Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Foråret har overhalet mig

Normalt ville en patient i Hæmatologisk kæmpe med at holde vægten oppe og med kvalme og ubehag, men jeg kæmper med at holde vægten nede.

Derfor var det en velkomment ting at Flemming ville reparere bil Mandag i den travleste uge, hvor jeg skulle frem og tilbage 4 gange, det kunne der blive nogle spadsereture ud af. Først hen for at låne Maltes bil, det måtte jeg gerne.

På fodturen så jeg grøftekants-græs af de almindelige typer, som var skredet, her et billede af hundegræs eller noget lignende, som allerede har dannet frøstande der står og stritter.

Senere spadsereturen på 10 min fra Herlev Parkeringshus til Hæmatologisk afd. hvor biopsi og blodprøver blev forklaret – jeg havde allerede set det. Det så pænt ud, sådan, relativt set! Igang med behandling og hjem igen til fods.
Næste dag samme tur og så blev jeg kørt om Onsdagen af Lis fra Hundested, som har været en stor hjælp.

Og så ellers en tur til tandlægen Torsdag, Helsingør-Helsingborg og besked om at den revnede fyldning skal repareres (om 10 dage).

Og om aftenen varme hveder og en spadseretur “på volden” i Hundested (der er dog ikke nogen vold). Så kan man slappe lidt af igen.

Written by Donald

Tuesday, May 5, 2020 at 11:13 GMT+0000

Posted in Liv, Ord

Tagged with ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Mærkelsesbeværdigt, at de ikke skriver:” Vi er åben”.
    Men hvordan kan man fotofere græs, der er skredet? 🙂
    Og så ham der Donald Lisa-smilet… 😉

    AagePK

    Friday, May 8, 2020 at 18:06 GMT+0000

    • Ja hvorfor skriver de ikke bare “Vi er åbne”? Anyway, jeg ork not criticere danske sprog.

      Men jeg nyder når nogen laver skæg og ballade og (som Eric i Aalborg gjorde engang) bruger homonymer i en ny, forvirrende blanding. Ha ! græsset er skredet, så det var væk?

      Mere i alvor, siger man “akset er skredet”?

      Er det virkelig ham Donald Dansker? Det ligner da ikke en gammel syg mand? Man kan vel ikke engang garantere at de to billeder forestiller samme person? De har bare samme tøj på.

      Donald

      Friday, May 8, 2020 at 19:22 GMT+0000

      • Måske, engang, med tiden, vil man sige:” Axel er skredet..”
        Sorry, den var for oplagt! 🙂
        Menaltså: kornet er skredet, græsset er skredet, akset er skredet, det er korrekt alt sammen. Kommer i tanke om en strofe fra en salme:” Græsset lig er hver en synder, ender, før han ret begynder…” Man skal lægge trykket rigtigt, ellers tror lytterne, hvis de er børn, at “græsselig er hver en synder…”. Sådan var det tihvertfald i går kvæld, da Phillip sang:” de gamle liig, der mod søen stunded..”. Vi er ikke overbeviste om hans evne som gårdsanger her i familien, han går ofte for meget i mol.

        AagePK

        Saturday, May 9, 2020 at 5:01 GMT+0000

        • Ha ha – ja jeg tænkte også “Axel er skredet!” Men jeg bliver her endnu :mrgreen:

          Den sanglinie har jeg sunget så mange gange uden at forstå den! Besynderligt rim, flot og mundret: “Græsset lig er hver en synder, ender, før han ret begynder…”

          Åh jeg burde høre Philip og alle hver for sig synge! Men jeg var så træt, så jeg ikke orkede både at lytte og spille, og der skal øves! – jeg fik øvet halvanden time, fordi det er en fornøjelse at holde hovedet vedlige, – der er desværre et problem med at huske hurtigt, tingene kommer meget langsomt, og det går ikke, når man spiller. Nå men det går endda. Jeg vil lægge nogle link hist og her en af dagene.

          Det bedste ved Philip Faber er hans forfader, Peter Faber (“Dengang jeg drog afsted” og Høyt fra Træets grønne Top”), nej det var grimt sagt, jeg er så glad for at høre ham spille klaver, næsten ubesværet, så smukt.

          Ja det går ikke, hvis man vil være gårdsanger og få damerne til at synge med ud gennem vinduet, så skal man synge i dur!

          Og hvad sang den sidste gårdsanger, som jeg har hørt? Jeg kan huske den sidste skærslipper af en helt anden grund, han sang ikke, men advarede mod at kniven var blevet for skarp! Men gårdsangerere? “Nu lokker atter de lange veje …”?

          Hvordan er det nu, nogle mennesker kan ikke li’ moll? Men alle de gamle viser og folkesange og salmer fra middelalderen var da i moll? Men det er måske ikke et argument for at kunne li’ det?

          Donald

          Saturday, May 9, 2020 at 7:05 GMT+0000

          • Ja, man skal flytte lidt rundt på ordene sommetider: Hver en synder er lig græsset, som ender før det ret begynder. Unge mennesker vil nok sige: lissom græsset, der visner, når det er skredet og frøet modnet. Ak ja, poeter har det ikke altid lige nemt.
            Jeg kan skam godt lide mol, men ikke, når sange skrevet i dur arrangeres i mol , eller med 1. stemme i dur og 2. eller 3. stemme i mol for at få en “moderne” virkning. Det er blevet noget af en mani hos Phillip. Desuden har han, lige som en hel del andre, inspireret af bl.a Herbert von Karajan, skruet kammertonen over 445Hz. Hos Berlinerne har man målt helt op til 449 Hz for kammertonen, bl.a Sir John Barbirollis optagelse af Mahlers 9. og Joseph Keilberts med Bruckners 6. symf.
            Birgit Nilsson og Pavarotti var jo ret fortørnede over det opskruede svingningstal: det gik jo ud over deres stemmer, og lur mig, om ikke den efterhånden ret udbredte tinitus kan finde sin årsag her. Michel Praetorius skrev allerede om sangernes og violinbyggernes problemer.
            Händel havde en stemmegaffel stemt med a = 422,5 Hz
            Og mol til glade sange dur ! ikke! 🙂

            AagePK

            Saturday, May 9, 2020 at 12:26 GMT+0000

            • Kammertonen!? Gisp! 445 Hz er slemt nok, men 449? Barbirolli, tag dig sammen, sådan har Mahler aldrig lydt … eller måske netop Wiener traditionen i begyndelsen af 1900-tallet var sådan, lidt højt?

              Jeg kan fantastisk-galemig godt forstå at Birgit Nilsson og Pavarotti blev knotne! (Godt ord igen – vi burde samle på ord, som ikke må gå ud.)

              Mit klaver har kun 444.8 Hz ifølge et program, som jeg har fundet til min mobiltelefon. Det er for mig helt shockerende at man på en lille håndholdt computer alias mobil har en kvalitetsmikrofon og program-kapacitet til sådan noget. Den er ca. 8 gange større end min workstation. Det er virkelig mærkeligt. Jeg ville bare ønske, at man kunne bruge en større skærm – nå det finder jeg ud af senere.

              Tinnitus er en høreskade, som kan antage mange former; nogle opdager det ikke førend de er i et lyddødt rum, andre går og tænker over det hele tiden. Jeg oplever det som en støj fra en anden verden. 1700-tals amatører troede det var Sfærernes Musik!

              Nu skal jeg glæde mig over det dejlige vejr og senere over den smukke musik fra Philip Faber!

              Donald

              Saturday, May 9, 2020 at 18:25 GMT+0000

              • OK; men husk Peter Fabers kloge ord:” Mol er ikke min Natur; derfor slår jeg an i Dur!” 😉

                AagePK

                Saturday, May 9, 2020 at 20:54 GMT+0000


Comments are closed.