Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Små hjem uden forbindelse til lysnettet og stor musik i 1900-tallets begyndelse

Tiny off grid homes er et udtryk man kan støde på i YouTube video’er hvor folk fortæller om hvordan de har bygget et hus, som man kan bo i, for små midler, og af den ene eller anden grund med ganske få kvadratmeter, i nogle tilfælde fordi det skal kunne køres væk, i andre tilfælde er det økonomien og ønsket om ikke at sætte sig i gæld, som er årsagen.

ER MULIGHEDERNE DA IKKE BEGRÆNSEDE, NÅR MAN BOR I ET HUMMER?

Ordbog over det Danske Sprog (forkortet og forlænget):

III. Hummer, et. [ˈhom’ər] flertal hummere; (vist egl. billedl. anv. af II. Hummer (hul i mastespidsen – m. snæverhed som sammenligningsled); dagligtale: mer eller mindre nedsættende betegnelse for et (for) lille værelse: mig Stakkel i det mørke Hummer lægger han ikke Mærke til. Oehlenschläger: Øen.(1824).III.88.

Man har da ikke så mange muligheder, når man bor småt, vel? 2.4 x 2.4 meter er virkelig småt. Man kan lægge sig på gulvet i alle retninger – hvis der da ikke står noget i rummet! men det er mindre end et kollegieværelse.

Et sådant værelse med bord, to stole, et bord og et dæmpet klaver (viskestykke eller filt mellem hamre og strenge) havde Igor Stravinsky, da han i 1911 flyttede til Clarens i Schweiz [@Wikipedia] og skrev det meste af den overraskende vanvittigt moderne balletmusik “Le Sacre du Printemps”, “Forårsofferet”, som henter inspiration fra gammelrussisk tilbedelse af forårets guder. Der står ikke hvorfor han flyttede fra Rusland til Schweiz:

Stravinsky’s sketchbooks show that after returning to his home at Ustilug in Ukraine in September 1911, he worked on two movements, the “Augurs of Spring” and the “Spring Rounds”. In October he left Ustilug for Clarens in Switzerland, where in a tiny and sparsely-furnished room—an 8-by-8-foot (2.4 by 2.4 m) closet, with only a muted upright piano, a table and two chairs—he worked throughout the 1911–12 winter on the score. By March 1912, according to the sketchbook chronology, Stravinsky had completed Part I and had drafted much of Part II. He also prepared a two-hand piano version, subsequently lost, which he may have used to demonstrate the work to Diaghilev and the Ballet Russes conductor Pierre Monteux in April 1912. He also made a four-hand piano arrangement […]

Hvad der kan overraskede mig (med fryd) er, at Claude Debussy spillede den 4-hændige version sammen med komponisten Stravinsky. Hvis man husker Debussy som komponist af blid impressionistisk musik (fx. Clair de Lune), og Stravinsky som fremfusende bragende får man måske ved denne lille oplysning et andet syn på Debussy:

He also made a four-hand piano arrangement which became the first published version of The Rite; he and the composer Claude Debussy played the first half of this together, in June 1912.

Og Debussy’s musik i denne periode er ikke altid som man skulle tro ud fra hans mest berømte klavermusik, Suite Bergamasque med Clair de Lune, osv. Hvem kender Chansons de Bilitis? eller Le Martyre de saint Sébastien is a five-act musical mystery play on the subject of Saint Sebastian, with a text written in 1911 by the Italian author Gabriele D’Annunzio and incidental music by the French composer Claude Debussy.

Written by Donald

Sunday, February 9, 2020 at 9:00 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Music

Tagged with ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Musikken skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er interessant at se, hvor lidt plads nogle mennesker kan klare sig med. Jeg kan også godt lide at se tv-udsendelser (fra England), hvor folk bygger sig nogle sommetider temmelig alternative boliger.

    Ellen

    Sunday, February 9, 2020 at 16:03 GMT+0000

    • Ja det må siges at være alternativt! Man kan godt mærke at de kreative mennesker har to formål, dels selv at være herre over økonomien og dels at indrette sig hyggeligt. Men de, der laver video’erne (som har millioner af abonnenter og hundrede-tusinder af seere!!!) vælger selvfølgelig de smukke ting, som man finder frem til ved at skabe kontakter over hele verden. Den ene video-redaktør har rejst gennem UK selv om han bor i New Zealand. Om han ligefrem kan leve af reklameindtægter fra YouTube er jeg ikke klar over.

      Donald

      Sunday, February 9, 2020 at 18:40 GMT+0000

  2. Fysisk er man, med de angivne husmål, begrænset i forhold til dansk standard for bolig; men økonomisk giver det frihed at være fri af gæld og ejendomsskat.
    Særligt når man kommer lidt op i årene, børnene er flyttet o.s.v. synes de fleste huse nærmere for store.

    Ud over ovennævnte omkostninger er der hele tidsforbruget og omkostningerne til vedligeholdelsesdelen at tage hensyn til.
    Samtidig er el, varme og vand yndede brandbeskatningsopjekter.

    Indregner man, at det her i DK kun er lidt under halvdelen af de sidst tjente penge, man får udbetalt, kan jeg godt forstå, hvis enkelte vælger en alternativ boligform.

    natural2222

    Monday, February 10, 2020 at 4:31 GMT+0000

    • Det giver en økonomisk frihed som minder om dengang man lige var blevet voksen nok til at tjene sine egne penge. Jeg synes at det er OK at beskatte, selv om jeg er kritisk overfor både skatteforvaltning og fordeling af pengene – måske fordi jeg som barn oplevede en glidetur i økonomisk henseende, som de voksne ikke engang turde tale ærligt om.

      Man har brug for meget lidt plads, hvis man bare skal sove og arbejde ved et skrivebord – men som AagePK siger er det rart med lidt ekstra plads til både gæster og hvad man nu kan finde på i et værksted.

      Donald

      Monday, February 10, 2020 at 10:39 GMT+0000

  3. Der er mange spændende håndværksvideoer på youtube, nogle er særdeles lærerige og inspirerende. Men en tur til områder, hvor man har tradition for at være selvhjulpen, er nu også godt: de huse, samerne bygger, eller bolivianerne, eller peber- og kaffebønder i Kodaikanals jungle, giver et bedre erfaringsgrundlag, fordi de har skulle overleve i specifikke miljøer, og er derfor tilpassede de lokale udfordringer.
    Jeg hører til dem, der udvider, selv om man skulle mene, at knap 100 m2 bolig og 120 m2 værksteder og stalde skulle være nok. Især, når man ikke mere har dyr. Men når datteren med snart 3 små meget livlige knægte kommer på besøg, er det nu rart at kunne sende dem op på første sal. Skulle det larme lidt, er der på Bruun-Rasmussen håndknytte tæpper på 30 m2 til 1000 kr pr m2. Væg-til-væg luksus til næsten ingen penge! 😉
    Og taget er så godt isoleret, at jeg ikke behøver at tænke på radiatorer deroppe: varmen nede fra er nok, og med et total-energiforbrug på lige under 5000 kWt er det til den billige side. Rettidig omhu betaler sig.
    Det skal så lige siges, at vi har betalt vor skat, om ikke med glæde, så med forståelse: 2% af lønnen siden 1969 gik jo til vore folkepensions-konti, og ca 15% til min overlærer-pension. Ifølge de tal, der stod på årsopgørelsen dengang. Min kone var i det private, men også der, i fagforeningsregi, blev der akkumuleret, og der står pænt store beløb til forrentning af pensionen. Igen: rettidig omhu. Hertil skal lægges privat selvpension, dyrtids-portionerne og ATP.
    Så kan der også blive råd til en udlandstur, med CO2-kompensation, af og til. Udover de mange træer, vi har fået plantet til samme formål.

    AagePK

    Monday, February 10, 2020 at 9:18 GMT+0000

    • Det må være rigtig dejligt at have plads til både børn og bæster – øh jeg mener gæster!

      Jeg er ikke sikker på at pensionsopsparing generelt er lige ud ad landevejen, I har været heldige – og jeg har – ved at samfundet fungerer, men når jeg tænker på Tyskernes mellemkrigstid og den Amerikanske “dust-bowl” nedtur i 1920-40 så kan jeg ikke lade være med at tænke på at regeringer og pensionsopsparings-administratorer skal være meget ærlige for at det fungerer.

      Jeg klarer mig også takket være folkepension, som jeg har betalt til i … 50 år, men måske er min væsentligste økonomiske fordel at jeg bor i et lille hus som ikke kræver den store vedligeholdelse. Det er iøvrigt ikke godt nok isoleret (hvilket jeg troede, da jeg købte det for 34 år siden).

      Er det den samme Bruun-Rasmussen som holder auktioner i Bredgade?

      Donald

      Monday, February 10, 2020 at 10:45 GMT+0000

      • Ja, det er “fætter BR for voksne”, som min datter siger.
        Og de har da også tæpper til dig: der er et smukt blåt med rød midterroset: 1137 x 788, det giver 88 m2. Lidt for stort til mit loft. Og så skulle jeg også have skåret ud til trappen. Vurdering: 60-80.000, det er s’gu da fundet for de penge, hvad koster maskinlavede Ege-tæpper i dag?
        Gæster og fisk skal højest ligge 3 dage, så begynder de at lugte. 😉

        AagePK

        Monday, February 10, 2020 at 11:44 GMT+0000

        • I den grad ja, frisk luft gavner, mad og gæster skal holdes friske !!!

          Det lyder som et smukt loft, og hvis man beregner kvadratmeterpris er det jo … hmmm … Det er godt at nogen har råd til at støtte kunsten. 🙂

          Donald

          Tuesday, February 11, 2020 at 12:59 GMT+0000


Comments are closed.