Tænker arkitekter ikke på vinduespudserne?

Da Statens Museum for Kunst for nogle år siden fik en stor, smuk moderne udbygning på bagsiden ind mod Østre Anlæg, var min første tanke “hvordan skal man vedligeholde den sammenføjning mellem gammelt og nyt? Det må blive utæt, og vand vil ødelægge bygningerne.”

Jeg ville ønske, at jeg ikke fik ret.

Kan man se at ruderne er hvidligt-opaque

Fotografering er ret umuligt med mindre man finder et sted, hvor det er tydeligt at ruderne tager en del af udsigten – især hvis det er tydeligt at det ikke er tåge

Her ser man vinduer på Herlev Hospital: Først et billede af ovenlys-vinduer, men billedet kan ikke vise at der faktisk er to lag vinduer, og heller ikke at de ikke er vasket – de er helt uigennemsigtige, men de giver jo lys alligevel.

Det andet billede viser mere almindelig vindueskonstruktion på 4. etage, den ville kunne vaskes, men det er nok for dyrt, ruderne er mælkehvidt snavsede.

Advertisement

Min dag

Trods varmebølge fik jeg lavet lidt igår, en times arbejde, men noget af det er lidt omsonst, lidt ærgeligt. Den idé med et lille bålsted omkranset af sten i den anden ende af haven har jeg opgivet, fordi jeg skønner at det egentlig kun er om efteråret, når det har regnet og markerne er høstet og pløjet op, at det er forsvarligt at brænde tørre grene af. Det har jeg gjort for mange år siden, uden at det generede nogen, – en enkelt gang kom jeg vådt græs på og den rareste nabo kom løbende og spurgte om jeg var rigtig klog, nej det var jo ikke så smart.

Bålsted som jeg alligevel ikke tør bruge

Dejligt vildnis til fuglene

Hovedindgang

Lige foran hovedindgangen …

… men den har ikke været brugt, tror jeg

Fundet af en lille fuglerede i tax-træet lige udenfor hoveddøren overraskede mig. Jeg vidste godt at min solsort familie godt kan lide at gemme sig under hækken om vinteren og jeg skal nok sørge for at der er en eller anden slags mad til dem, men at de ligefrem har bygget rede dér, det vidste jeg ikke.

At fotografere en rede i en hæk er en utaknemmelig opgave: Billedet er fladt og alle grene og blade eller nåle sidder ligesom i samme lag. Jeg håber de to billeder alligevel viser lidt.

Agricultural salvation

Lytter til et foredrag af Richard Carrier, Mystery Cults & Christianity (2019) på YouTube.

Undrede mig over udtrykket “Agricultural salvation”; regnguder og andre guddomme sørger for at afgrøderne gror og for at der er mad nok, dyrene trives, fisk kan fanges. Men som Carrier siger, det bliver omfortolket fra “agerbrugs-frelse” til “personlig-frelse” i de religioner, som findes for 2000 år siden i det østlige middelhavsområde.

Det fik mig til at tænke på Israelerne i Ørkenen (og også på et oratorium af samme navn, skrevet af CPE Bach, flot musik) med bl.a. historien om “manna” som sørgede for at Israelerne – nomader i Sinai Ørkenen – ikke døde af sult.

Så ville jeg se hvad Internet-websteder kan fortælle om “manna” – første hit var Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS) og jeg kunne da ikke lade være med at glæde mig over de gode gamle stavemåder: “Vore fædre aade Manna i Ørken.”

ODS:

Manna
manna, mlat. man, af aramæisk manna (hebr. man)

1) (bibl.) den fra himlen nedfaldne føde, hvormed gud bespiste jøderne under deres vandring i ørkenen; himmelbrød. (muligvis mannalav, jf. Mannaregn; se Sal.2 XVI.548). Vore Fædre aade Manna i Ørken. Joh.6.31. naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa. 4Mos.11.9. (relig.) uegl., om nadverbrødet. *O Jesu, lad mig aldrig gaae | Fra Bordet, med Guds Manna paa. SalmHus.344.7.

billedl. ell. i sammenligninger, om hvad der tjener til aandelig berigelse, styrkelse olgn. *Et helligt Liv, en salig Død | Hinanden kierlig møder, | De har det skiulte Man i Skiød, | Som Døden selv forsøder.Brors. 23. *Da drypper som Duggen | Der Manna paa Vuggen | Til Barnet paa Jord | Fra Englenes Bord. Grundtv.SS.IV.378.

Aftenunderholdning – reklamer

Nu bliver det overvejet om man skal forbyde husttandsomdelte reklamer, sådan at borgerne selv skal melde “Vil gerne have reklamer” ellers får man det ikke (defaulter til ingen reklamer, som man siger i fagsprog.)

Jeg vil faktisk gerne have reklamer, men med den overvældende stak inclusive en fuld udgave af Politiken fra forleden synes jeg godt nok var rigeligt. Det tager jo en evighed bare at bladre dem igennem.

OG Postkassen bliver overbebyrdet! træer skal fældes til papir, de kunne spares.

Og sparer man så noget ved at bruge tilbuddene? Til syvende og sidst er det jo køberne, som betaler for det vældige antal reklamer, der omdeles, hvoraf kun få er nyttige.

Ikke overanstrenge …

… men kom i tanke om postkassen …

Torben og Lotten har det godt

Lotten og Torben, Reiter og Reiter, har udover dyrkning af grøntsager og pasning af honningbier, også tilbud om afslapning med mindfulness.

https://www.reiterogreiter.dk/mindfulness/

Normalt reklamerer jeg ikke for noget, men Mindfulness og Reiter&Reiter rammer noget, som jeg synes er godt og kærligt.

Hvis man ser godt efter …

Da jeg spurgte en Vejby Gruppe om ikke der var bål nogen steder, kom en kommentar fra en borger om jeg dog ikke havde hørt om Corona-virussen.

Man kan selvfølgelig ikke undgå at høre om det, men sådan som livet har udfoldet sig heromkring er det eneste, man har registreret, at præsten ikke holdt filmaften og at Pastor Porsagers Jazz-Kapel ikke har øvet sig. Og jeg skulle vise pas i Helsingør efter en tur til Helsingborg.

Og på stranden med behørig afstand er smittefaren lav, så ærligt talt, jeg sporer en overdreven og ukvalificeret angst for en dødelig sygdom.

Samme ukvalificerede angst mærkede man i dagens P1-Slotsholmen – se nedenfor – det var som om ingen var interesseret i de biologiske facts men bare diskuterede politiske småtterier. Men grundtanken var, at fordi alle partier støttede Mette Frederiksens meget egenrådige introduktion af nedlukning, “lock down”, (hjemsendelse af offentligt ansatte, som kunne lave arbejde hjemmefra) så havde den brede befolkning forstået at det var alvor og vi havde undgået katastrofer. “Tænk hvis det var Søren Brostrøm, som havde bestemt …” lød én af kommentarerne, “så havde vi haft Svenske Tilstande!”

Hvis man ser godt efter kan man skimte to opstillinger til bål, den ene var et gammelt raftehegn, som var stablet som en wigwam-kegle

Sommergæster har taget grillen med til stranden (Rågeleje Strandpark)

Hvis man ser godt efter, kan man lige skimte nogle badende mennesker, set fra Rågeleje Strandpark Parkeirngsplads

Slotsholmen: Nick Hækkerup var ligbleg og Søren Papes hukommelse forsvandt

Da corona ramte Danmark skulle politikerne håndtere den største krise i mange år. Fire toppolitikere mødes over fiskefilet og koldskål i Slotsholmens studie. Lettede over, at det værste ser ud til at være overstået. Og klar til at analysere, hvad der gik godt, hvad der gik skidt, og hvad de vil gøre anderledes næste gang. Mød justitsminister Nick Hækkerup, SF’s formand Pia Olsen Dyhr, Det Konservative Folkepartis leder Søren Pape Poulsen og formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund.
(Sendes også 00.05, søndag 20.03 og mandag 00.05).

Om 100 år er alting glemt

… det påstod en skolekammerat for 55 år siden.

Men det kommer lidt an på hvad man mener med glemt. Og nogle ting fra dengang må ikke gå i glemmebogen.

Hvis denneher busk fik lov at stå i 100 år uden at blive klippet, så ville huset formentlig blive glemt – ædt op af planterne.

Buskene æder snart huset

Gensyn efter så mange år

Måske får jeg et klassebillede fra 1.klasse, 1.C i 1953, da jeg var 6-7 år gammel; så skal jeg nok lægge en kopi her.

Men her er et par glimt fra i går, hvor vi var et par stykker, som – trods mange afbud – mødtes i Petersens Familiehave om det så kun blev to! Men først og fremmest tak til de oprindelige arrangører, som havde samlet mail-adresser og fået svar fra stort set alle om det kunne lade sig gøre at mødes efter 55 år.

Jeg kom afsted i god tid, fandt parkering og gik en lille tur i det gamle kvarter omkring barndommens skole, Rahbekskolen, som nu er ejerlejligheder og ligger nær det boligområde som er døbt Carlsbergbyen. Skolen var bygget som nødløsning på en for lille grund, fordi der var flere børn end de gamle skoler kunne klare. Der var ikke rigtig plads til en skolegård, så der var lagt klausuler på naboejendommene: Hvis de nogensinde ville sælge, skulle kommunen have grundene og dermed kunne udvide skolegården. Men det vidste lærerne godt var usandsynligt, og derfor gik de sommetider med os op til Søndermarken om sommeren.

I Gymnasiet var der nogle få kammerater fra Rahbekskolen. Men som Dorrit (Skoleinspektør emeritus) fortalte, så var det dengang drenge, som efter 5. klasse blev tilbudt 6-9. klasse på gymnasium (“mellemskole”); drengeklasser, ingen piger, må gud forbyde at det nogensinde sker igen!

Min årgang var den sidste, der fik tilbudt at tage mellemskole på et gymnasium. Derefter brugte man kun gymnasielærere til 10-11-12 skoleår. Kun to piger ud af vores klasse på 36 fik tilbudt gymnasie-mellemskole! Men i gymnasieklassen mødtes vi igen, os to fra Rahbekskolen – plus et par stykker til fra parallelklasserne.

Skolegården, som var for lille

Arkitekten havde udnyttet stedet til en for datiden stor bygning, der kunne rumme en masse elever

Der blev snakket og fortalt

Beroligende tur efter gensynet

Ah! Hvor forandret, ingen sporvogn linie-9, plads til cyklister, ikke rasende biler på Pile Allé

Hjemme igen i god behold

Et af samtale-emnerne var selvfølgelig bagtalelse af de ikke tilstedeværende (NEJ I kan tro nej, det var der ikke noget af! Det var netop en af de meget fantastiske ting ved dette møde.)

Men som Falk konstaterede: Der kom mange sider frem, som vi ikke havde talt om dengang i gymnasiet, om familiebaggrund, om de følelser og ting, vi oplevede.

Jeg er desværre ret labil og det var rart at kunne skubbe til sidemanden, når jeg ikke kunne få et ord frem. Men det gør godt at få fortalt om de ting, som var “tavs viden” dengang.

Og vi klarede det.

Rahbek-skolen anno 1950: En trefløjet bygning tegnet af Niels Ludvig Hauberg

De Gyldne Arkader — lande hvori der er McDonald

Vi er ikke flygtninge, (Engelsk: We are not refugees) hedder en bog af Agus Morales, en spansk journalist. Hvor kommer de fra, de mange fordrevne mennesker? De mange, som ikke er flygtninge, og de, som UNHCR anerkender som flygtninge, der bør have adgang til sikre lande?

Agus Morales lægger vægt på at fortælle om de mange væbnede konflikter, som har skabt strømme af mennesker på flugt. I år hører vi at antallet er steget yderligere, 79 millioner mennesker er fordrevne eller flygtninge i dag.

Men vi kender ikke ret meget til krig i Europa – det er så længe siden. Agus Morales siger, at der er en teori om at lande, hvori der er McDonald restauranter, ikke slås med hinanden, at de med andre ord er fredelige og civiliserede.

Den kaldes også De Gyldne Arkaders Teori:

McDonald teorien: Ingen krig mellem lande, hvori der er McDonald restauranter

Men den holder ikke, den teori. Der er stadig krig, også de vestlige lande deltager, men det er krigenes placering, som er flyttet. Og krigens historier er blevet myter, mystiske hændelser i et andet univers.

Derfor forstår vi ikke, at det er alvor.

Holder bogens påstand? Kan vi gøre mere end vi gør for at skabe fred i verden?

Black lives matter

Jeg faldt over en beretning i Wikipedia om Admiral/Commodore George Anson’s rejse rundt om Jorden, og med tilhørende forklaringer om bl.a. https://en.wikipedia.org/wiki/War_of_Jenkins%27_Ear — Krigen om Jenkin’s Øre! — syntes jeg at den nuværende bølge af historie-reformer er på sin plads.

Kortet kan ses på Fuld Skærm (men det kræver 2 klik, først til “billedvisning” og så til Full-Screen). På en 24″ skærm bliver texter og grænser meget tydelige. Man opdager, at Syditalien også var under Spansk Herredømme!

Spanske koloni-områder ca. 1790, Revolution i Paris, USA dannes – men i det nordøstlige hjørne af Nordamerika – Danske formuer bygges på sukkerimport og Rom fra De Vestindiske Øer, Mozart skriver sine bedste værker, Beethoven er gået igang, skriver og spiller klaverkoncerter på datidens små svage klaverer – i København lugter der af latrin, Lavendelstræde er ironisk ment, Knabrostræde er der hvor ryggen knager …

Forskønnende filtre

En af morgenens nyheder var at der er kinesisk-programmerede filtre, som i realtid (d.v.s. mens man optager) kan justere og forskønne video. En midaldrende korthåret dame var blevet en ung, langhåret pige uden rynker og havde tiltrukket en masse seere – indtil filteret af en eller anden grund holdt op med at køre.

Farverne forstærket af filter

Kameraets rå billede

På Photos.google.com bliver der også brugt filtre, og man får tilbudt det “forskønnede” billeder. Man kan heldigvis også sige nej tak. Kan man slå det helt fra, så man ikke skal svare “nej nej nej nej …”? Det ved jeg ikke endnu.

Billederne forestiller de kæmpe-valmuer, som jeg fik af Charlotte og plantede på nordsiden af huset. Den gamle nabo troede, at det var opiumsvalmuer og at jeg var narkovrag eller noget. Han spiller jo musik, den mærkelige mand …

Selvgjort er vel …

På det sidste billede kan man se, hvor meget der skal køres væk – og det er kun 1/3, der er kørt et læs og der ligger et læs klar i indkørselen.

Tænk at man brænder benzin af for at komme af med lidt afklip og en fældet stamme … det der kan saves op skal da saves, og en bunke under den gamle bjergfyr må kunne formulde.

Jeg kan sådan set godt fjerne både hyld og hægg

Nabo har ryddet sin side helt og strør barkflis

Hullet i hækken har jeg lavet for at Nabo kan få aftensol om efteråret – og han synes det er OK