Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Alternativ anvendelse af medicin

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Rationel-Farmakoterapi-4-2020/Information-til-l%C3%A6ger-om-mulig-forebyggelse-og-behandling-af-SARS-cov-og-COVID-19

Text af Marie Louise Schougaard Christiansen, Marie Lund, David P. Sonne, Tonny S. Petersen, Jens Lundgren —

Med en indledning om pandemiens forløb, hvorefter:

Hvad er SARS-CoV-2 og COVID-19?

SARS-CoV-2 tilhører gruppen af β-coronavira. Det er den tredje kendte coronavirus-zoonose. Tidligere har man oplevet udbrud af Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS, som skyldes infektion med SARS-CoV) i 2003 og Middle East Respiratory Syndrome (MERS, som skyldes infektion med MERS-CoV) i 2012. Begge disse er også β-coronavira [4]. Coronavira er enkeltstrengede RNA-virus, der findes i mange dyr. De kan under visse omstændigheder krydse fra dyr til mennesker og være årsag til sygdomsbilleder, der spænder fra almindelig forkølelse til svære luftvejsinfektioner [5].

På baggrund af observationer fra udbruddet af SARS-CoV-2 i Kina fra 10.-24. januar 2020 kan det konkluderes, at udbredelsen af virussen initialt forløb med eksponentiel væksthastighed. Det gennemsnitlige basale reproduktionstal (det antal personer, som en smittet i gennemsnit videregiver smitten til, R0) er anslået at være mellem 2,24 (95% konfidensinterval CI 1,96-2,55) og 3,58 (95% CI 2,89-4,39). Baseret på observationer over et lidt længere tidsinterval fra den 31. december 2019 til den 28. januar 2020 fandt man en epidemi-fordoblingstid (tid til dobbelt så mange smittede) på 6,4 døgn (95% credible interval 5,8-7,1 døgn) [6]. Den typiske smittevej er via infektiøse aerosoler [7].

Inkubationstiden af COVID-19 er ca. 2-12 dage (i gennemsnit 5-7 dage). Infektionen kan forblive asymptomatisk eller give varierende symptomer i form af feber, hoste, ondt i halsen, muskelsmerter, åndenød og/eller diarré. Især hos ældre kan COVID-19 føre til nedre luftvejsinfektion og potentielt til letalt forløbende lungebetændelse. I løbet af anden uge efter symptomdebut kan der ske forværring med hypoksæmi, vejrtrækningsbesvær og akut respiratorisk distress syndrom (ARDS). Patienter i denne fase kan få behov for iltbehandling, CPAP og evt. respiratorbehandling. En bakteriel superinfektion kan medføre sekundær bakteriel pneumoni, om end dette ses sjældent [8]. Der er en ikke ubetydelig dødelighed blandt især ældre patienter og patienter med konkurrerende lidelser, som har udviklet COVID-19. WHO angiver den globale gennemsnitlige case fatality ratio (CFR, andel døde blandt diagnosticerede) til 3,4% (9. marts 2020), men tallet ændrer sig fortsat. Det er også væsentligt at bemærke, at der er en markant aldersgradient. Baseret på tal fra Kina var CFR blandt 0-9 årige 0%, mens CFR blandt 80+ årige var 14,8% [9]. Den underliggende infection fatality ratio (IFR, andel døde blandt smittede) er lavere men også sværere at estimere, da kun personer med behov for hospitalsbehandling vil blive diagnosticeret samtidig med, at langt hovedparten (80% eller flere) af de inficerede har et asymptomatisk eller mildt forløb, der ikke giver anledning til hospitalskontakt.
Afprøvning af medicin under epidemier

Der er et stort ønske om at identificere lægemidler, der virker effektivt mod COVID-19. Lægemiddelstyrelsen, der behandler ansøgninger om igangsættelse af kliniske forsøg i Danmark, nedsatte den 17. marts 2020 sagsbehandlingstiden på alle ansøgninger, der vedrører kliniske forsøg med medicin til behandling af COVID-19 fra de sædvanlige 35 dage til ca. 3 dage [10]. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) offentliggjorde den 13. marts 2020, at de tilbyder gratis videnskabelig rådgivning (scientific advice) til udviklere af potentielle lægemidler mod COVID-19 eller vacciner mod SARS-CoV-2 [11].

Status aktuelt er, at der er set enkelte lovende fund i in vitro studier. På trods heraf er der dog aktuelt ikke data hverken fra observationelle studier eller randomiserede kontrollerede studier i mennesker, der dokumenterer effekt af specifik farmakologisk behandling af patienter med COVID-19. Indtil der er dokumentation for effekt, er det vigtigt, at afprøvning af lægemidler til behandlingen af COVID-19 så vidt muligt sker som led i protokollerede kliniske forsøg, da dette vil medvirke til hurtigst muligt at generere evidens.

Aktuelt kan COVID-19 kun behandles symptomatisk og understøttende [12]. Hjørnestene i behandlingen af svær COVID-19 er derfor understøttende behandling af vitale organfunktioner – se nedenfor. Der findes ingen medicin specifikt godkendt til forebyggelse af SARS-CoV-2 eller behandling af COVID-19, men mange tiltag er iværksat for at identificere effektiv medicinsk forebyggelse og behandling. Målet med at igangsætte afprøvning af medicin under den første bølge af en epidemi er ikke at teste en hel række forskellige præparater, som man har mere eller mindre tiltro til. Man fokuserer derimod på relativt få præparater, som man har størst tiltro til vil have effekt. Målet med afprøvningen er at skaffe en overbevisende dokumentation for, om disse præparater faktisk har den forventede effekt, samt om effekten opvejer eventuelle bivirkninger. Afhængig af udfaldet af afprøvningerne i første fase kan man bedre og mere rationelt planlægge videre afprøvning under epidemiens anden bølge.

Herefter omtales

Camostat
Hydroxychloroquin
Interferon alfa
Interferon beta
Lopinavir/ritonavir (HIV med.)
Remdesivir
og en til og de forskellige myter om Covid-19 gennemgåes.

Hilsner/Donald

Advertisement

Written by Donald

Tuesday, April 21, 2020 at 1:01 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Man er vist på vej væk fra Hydroxychloroquin, i USA døde dobbelt så mange under behandling som uden.
    Men det er nu heller ikke nemt med den sygdom.

    AagePK

    Thursday, April 23, 2020 at 5:37 GMT+0000

    • Chloroquin er vist en afledning eller moderne måde at bruge kinin, quinine, som lægemiddel mod Malaria. Kan ikke huske hvorfor den virker mod Malaria-parasitter, men det gør den. Der er en hel række quinone baserede antibiotika – et par af dem reddede mig sidste år, men de er skrappe midler, som påvirker hjertet i dårlig retning: Sundhedsstyrelsen siger max 6 dage med mindre (over)lægen siger noget andet.

      Så … nej, den medicin går man garanteret væk fra, idet cytokine-stormen som dræber under en Corona2 infektion ikke virker på samme måde som Malaria-parasitten.

      Det siges andre steder at Remdesivir er den, man sætter størst forhåbning til under de nuværende forhold, indtil man finder noget bedre (måske fordi Remdesivir dæmper immunsystemet, når det går amok? – Det er immunsystemet, som forårsager cytokine storm som er det, der drukner lungerne hvis man har fået Corona2 i de dybe regioner af lungerne. Det er utroligt interessant hvad man kan finde af viden på Wikipedia og YouTube om disse emner!!! !!! !!!

      Donald

      Thursday, April 23, 2020 at 10:25 GMT+0000

      • Christine Stabell Benn har sammen med Peter Aaby kørt projektet Bandim Health Project, hvor man meget tidligt faldt over, at visse vacciner havde effekter langt ud over deres oprindelige formål, targeted disease. Min datter deltog et år, og skrev sin cand.med-opgave om sine resultater. På youtube ligger et interview og en TED-talk med Christine. Begge er meget interessante.
        Min datter blev af WHO, via deres kongres om mikro-ernæring inviteret til at fortælle om sine observationer i Addis Abeba.

        AagePK

        Thursday, April 23, 2020 at 11:49 GMT+0000

        • Interessant! Det interview med Christine må jeg absolut se.

          Lige nu kæmper jeg med at forstå hvordan man overhovedet kunne danne sig et billede af DNA og hvordan DNA-maskiner virker og analyserer. Jeg blev kortvarigt udsat for DNA-analyse af resultater fra maskinerne (DNA-sequencer) i form af datafiler, som man så kan analysere efter at have bragt orden i de millioner af “strenge” (DNA brudstykker) som man får ud af maskinen (det var vist den type, der var anden generation, Illumina).

          Det er interessant i forbindelse med Corona virus fordi den nye er en RNA-virus, som bruger cellens DNA-kopimaskine og derved formerer sig (hurtigt). Nok om det – nu skal vi nyde solen og … tørken (haha).

          Donald

          Thursday, April 23, 2020 at 19:24 GMT+0000

          • Jamen, det der med DNA er nemt nok forklaret: I Bene’t Street, Cambridge, lige overfor St Benedict, ligger pubben The Eagle, tidligere The Eagle and Child. Her indtog forskerne fra Cavendish-laboratoriet deres frokost, og under tilsmagningen af diværste pints kom Francis Crick og James Watson den 28. Februar 1953 så frem til The Double Helix of Life. Fra min plads i pubben havde jeg udsigt til en metalplade, der markerede de to herrers stamplads. Et uskarpt foto haves. Men uanset mængden af den siden specielt til deres hæder bryggede Eagle’s DNA ale, er det ikke lykkedes mig at komme frem med noget lignende deres opdagelse.

            AagePK

            Friday, April 24, 2020 at 12:02 GMT+0000

            • Åh ja, tror du en Ouzo vil gavne kreativiteten mere?

              Den dame, som de to arbejdede med, var måske mere fremme i skoene end de to herrer. Gad vide hvad hun drak!

              Tænk at have været i deres stamværtshus! Engelske pub’er burde være emne for en studietur.

              Donald

              Friday, April 24, 2020 at 20:04 GMT+0000

              • Grunden til, at jeg nævner, henviser og anbefaler de to optagelser med Christine Stabell Benn på youtube er, at hun deri beskriver, hvordan Peter Aaby først, og siden hun selv, opdagede, at levende vacciner kan have meget tydelige effekter, der rækker langt ud over den sygdom, man sigtede på. Peter Aaby fik jo sin dr-grad i medicin uden at have studeret, det skal der altså noget til.
                Og derved kommer levende vacciner, såsom polio, calmette og mæslinger til at virke somimmun-forsvars-boostere, som kan have betydning for alle os, der nåede at få dem. I dag bruger man jo dræbte vacciner, eller stumper af viras overflade, hvorved vort immunsystem kun lærer de specifikke vira at kende.
                Det bliver sammenlignet med en tennisspiller, der bruger en bold-robot: så lærer spilleren kun at forsvare sig mod bolde fra én vinkel, i én h’øjde og med én bestemt kraft.
                Hvorimod han ved at træne med flere sparringspartnere lærer flere angrebsvinkler at kende, og bedre lærer at læse spillet, og flowet i spillet. Herved kan han også tage imod fuldstændigt uforberedte slag.

                AagePK

                Saturday, April 25, 2020 at 14:58 GMT+0000

                • Hmmm … en vinkel – men forskellige højder og forskellig kraft, de rigtig gode bold-robotter kan faktisk skyde i forskellige retninger 🙂

                  Men tilbage til det alvorlige: Jeg er begejstret for historien om Peter Aaby! nemt at finde på YouTube:

                  How vaccines train the immune system in ways no one expected | Christine Stabell Benn | TEDxAarhus

                  Ville vi kunne undvære YouTube i dag? Vi kunne blive nødt til det, men du milde kineser (fy) hvor er det nyttigt.

                  Donald

                  Sunday, April 26, 2020 at 2:22 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: