Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Farvestrålende hvide tanker vågner og rusker i gulvtæppet

Er ved at høre Bernstein fortælle om musikkens historie eller den vestlige kulturs musik gennem 1900-tallets begyndelse.

Er kommet til at sted hvor han omtaler hvordan almindelige syntaktisk rigtige sætninger – eller musikalsk syntaktiske sætninger – kan være meningsløse og bryder med semantikken, men – måske – derved opstår en ny mening. Han nævner Chomsky’s berømte sætning (som har givet inspiration til overskriften):

Colorless green ideas sleep furiously

https://en.wikipedia.org/wiki/Colorless_green_ideas_sleep_furiously#Statistical_challenges

Mit forsøg på en alternativ version (i overskriften og her:) Farvestrålende hvide tanker vågner og rusker i gulvtæppet – giver sjovt nok mere mening for mig, selv om det netop ikke var idéen at den skulle give mening! :: jeg ser en søvndrukken morgenmand (M/K) for mit indre blik, som ihærdigt prøver at bortvise erindringen om tidligere tiders prøvelser, og som måske er lige ved at falde på gulvtæppet, eller har lyst til at bukke sig ned og hive gulvtæppet væk under sine egne fødder.

Leonard Bernsteins syn når derved hen i retning af Peter Bastians bog “Ind i Musikken” hvor han omtaler “Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke hvor” – og uddyber at paradoxet får de to sætninger til at give meget mere mening end der er i selve sætningernes grundbetydning, – når vi tillægger de to sætninger til en lille dreng, som ivrigt fortæller om sit fund og som er klar over at den lille lærkefamilie er sårbar, men han holder af naturen og ønsker at beskytte den lille lærke.

Written by Donald

Saturday, February 8, 2020 at 12:16 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Ord

Tagged with ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Og plutselig så jeg hva han kanskje sa, den lille dreng: Jeg er ved et lær(k)erede. Jeg siger ikke hvor.

    Annemor Schønhaug

    Saturday, February 8, 2020 at 12:24 GMT+0000

    • Uha – det var en sjuskefejl som jeg beklager! Men godt at du kunne finde meningen 🙂
      Klem på deg!

      Donald

      Saturday, February 8, 2020 at 15:10 GMT+0000

  2. Det er da en pige, som véd en lærkerede, men som ikke vil sige hvor den er: fordi ræven vil bide, og drengen samler bær. Det har alle dage været min opfattelse. Pigerne var mere empatiske, også med dyrene.
    Her på øen fik man en 5-øre for at fange flæsk-tyve og groller, altså musvitter og spurve: fordi de lavede huller i stråtagenes tagskæg, til reder. Så drengene var ikke så sarte i omgangen med fugle.
    Heller ikke med rotterne: rottehaler fik man 10 ører for: nogle var så smarte, at de klippede roden af rødbederne, og tørrede dem. Gik det godt, var det nemt tjente penge.
    Flere af lærerne i min tid brugte udtrykket , bl.a om Hitler, at “nogle kan blive så rasende, så de bider i bordkanten, eller rusker i gulvtæppet!” For lige som at sætte et billede op på, hvor sur man kunne blive.

    AagePK

    Saturday, February 8, 2020 at 12:48 GMT+0000

    • Det er klart! Det er en pige, men det så jeg ikke før nu. Min barndoms og ungdoms forståelse af poesi var mildest talt mangelfuld.

      Brugte læreren udtrykket “at ruske i gulvtæppet”, så var der nok også andre, der sagde det! det er interessant, for måske er det derfor at jeg brugte udtrykket at ruske i gulvtæppet – Da jeg skulle finde en ny version af Chomsky’s berømte sætning.

      Jeg ville ikke bruge Chomsky sætningen i overskriften fordi jeg ville skåne søgende via Google for at læse mit opslag – og også fordi det er lidt morsomt at forsøge sig med sort snak.

      Donald

      Saturday, February 8, 2020 at 15:15 GMT+0000


Comments are closed.