Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Barndommens læring

Ja undskyld, men jeg undrede mig endnu en gang da jeg hørte at Timbuktu er en by i et land, der hedder Mali. Jeg burde ellers kende det, for det kom på verdensarv-listen for mange år siden. Første gang jeg hørte om Timbuktu var i en Donald Duck/Anders And tegneserie. Husker ikke nøje, men var det ikke hovedpersonen, den hidsige Anders And, som blev sendt til Timbuktu for derved at forsvinde – eller i hvert fald være langt væk, være gemt af vejen?

Senere læste jeg i Information at der var kommet penge til redning af de uendelige mængder middelalder-manuskripter, som har være gemt i Timbuktu i 6-700 år. I forbindelse med (Eller mere?) Tredie gang var nu i “Slaveruternes voldelige spor”, en serie om hvordan Europæere og Muslimer siden oldtiden har fået rigdom ved at kriges og tage fanger og slavegøre fangerne.

Første del fokuserer – efter nogen indledning – på hvordan Cairo bliver handelscentrum for Middelhavsområdet og derefter hvordan handelsruterne bliver ændret fordi muslimer ikke må slavegøre andre muslimer. Så der opstår en ny rute fra Ægypten langs Middelhavet, Libyen, så en gennem ørkenen til Timbuktu, hvor der opstår et kejserrige, et styre som næres af handel med guld, ædelstene og slaver fra Vestafrika.

Kort over Nordvest-Afrika og Sahara og Timbuktu

Det lyse område er kejserdømmet Mali i middelalderen – måske ca. år 1000, – områderne længst mod sydvest er rige på mineraler og ædelstene

I den udsendelse ser vi nu billeder af hvordan manuskripterne, i privat eje, er stablet i små rum, vi ser ét blive taget ud. Ejerne har haft dem liggende generation efter generation, og har heldigvis anset dem for at være værdifulde. Det tørre klima har været medvirkende til at tingene ikke er helt ødelagte.

Timbuktu ligger ca. 20 km. fra floden Niger, som slår et underligt sving fra Sierra Leone op igennem ørkenlandet, og videre mod øst gennem Niger og Nigeria til Guinea-bugten.

Written by Donald

Thursday, February 6, 2020 at 9:11 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with , ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg var ikke nogen større fan af Anders And. Derimod blev jeg ægte begejstret over at se nævnte TV-udsendelse fra fortidens Timbuktu, som du aldeles glimrende illustrerer i ord og billede ovenfor. Nogle gange kan man finde glæde ved at se/lytte til kulturberigende omtaler af steder på jordkloden, som man aldrig selv ville besøge, men alligevel med forskellige indfaldsvinkler kan forekomme rasende interessante!

    Erik Hulegaard

    Thursday, February 6, 2020 at 9:54 GMT+0000

    • I den grad JA man kan finde glæde ved at “rejse” med dokumentarer eller med websider. For tiden læser jeg lidt i en bog om at bestige Himalaya gennem Pakistan med en Citroën 2CV, en bog af Nina Rasmussen, som rejste med sin mand Hjalte og et andet par i 2002, altså ikke dengang 2CV var moderne (de måtte købe gamle biler og restaurere dem – de er gamle hippier siger hun selv.) De har åbenbart et princip om “skik følge og land besøge” for deres tøj og bilernes udseende tager form efter lokale skikke! Sjov bog – men de store perspektiver, som man finder i denne begejstrende udsendelse om Slaveruternes Voldelige Spor Gennem Tiden, den slags perspektiver skal man vist ikke lede efter i Nina’s bog om Himalaya i 2CV.

      Donald

      Thursday, February 6, 2020 at 17:24 GMT+0000

  2. Haha – jeg troede også længe, at Timbuktu var lige så fiktivt som Langbortistan 😀

    Ellen

    Thursday, February 6, 2020 at 10:48 GMT+0000

    • Haha! Ja! Det er sådan man lærte geografi for begyndere – Det ville have været lige så morsomt, hvis man havde vidst at det var rigtigt navn.

      Donald

      Thursday, February 6, 2020 at 17:26 GMT+0000


Comments are closed.