Haves: hauge
Et par situationsbilleder: Termometerets skala måtte tegnes op, sømmet fik lov at blive siddende. Temperaturen i April kom næsten hver dag over 10°C.
De små blå blomster, hedder de perleløg eller perlehyacinter?
Der var en krykke til at holde æbletræet – jeg har en gren parat til at lave en ny. James Grieve laver alt for mange æbler til at man kan nænne at fælde det!
Termometeret er 34 år gammelt
Perleløg? Hvad er dette?
James Grieve er væltet, krykken er knækket
Skriv løs 
De blå blomster er Almindelig perlehyacint, Muscari bytroides. Selv om de har en løgformet overvintringsknold, er den udelukkende frøformeret. Den breder sig ved at vinteregnen skyller frøene rundt. Ligesom eranthis.
Perleløg kan man kalde sin kone, hvis man ikke direkte tør sige:” Dit sure løg!”
Ellers er det en delikatesse, små eddikesyltede løg. 😉
AagePK
Friday, May 1, 2020 at 5:46 GMT+0000
PS: lige hurtig nok på tasterne: Muscari botryoides!
AagePK
Friday, May 1, 2020 at 5:48 GMT+0000
😀 😀 😀 – Ja! jeg husker at sige “ja mit perleløg!” næste gang 🙂 Iøvrigt tror jeg at det var min (tidligere) hustru som kaldte dem perleløg.
Jeg spekulerede over hvor den kom fra, den lille perlehyacint; aha, det kan altså have været frø som lå i den smule jord, der fulgte med Boysenbær-planten.
Donald
Friday, May 1, 2020 at 9:54 GMT+0000
Hvis du ville, kunne du næste vinter save den store hovedgren af æbletræet nede over vinklen. Det ville give en enkelt sæson med færre æbler; men så ville træet med stor sandsynlighed gå helt amok i produktion uden støttebehov.
Men støttes grenen effektivt er det jo egentlig fuldstændig ligegyldigt. Vandret vækst gør æblerne lettere at plukke.
natural2222
Saturday, May 2, 2020 at 4:25 GMT+0000
Ja i første omgang laver jeg en bedre krykke, men til efteråret ryger den et stykke ned. Det er en meget livskraftig plante, som har overlevet myreangreb i podningen. James Grieve bruges også som espalier op ad en husmur, Charlotte havde sådan en, så den kan “formes”.
Donald
Saturday, May 2, 2020 at 9:38 GMT+0000
Tænk at eje et æbletræ som dit – det må du passe godt på. Også for fuglenes skyld. Jeg lægger alle mine æbleskrog ud i haven og solsortene kaster sig over dem 🙂
Madame
Saturday, May 2, 2020 at 6:09 GMT+0000
Der er faktisk flere fugle nu. De første år for 34 år siden var det lærkerne man hørte, nu har jeg mange solsorte og bogfinger mv. og de synger højt. En solsort ved solnedgang – hvordan kan de lave så meget lyd? ❤ !!!
Donald
Saturday, May 2, 2020 at 9:40 GMT+0000
For år tilbage klagede en nybagt sommerhusejer over naboen, Marstal Børnehave, de larmede for meget, og han havde jo købt byhuset for at have et fredeligt sted. Selv om børnehaven lå der først, da han købte huset.
Man satte måleudstyr op, og målte hhv i og efter åbningstid: solsorten larmede mest!
Mht æbler: på den gamle banestrækning mellem Assens og Ringe har en flok æbleentusiaster samlet vilde æbler, og noteret standpladserne for de forskellige træer, der må være opstået ved, at togpassagerer gennem tiderne har smidt skrog ud af vinduet. Siden er de bedste podet, og nu laver man cider. Flere af de nye sorter ser ret lovende ud set med æble-branchens øjne.
AagePK
Sunday, May 3, 2020 at 5:38 GMT+0000
Den historie er for god til at blive stående her! Men det er vist egentlig noget, man burde bruge i en større sammenhæng, – da rock-koncerter var moderne, var der jo ofte et lydtryk på over 100 dB hvilket (da det er en logaritmisk skala) er mere end 30 gange over det tilrådelige max på ca. 89 dB
Uha.
Men Hr. Solsort er nu sjovere at høre på end børnenes kåde råben og skrigen.
Den banestrækning tror jeg Farmer har fortalt om – det er da fantastisk at så mange æbler kan spire, selv om man formerer dem ved stiklinger!
Smag og behag for æbler er meget forskellige, men de frisk-syrlige søde æbler har altid været vellidte.
Bonus-kommentar: Æble og pebling skulle i gammel tid 1700 have rimet på (at) ævle og grævling.
Det opfatter jeg som bevis for at dansken altid har sjusket med udtalen.
Donald
Sunday, May 3, 2020 at 9:36 GMT+0000
Ej, der er altså forskel på frøformering, stiklinger og podninger, og forskellen er særdeles væsentlig: ved frøformering får du lige så mange individuelle planter, som der er frø, med hver deres egenart og gen-sammensætning.
Ved stiklinger får du godt nok 100% ens planter, men det gælder så også rodnettets og stammens beskaffenheder. Ved podning får du også 100% ens planter, men du kan vælge grundstammer, der egner sig til den vokseplads, eller dyrkningsform, der passer dig bedst. Nogle vil have dværgtræer, andre espalier, eller søjletræer. Nogle har lerjord, andre sandjord, og derfor poder man på den grundstamme, der synes optimal.
AagePK
Sunday, May 3, 2020 at 11:17 GMT+0000
Tænk det varede længe før jeg fandt grunden til at du understreger forskellen på stiklinger og podning, jeg havde skrevet at det er fantastisk at så mange æblefrø, smidt fra toget på den nu nedlagte Fynske banestrækning, kunne spire, når man ellers normalt formerer ved … så lavede jeg fejlen og skrev stiklinger i stedet for podning, jeg tænkte selvfølgelig på at man formerer ved at klippe en podekvist (der ligesom en stikling er et afklip) og jeg kender udmærket til forskellen – nå, jeg tilgiver mig selv og takker for kommentaren.
Mit Ingrid Marie træ er jo et af dem, der er lavet af podekviste (der skrev jeg minsandten stiklinger inden jeg fik det rettet!) af et frø der har spiret i en mødding, den historie elsker jeg.
Min nye krykke til træet er meget midlertidig, den er for lang og for tynd; men ikke desto mindre får træet lov at stå idet det er meget nemt at plukke. Men det skal beskæres grundigt. Der er æbler nok, det er jo ikke derfor jeg har plantet det.
Den grundstamme, der er optimal, læste jeg et sted, er vegetativt formeret (måske som stikling).
Fra Pometet:
Donald
Monday, May 4, 2020 at 0:10 GMT+0000