Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 28th, 2020

Selvsåede planter holder jeg meget af

På de sidste billeder man se en birk.

Den er selvsået, ikke nok med det, den spirede i en potte med jord fra foregående års marguerite – og så satte jeg potten ved sydmuren indtil jeg fik smidt den ud. Men den voksede, jeg blev syg og lod den stå.

I år begyndte den for tredie eller fjerde gang at springe ud, og det var altså på det tidspunkt vi havde april-tørke, så jeg tænkte: Den er så livskraftig, så den kan godt klare sig i blæsten og skal plantes ud. MEN HVORDAN får den vand? Jeg skyndte mig at vande lidt.

Så skulle der jo ordnes terrasse, se bare – og jeg fik hjælp fra en kær veninde:

Da jeg flyttede potten, næstsidste billede, kunne jeg se at den havde dannet en tyk rod over fliserne og så tyk som muligt gennem flise-revnerne!

Det var dog utroligt – AHA, det var derfor den kunne klare sig! (Jeg havde dog givet den lidt vand en gang imellem, men alligevel). Tænk at den kunne blive så stor i den lille potte. En planteskolemand (plantelærer?) forklarede engang at birk skal plantes ud inden de bliver 5-6 år. Helt så gammel er den vist ikke (men jeg kan faktisk ikke huske det!)

Sådan en plante skal have lov at leve, så den får lov at fylde dér, hvor den væltede fyr har efterladt en tom plads. Nu har den jo ikke mere rod end der kan være i potten, så nu skal den vandes mere indtil den slår rod.

Written by Donald

Tuesday, April 28, 2020 at 20:04 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,