Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Jeg føler mig rig

Da jeg var barn var der en hammer, en knibtang og en multitang i værktøjsskuffen.

Jeg brugte fingrene til tekno-bolte og møtrikker, som jeg havde arvet, og fik lavet mange forskellige ting, og lærte meget af det. Uden værktøj.

Nutid: forleden skulle jeg sikre en savbuk, jeg har fået; jeg havde købt nogle bolte og møtrikker til de steder, der manglede bolte, og skulle også spænde de par stykker, som allerede sad der og holdt på krydset.

Jeg tog bare mit topnøgle sæt og en stjerneskruetrækker – ikke noget mystisk, men da jeg skulle lave modhold på én bolt med sekskantet 10mm hovede og spænde møtrikken som også var 10 mm kunne jeg tage mit gamle topnøglesæt (så havde jeg to nøgler, en til hver side) — og da følte jeg mig virkelig rig.

Det er iøvrigt en af de ting, der vanskeligt lader sig fotografere – jeg synes det var let at se, da jeg stod der, men billederne er ikke til at “læse”. Så opdagede jeg at skyggen af den øverste 10 mm bolt viser at den ikke er spændt helt ind.

Man siger, at billeder fortæller mere end 1000 ord – men det er ikke altid lettere at læse billederne! Man skal øve sig i at tage illustrative billeder og også i at læse billederne.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, May 28, 2020 at 20:07 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Man må aldrig gå ned på værktøj!
    🙂
    Altså: spørg enhver quinde, om hun ikke mener det samme, her skal du bare udskifte “værktøjskasse” med “syskrin”, eller “beauty-box”, “vanity”, hvis hun er amagerkansk. Finere møbler af den art hedder dressing table eller low-boy. Men alle er fyldte med værktøj, gerne i sølv. Man har jo set dem i brug i film som “Borte med blæsten” og den slags.
    Det, du kalder multitang, er det så en polygribtang eller en rørtang? 😉
    Et ring-gaffel-sæt er heller ikke af vejen, ellers sker der det, som sandsynligvis er sket med den rustne møtrik: nogen har klemt den med en polygribtang, og derved fået hul på forkromningen, hvorved ilt og fugt har fået adgang, hvilket sætter den oxydationsprocess igang, der med et alment udtryk kaldes: rust. 🙂
    Ring- eller gaffelnøgler har desuden den fordel, at man kan komme ind der, hvor topnøglen ikke har plads nok. Til gengæld er topnøglens skralde, evt med en forlænger, en fordel, hvor benet til ringgaflen ikke har plads. Derfor: gå aldrig ned på værktøj! 🙂

    AagePK

    Friday, May 29, 2020 at 7:02 GMT+0000

    • Åh det er altid en fornøjelse at læse en kommentar fra Ærø!

      “Multitang” var det ord, der faldt mig ind, men det er ukorrekt. Måske er det en nibtang med rillet holdeflade og bidested … bedested … bid-klinge inderst ved krydset. Det er snarere en polygribtang. Men det er ikke en rørtang — måske en lillebitterørtang? Man kommer jo helt ud af den, når man ikke har sprog til at udtrykke sig!

      Jeg har vistnok en par med stjernenøgler med gaffel i den ene ende, som var nok til at samle plæneklipper-delene for 7 år siden. Men når man ikke laver den slags til dagligt, er det jo overmåde luksus at have et helt sæt.

      I dag kan man få det bedste værktøj til næsten ingen penge, og det er selvfølgelig fordi vi underbetaler kineserne, der til gengæld ødelægger handelsbalancen. Men hvordan man end vender og drejer nøglerne og værktøjet, så er det forudsætning for at kunne lave noget rigtigt.

      Donald

      Friday, May 29, 2020 at 9:44 GMT+0000

      • At gavne og fornøye, hav stedse det for øye! Mit valgsprog, tø-hø!
        Jeg kom lidt videre mht kvinders værktøjskasse, arbejdsbænk, værksted…. der findes også udtryk som Poudreuse, Coiffeuse, toilettebord, frisérbord, eller på spansk: Trocador.
        Mange kvinder vil i dag hævde, at de slet ikke har et sådant meubel, og det skal nok være rigtigt: til gengæld er hele badeværelset inddraget, især i familier med teenagedøtre. Hvilket også har givet rummet navn: toilette. Som kommer af det stykke stof, man i tidligere udbredte, og hvorpå man lagde utensilierne (værktøjskassen): toile. Selve akten hed så toilette, f.eks morgen-toilette. Som altså nu er flyttet ud på baderen.
        “Ka’ du tøjle dig!” hører man nogen sige, gad vide om det kommer af :toile? 😉

        AagePK

        Friday, May 29, 2020 at 10:55 GMT+0000

        • Holberg havde en text om ords og navnes etymologi. Kaldte han dem epistler? breve? Nå under alle omstændigheder en text, og den griner man jo meget af når han forklarer at et ords lighed med et andet ord ikke altid er tegn på at det ene er afledt af det andet.

          Hvad hed de to forfattere af den alment udbredte Litteratur-Antologi i gymnasiet i begyndelsen af 1960’erne? Var det noget med Rosenkrans? nej ikke Rosenkrans og Gyldenstjerne, men noget, der lignede.

          Man må kunne trække exempler ud af ærmet på homonymer og forkerte etymologier, men jeg kan ikke komme på dem. Derimod kan jeg huske at det lå implicit i Holberg, at man etablerede nogle sprogstammer, og indenfor dem kunne man – *måske* – tale om etymologisk sammenhæng.

          Et af de mest vidunderlige (gode) exempler på etymologi, som kan bruges til noget, hørte jeg i det gamle DR-P1-program “Sproglaboratoriet” hvor Litteratur-selskabs forsker Katlev fortalte om ordet brod, brud, bryllup (er de også i forbindelse med “børste”?) Denne historie kan man ikke finde i Ordbog Over Det Danske Sprog. Æv.

          Der har lige været nogle indslag om, hvilke danske navne, som i dag er tilladt; det var i anledning af et tosset navn, som Stor-mogul Elon Musk ønskede at give til sin datter, noget med XII i stedet for 12 for at tilfredsstille de Californiske myndigheders krav om at navne ikke må indeholde tal. (Men Otte Svendsen var nummer otte i en søskendeflok! Duzaine Hansen var nummer 12).

          En dag må vi finde listen over tilladte navne i Danmark. Jeg går ind for en revision af den, som barn var det ikke nemt at hedde Donald, så jeg synes ligesom vistnok DF (som jeg ellers har meget lidt tilfælles med) at her er en sag, der bør granskes!

          Donald

          Friday, May 29, 2020 at 18:57 GMT+0000

        • Homonymer kan give anledning til mis-forståelser

          Donald

          Friday, May 29, 2020 at 19:02 GMT+0000

          • Der findes faktisk en liste over tilladte navne på dansk, men: det vil være meget nemmere med en liste over ikke-tilladte! Alt bliver jo tilladt, stakkels børn. Nu må drenge godt have pigenavne, og omvendt.
            Benito Scocozzas forældre så et lys i Il Duce, det gør Benito så ikke. Ligesom mangt en Adolf gerne ville hedde noget andet. Og tænk på stakkels Maurisse, efter Maurice Chevalier.
            Har du nogensinde hørt nogen råbe:” Donald! Duck!” Jeg hører tit og ofte nogen sige “Kloge Aage”. Det ligger heldigvis langt fra Lars Tyndskid. Som vistnok er fra Græsted.

            AagePK

            Friday, May 29, 2020 at 20:10 GMT+0000

            • Ja det var den liste, som P1-Orientering eller Morgen havde bladret igennem til stor forundring.

              Jeg har lige hentet listen over godkendte pigenavne fra Ankestyrelsen, og den er på 22,251 navne. Der skal nok gemme sig nogle skandaler!

              Men foreløbig finder jeg bare smukke, exotiske:

              Aðalheiður
              Adobea
              Adolfine
              Ae

              … bortset fra det sidste er det jo sådan set fornuftigt nok.

              Donald

              Friday, May 29, 2020 at 21:16 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: