Alternativ anvendelse af medicin

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Rationel-Farmakoterapi-4-2020/Information-til-l%C3%A6ger-om-mulig-forebyggelse-og-behandling-af-SARS-cov-og-COVID-19

Text af Marie Louise Schougaard Christiansen, Marie Lund, David P. Sonne, Tonny S. Petersen, Jens Lundgren —

Med en indledning om pandemiens forløb, hvorefter:

Hvad er SARS-CoV-2 og COVID-19?

SARS-CoV-2 tilhører gruppen af β-coronavira. Det er den tredje kendte coronavirus-zoonose. Tidligere har man oplevet udbrud af Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS, som skyldes infektion med SARS-CoV) i 2003 og Middle East Respiratory Syndrome (MERS, som skyldes infektion med MERS-CoV) i 2012. Begge disse er også β-coronavira [4]. Coronavira er enkeltstrengede RNA-virus, der findes i mange dyr. De kan under visse omstændigheder krydse fra dyr til mennesker og være årsag til sygdomsbilleder, der spænder fra almindelig forkølelse til svære luftvejsinfektioner [5].

På baggrund af observationer fra udbruddet af SARS-CoV-2 i Kina fra 10.-24. januar 2020 kan det konkluderes, at udbredelsen af virussen initialt forløb med eksponentiel væksthastighed. Det gennemsnitlige basale reproduktionstal (det antal personer, som en smittet i gennemsnit videregiver smitten til, R0) er anslået at være mellem 2,24 (95% konfidensinterval CI 1,96-2,55) og 3,58 (95% CI 2,89-4,39). Baseret på observationer over et lidt længere tidsinterval fra den 31. december 2019 til den 28. januar 2020 fandt man en epidemi-fordoblingstid (tid til dobbelt så mange smittede) på 6,4 døgn (95% credible interval 5,8-7,1 døgn) [6]. Den typiske smittevej er via infektiøse aerosoler [7].

Inkubationstiden af COVID-19 er ca. 2-12 dage (i gennemsnit 5-7 dage). Infektionen kan forblive asymptomatisk eller give varierende symptomer i form af feber, hoste, ondt i halsen, muskelsmerter, åndenød og/eller diarré. Især hos ældre kan COVID-19 føre til nedre luftvejsinfektion og potentielt til letalt forløbende lungebetændelse. I løbet af anden uge efter symptomdebut kan der ske forværring med hypoksæmi, vejrtrækningsbesvær og akut respiratorisk distress syndrom (ARDS). Patienter i denne fase kan få behov for iltbehandling, CPAP og evt. respiratorbehandling. En bakteriel superinfektion kan medføre sekundær bakteriel pneumoni, om end dette ses sjældent [8]. Der er en ikke ubetydelig dødelighed blandt især ældre patienter og patienter med konkurrerende lidelser, som har udviklet COVID-19. WHO angiver den globale gennemsnitlige case fatality ratio (CFR, andel døde blandt diagnosticerede) til 3,4% (9. marts 2020), men tallet ændrer sig fortsat. Det er også væsentligt at bemærke, at der er en markant aldersgradient. Baseret på tal fra Kina var CFR blandt 0-9 årige 0%, mens CFR blandt 80+ årige var 14,8% [9]. Den underliggende infection fatality ratio (IFR, andel døde blandt smittede) er lavere men også sværere at estimere, da kun personer med behov for hospitalsbehandling vil blive diagnosticeret samtidig med, at langt hovedparten (80% eller flere) af de inficerede har et asymptomatisk eller mildt forløb, der ikke giver anledning til hospitalskontakt.
Afprøvning af medicin under epidemier

Der er et stort ønske om at identificere lægemidler, der virker effektivt mod COVID-19. Lægemiddelstyrelsen, der behandler ansøgninger om igangsættelse af kliniske forsøg i Danmark, nedsatte den 17. marts 2020 sagsbehandlingstiden på alle ansøgninger, der vedrører kliniske forsøg med medicin til behandling af COVID-19 fra de sædvanlige 35 dage til ca. 3 dage [10]. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) offentliggjorde den 13. marts 2020, at de tilbyder gratis videnskabelig rådgivning (scientific advice) til udviklere af potentielle lægemidler mod COVID-19 eller vacciner mod SARS-CoV-2 [11].

Status aktuelt er, at der er set enkelte lovende fund i in vitro studier. På trods heraf er der dog aktuelt ikke data hverken fra observationelle studier eller randomiserede kontrollerede studier i mennesker, der dokumenterer effekt af specifik farmakologisk behandling af patienter med COVID-19. Indtil der er dokumentation for effekt, er det vigtigt, at afprøvning af lægemidler til behandlingen af COVID-19 så vidt muligt sker som led i protokollerede kliniske forsøg, da dette vil medvirke til hurtigst muligt at generere evidens.

Aktuelt kan COVID-19 kun behandles symptomatisk og understøttende [12]. Hjørnestene i behandlingen af svær COVID-19 er derfor understøttende behandling af vitale organfunktioner – se nedenfor. Der findes ingen medicin specifikt godkendt til forebyggelse af SARS-CoV-2 eller behandling af COVID-19, men mange tiltag er iværksat for at identificere effektiv medicinsk forebyggelse og behandling. Målet med at igangsætte afprøvning af medicin under den første bølge af en epidemi er ikke at teste en hel række forskellige præparater, som man har mere eller mindre tiltro til. Man fokuserer derimod på relativt få præparater, som man har størst tiltro til vil have effekt. Målet med afprøvningen er at skaffe en overbevisende dokumentation for, om disse præparater faktisk har den forventede effekt, samt om effekten opvejer eventuelle bivirkninger. Afhængig af udfaldet af afprøvningerne i første fase kan man bedre og mere rationelt planlægge videre afprøvning under epidemiens anden bølge.

Herefter omtales

Camostat
Hydroxychloroquin
Interferon alfa
Interferon beta
Lopinavir/ritonavir (HIV med.)
Remdesivir
og en til og de forskellige myter om Covid-19 gennemgåes.

Hilsner/Donald

Advertisement