Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Krykke eller fælde

with 10 comments

(Dette indlæg er gammelt, fra 1. Maj, men jeg morer mig jo med at fortælle historier om have, mark og skov, så den kommer med alligevel. Spørgsmålet er om det skæve træ skal fældes eller støttes med en krykke. Jeg havde håbet at have svaret nu, men har ikke haft tid til at … lave en krykke eller fælde)

Selv om man er samler og gemmer ting, der kan blive nyttige, så har man ikke altid lige det, der skal til. Jeg gemte nogle tykke grene for at kunne lave en krykke til et lille æbletræ, en James Grieve med dejlige frisk-smagende æbler først på efteråret; men de krykker var alt for tynde.

Træet er meget livskraftigt, hvilket jeg kan se af at et sår, hvor myrerne tappede sirup, lukkede sig (jeg fjernede myrerne og rensede såret og lod træet vokse videre).

Desværre står træet meget skævt, og det bør have en krykke, en støtte, sådan som man jo gør med træer, man holder af; men da jeg ikke lige har en tyk krykke ved hånden i passende længde, så bliver løsningen måske at skære den skrå del af.

Men med al den grokraft er det meget muligt at træet ville lade en opretvoksende gren overtage føringen og blive mere opretstående.

I givet fald bør man sørge for at der er minimum 2/3 grenvægt tilbage efter en topkapning tror jeg.

Tree with crutch

James Grieve har det egentlig godt og holder sig selv oppe, men burde understøttes af en krykke

Bare for en ordens skyld minder jeg mig selv om at den gamle krykke holdt i mange år, men storm har rykket træet op af den gamle krykke, – den er efterhånden ældet og blevet mør, mens træets stamme og bark vokser og ser ud til at holde meget godt.

Written by Donald

Saturday, May 23, 2020 at 8:11 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Håper du finner krykkematerialer, det ville være synd å kappe det ned.
    Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Monday, May 25, 2020 at 13:39 GMT+0000

    • Ja, jeg vil gå ud og lede – der er både Thuja og Hegg, som skal beskæres. Hegg træ er meget stærkt.

      Donald

      Monday, May 25, 2020 at 15:50 GMT+0000

  2. Du bør give den en kraftigt understøtning, så grenen/træet holder til denne sæsons frugtsætning. Ret derefter saver du træet tilbage, så der ikke er nogen skævhed. Den skal nok sende en masse årsskud afsted næste forår, og så er den allerede frugtbærende år 2.
    Det er hurtigere og billigere end at købe et nyt træ. Blot skal du være hård og brutal i din beskæring, både af træet og omgivelserne, så træet bliver i balance.

    natural2222

    Wednesday, May 27, 2020 at 3:00 GMT+0000

    • Jeg var igang i går for at finde en tyk gren. Der er meget tilbage at gøre i haven, men heldigvis går det fremad, takket være at en veninde, Lis har hjulpet mig så meget.

      Jeg er med på at det bedste tidspunkt at skære helt tilbage (undtagen altså de opretstående skud) er når frugten er høstet. – Så får den lov at begynde forfra.

      Det smukke ved dette træ (podet lidt over roden) er netop dets frodighed.

      Donald

      Wednesday, May 27, 2020 at 12:01 GMT+0000

  3. Jeg kan godt følge Farmer, men for mig ser det ud, som om der er nogle kræftknuder på stammen. Desuden kan jeg ikke se, hvor podningen er foregået: er der én podning på roddelen, og én på stammen, vil James jo forsvinde.
    Man poder på dyre have-træer en ønsket sort på en dværgstamme for at få et træ af passende størrelse til parcelhushaver, og poder dværgstammen på en roddel, der er kendt for modstandskraft overfor sygdomme. På den måde får man små træer, der kan suge vand og næring nok til et stort udbytte, uden at vælte huset. Men det koster så lidt mere.
    Et James Grieves dværgtræ i potte koster i dag vel en 3-500 kr.

    AagePK

    Wednesday, May 27, 2020 at 6:02 GMT+0000

    • Dette træ er podet lidt over roden, kun én gang – og det er rigtigt at det ligner at der er en knude, men det er dels fra en tidligere beskæring, som den selv har vokset sig ud over, — frækt, hvad, den er ligeglad med skære-politiet — dels en vindskade, knækket gren eller noget. Den forrige krykke har også efterladt et mærke.

      Har læst om dobbelt podning, men det tror jeg ikke detteher træ har været udsat for. Det gode ved det er at det har tilpasset sig stedet, trods barske vindforhold især i begyndelsen af dets levetid, nu tager en ligusterhæk det værste af vinden forneden.

      Donald

      Wednesday, May 27, 2020 at 12:06 GMT+0000

      • Tænk, hvis jeg havde skrevet dyrehavetræer, det kunne have ført til meget. 🙂
        Og hvis du havde skrevet vandskade. Man får nemlig ofte en masse vanris, nej, ikke vand-ris, tø-hø, når man beskærer. Dobbelt 🙂

        AagePK

        Wednesday, May 27, 2020 at 14:46 GMT+0000

        • Jeg elsker at stave og ser ofte efter, hvor meget et enkelt bogstav betyder. Som fx. dyre have træer og dyrehavetræer. Eller havetræer/havetæer.

          Der var vist et par indlæg hos Ålborg-Eric om hvor meget et enkelt bogstav kan betyde. Der har også været en konkurrence om at ændre en film-titel med ét bogstav og se hvad andet, der kunne komme ud af det.

          Nå tilbage til podning: Det er da dobbelt, når man først poder en på dværgstamme og så dværg-stammen på en rod? havde jeg mis forstået det?

          Jeg skal prøve at billed-dokumentere ordentligt i morgen.

          Donald

          Wednesday, May 27, 2020 at 22:20 GMT+0000

  4. På det store billede ses, at der allerede er et eller andet i vækst fra en gren til højre for den store problemgren.
    Sav eventuelt hele problemgrenen af 5-8 cm fra forgreningen og lad det allerede satte årsskud blive den nye hovedstamme. Er det for bøvlet med krydset og al den understøtning, tror jeg egenlig nok træet ville overleve behandlingen på nuværende tidspunkt; men så bliver det uden æbler fra træet år.

    natural2222

    Wednesday, May 27, 2020 at 12:52 GMT+0000

    • Ja, det burde jeg have fotograferet bedre. Nu har det været et par anstrengende dage, men i morgen får jeg en dag for mig selv, så skal jeg vis hvordan det ser ud og se at få beskåret.

      Donald

      Wednesday, May 27, 2020 at 22:12 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s