede, som siger til Chauvin at sådan gør man ikke, det lærer man ikke i Politi-skolen.

          8-9 minutter, det er nok til at kvæle ham og da han bliver bevidstløs er der en tilskuer som siger at han jo ikke gør modstand mere – og der er også en, som råber: DU NYDER DET JO!!! eller tilsvande, på English.

          At manden hedder Chauvin er utroligt. Kunne det tænkes at være et opfundet navn? Navneforbud indtil domsafsigelse?

          Hvem har godkendt hans fortsatte arbejde på gaden, efter at han tidligere har myrdet et menneske?

          Donald

          Saturday, June 6, 2020 at 9:09 GMT+0000

  6. Jeg kan også bedst lide udtrykket raskheds-forløb.
    Det var vist i januar, så du er rask nu igen?

    Madame

    Saturday, June 6, 2020 at 6:58 GMT+0000

    • Det begyndte i Januar at Lægerne i Herlev’s Hæmatologiske afdeling bestilte tid til en scanning af krop og hals, jeg kan ikke huske datoerne men måtte slå op og det ser ærligt talt ud som om det er gået for langsomt. Første kontrolscanning var 18.December 2019, og så bestiller man én til, hvis der synes at være noget, men det var først i Marts, og så den store scanning i April, biopsi for at vide mest muligt om, hvad det var for en type.

      Hvis man læser Engelsk version af Wikipedia om “Indolent Lymphoma”,

      https://en.wikipedia.org/wiki/Indolent_lymphoma

      så kan man se at der er mange af den type celleforandringer, som går langsomt og som i dag kan behandles.

      Jeg er ikke helt rask, krop og mave blev meget dårlig halvanden time efter behandlingerne 2-3-4 Juni og forbereder mig på 4 gange mere behandling, og glæder mig over at det går over på et par dage – og så skulle der være en chance for at blive helt rask.

      Donald

      Saturday, June 6, 2020 at 9:21 GMT+0000

  7. Vi har også konsekvent brugt ordet helbredelsesforløb frem for behandlingsforløb om den kemi og de knive min hustru har været udsat for de forgangne 9 måneder med brystkræft. Det ser heldigvis ud til, at ordet var velvalgt i hendes tilfælde.
    Det glæder mig overmåde, at det også ser ud til, at der er styr på det hos dig. Bivirkninger er det næppe muligt at slippe helt uden om. Det er stærke sager, der bliver hældt på kroppen.

    natural2222

    Sunday, June 7, 2020 at 0:01 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s