Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Der er i det mindste ikke en kilometer islag ovenpå

Vi lokale kender de små grønne pletter langs kysten; her er det en stor sommerhusgrund, som blev doneret til almenheden af en velgører, jeg ved ikke hvad han hed, og der var trappe og tissehus, så man om sommeren kunne ligge i græsset og sole sig og gå ned og tage en dukkert, hvis det blev for varmt. Man tog til Vejby Strand helt fra København, dengang søndagsbilture blev mulige for hvermand. Det fortalte en besøgende mig, mens han udmalede hvordan og viste billede af sin familie, – nu var de borte og stedet forandret, men der var minder.

Written by Donald

Saturday, February 29, 2020 at 23:32 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with , , ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Uha – godt man ikke stod der på det forkerte tidspunkt …

    Ellen

    Sunday, March 1, 2020 at 9:17 GMT+0000

    • Ja – Husker du den dødsulykke ved Møns (Møens) klint?

      Donald

      Monday, March 2, 2020 at 20:23 GMT+0000

  2. Ja, der sker noget, når havet arbejder. Her ser man endda, at der er lagt sten i vandkanten til at afbøde gnaveriet.
    Den slags aktiviteter blev indtil for nylig straffet i Jylland.
    Jeg tænker tit på sammenligningen med hine tiders sandflugt.
    Først da sandflugten truede kongens egne arealer i Nordsjælland blev der gjort noget. At store dele af Jylland sprang i lyng tog man i København helt roligt på.
    Det hænger lidt ved endnu.

    natural2222

    Monday, March 2, 2020 at 4:44 GMT+0000

    • Det er overfladevand, som har gjort det øverste af skrænten ustabil – isen lagde for et halvt hundrede tusinde år siden store mængder grus, sand – men også lerlag, som stopper vandet og bliver ustabilt, når det bliver vådt. Man kunne formentlig dræne sig ud af problemerne, men efter min mening skulle det ikke være her man begynder.

      Der er gjort noget for vand-opsamling (reservoirer) i Helsinge (nærmeste “storby”) og man burde gøre det samme her. Og så burde man lave byggezoner som ikke er i fare for oversvømmelse.

      Der er kræfter der stræber i den retning, heldigvis. Jeg tror man skal presse på for at få forståelse for problemerne. Efter at have været alvorligt syg er det desværre begrænset, hvad jeg kan overkomme.

      Donald

      Monday, March 2, 2020 at 20:22 GMT+0000

      • Ja, sygdom sætter grænser.
        Det er netop den stadig ringere dræning, som giver problemerne.
        Disse vandopsamlingssteder giver stort set ingen buffer i forhold til større nedbørsmængder.
        Hvis et bassin/flere bassiner med vanddybde 0,5 meter forventes at fange 50 mm nedbør ved hård eller vedvarende regn, skal det udgøre et areal på 10 procent af vandløbets opland.
        En del af mine marker afvander til Odense Å med et opland på 106.000 hektar. Det ville så kræve beslaglæggelse af godt og vel 10.000 hektar for at have den ønskede effekt. Umuligt.
        Den bedste buffer er en veldrænet jord.

        natural2222

        Wednesday, March 4, 2020 at 6:06 GMT+0000

        • Jeg er helt med – dræning er det vigtigste. OK! min forståelse er rettet — min undren begyndte med at man udstykkede et lille område i nabobyen, som havde været byens våde eng og måske 200 år tidligere et kær. Man byggede fire huse – dog uden kælder! Og en minigraver væltede fordi jorden var våd, man sloges med dræning osv.osv.

          Jeg har et overfladisk kendskab til Berlin (nu er det 10 år siden jeg besøgte min kusine udenfor Berlin).

          Berlin er bygget på en sump, et sumpet område. Der er halvanden flod og en del søer i Berlin, men udover det er der steder, der fungerer som opsamling af regnvand – som dog strax bliver sendt videre, så vidt jeg har forstået. Når floderne i Saxen går over deres bredder og smadrer dæmninger, er der ikke oversvømmelse i Berlin.

          Den ene metode supplerer den anden.

          Donald

          Wednesday, March 4, 2020 at 12:27 GMT+0000

  3. Det er jo ikke problemfrit at dræne: herved får ilt adgang til humuslagene, der brænder af, hvorved der skabes lunker, som så bliver til søer næste gang det regner. Danmark er jo groft sagt bygget op som en kiksekage med skiftevis sand-grus-lag, der fører vand, og lerlag, der holder vandet tilbage. Nogle steder, som f.eks Voderup på Ærø, eller Lønstrup i Vendsyssel, har isen skubbet lidt til kiksekagen, så lagene står lodret: vandpresset underminerer klinten med kviksand, og presser lerlagene ud i havet.
    Hvis Højbro å blev gravet dybere, for at dræne jorden i Vejby, er jeg bange for, at Vejby snart ville synke, sammen med jernbanen.

    AagePK

    Wednesday, March 4, 2020 at 10:01 GMT+0000

    • Ja, det er jo det, man ser ved bl.a. Søborg Sø, som nu skal genetableres. Men du fortæller jo også om ler-og-sand kiksekage, som er ustabilt, hvis man hælder for meget vand på.

      Jeg tror at man skal kombinere de forskellige metoder.

      I nabolaget ligger der en gård, som blev udstykket til sommerhuse og halvårshuse eller pensionistboliger, og dér er der en skrå eng udlagt som fællesareal, der er pjaskvåd når det regner. Det må være muligt at finde de steder, man kan dræne (og dræne med større kapacitet end der er i dag) så lagene ude ved skrænten ikke bliver pjaskvåde og skvatter sammen.

      Men hvad ved jeg – jeg kan bare se, hvor der er oversvømmelser når det har regnet, og det er faktisk interessant nok!

      Og den positive side af det er at afgrøderne i 2018 slet ikke var så dårlige her.

      Donald

      Wednesday, March 4, 2020 at 12:31 GMT+0000


Comments are closed.