Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sejg organisme

Mine planter groede meget og blev meget store, tog lyset fra vinduerne, så de blev sat udenfor i efteråret med tanke på at beskære og omplante, og denneher Tradescantia røg med ud. Den og de andre stod op ad husmuren på nordsiden.

Jeg fik ikke gjort noget ved den og tænkte ved den første frost, at så måtte jeg nok sige farvel til denne 65 år gamle ven.

Men forleden kunne jeg se at bladene ikke var blevet mørk-visne (frostsprængte) og tog den ind igen, lod den stå køligt for at shocket ikke skulle være for stort, og den skød straks igen – jeg nåede ikke at tage et billede inden den begyndte at se levende ud. Nu har jeg så beskåret den lidt.

tradescantia plant

Potten kom ind for en ugestid siden da der igen var frostvarsel – den har stået ude hele vinteren indtil nu

Det er helt i orden med mig, hvis du følger de underlige ændringer af retskrivningen, som RSO foreslår, altså hvis du synes man skal skrive sej lissom fiskearten, når man mener sejg.

Written by Donald

Friday, February 21, 2020 at 5:26 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Utrolig hva de tåler.

    Annemor Schønhaug

    Saturday, February 22, 2020 at 7:39 GMT+0000

    • Ja den er utrolig! Jeg har set planter som ligner vokse udendørs i Brasilien, men hvis jeg sætter min ud om sommeren, så bliver bladene ædt af insekter og den trives ikke.

      Donald

      Saturday, February 22, 2020 at 7:58 GMT+0000

  2. Der findes ufatteligt mange planter, der er afhængige af at blive “vækket” via en kuldeperiode. Derfor skal deres frø, eksempelvis, såes om efteråret, ellers kan de ikke finde ud af at spire.
    Andre, som din Tradescantia, skal åbenbart have “en omgang tæsk” for at vågne: måske havde den det så godt, at den var faldet i søvn?
    Når planter flyttes fra Brasilien til exempelvis Danmark, flytter Nissen ikke altid med: årstidernes skiften, og insekter, vira og bakterier er ikke de samme, og så kan den stakkels plante være noget udfordret. Hvis så heller ikke dens symbionistiske venner, med hvilke den kan alliere sig i kampen for næring, fjendebekæmpelse osv, skal det jo gå galt.
    Tobaksplanter forsvarer sig mod larvegnav ved at producere nikotin. Derfor brugte man jo også nikotin til at bekæmpe insektangreb i andre nytteplanter. Lige så snart planten mærker larvens gnav via de enzymer, der er i larvens spyt, sætter planten produktionen op i en zone mellem stænglen og bladet, en barriere. Samtidigt udsender den duftstoffer, der tiltrækker snyltehvepse, der er på udkig efter larver, som de kan lægge deres yngel i.
    Efter at lægen Johannes Neander beskrev planten i afhandlingen Tabacologia i 1586, indførtes Nicotiana tabacum til Pfalz i Tyskland i 1596. Og her var der ingen snyltehvepse til at hjælpe; alligevel klarede planten sig, til gengæld var der heller ikke nogen larver. Men så var der jo nye farer, kålorme f.eks, men så langt er jeg ikke kommet i mine studier. Mens jeg stadig røg, var det især Roth-Händle, jeg røg, og så Gitanes, der ligner temmeligt meget. Grøn Cecil? Det’da for børn, gå hjem og vug!

    AagePK

    Saturday, February 22, 2020 at 8:42 GMT+0000

  3. Jeg skal love for at den er blevet vækket! Den var nu ikke gået helt i stå, da jeg satte den ud i efteråret, den skulle bare omplantes.

    Men den har åbenbart mange fjender, så snart den kommer udenfor!

    Den stammer fra et lille skud, som min far fandt på brostenene i Brorsonsgade, dengang jeg var barn – men man kan købe den i mange plantebutikker, den er ganske almindelig.

    Jeg tror det er underarten Tradescantia Zebrina, stribet Tradescantia som der står at man har brugt til dekoration siden 1700-tallet. Plantens hjemegn er Mexico, Caribia, Columbia – Brasilien nævnes ikke, men er jo oplagt “importør” af en art, som gror villigt som pynte-plante. Hvis jeg husker rigtigt, så jeg den som bundplante i et bed ovenpå et stendige ved Lencois i Bahia, Brazil.

    Det er en meget smuk plante, hvis det kun er skuddene, man ser, ellers bliver den ranglet, men man skal så bare huske at det er dens forsøg på at flytte sig, for udløberne sætter villigt rod og “går videre”.

    Men selvom den er fra tropiske egne kan den jo godt have brug for en kuldeperiode, det var der jo også en gang imellem i Mellem-brasilien (Bahia, Lencois) og der er bjerge, som er store nok til at påvirke klimaet.

    Men min første teori var, at der var rødder i den lille rodklump, som ikke havde fået frost, fordi den stod lige op ad en “varm” mur og iøvrigt også i læ for de værste øst- og nordenstorme. Imidlertid ser det ud som om det er de gamle stængler, der skyder igen.

    Donald

    Saturday, February 22, 2020 at 13:01 GMT+0000


Comments are closed.