Frygten for flygtninge

Han blev samlet op af et redningsskib på Middelhavet. Han kunne ikke sige noget, stammede og hostede og mumlede. Hans medpassagerer fortalte at han var blevet fanget og indespærret i en lejr; at han var blevet tortureret og skulle arbejde uden at få hverken vådt eller tørt. Han led af kroniske sygdomme, men man vidste ikke hvilke. Alligevel lykkedes det ham at komme ombord på et migrant-fartøj.

Det var utroligt, at det var lykkedes ham at komme så langt i den ringe tilstand han var i, til grænsen til Europa hvor liv begynder at tælle, omend kun lidt; til territoriet hvor død forklares og bliver til nyheder. Det symbolske led mellem Norden og Syden: En tilfældig linie i Middelhavet som markerer grænsen mellem liv, der tæller, og de, der ikke gør. Mellem Europas jord og Afrikas ingenmandsland.

Nogle få nautiske mil, men en verden til forskel.

Med en iltmaske og med mærker efter vold på ryggen kæmpede han for at overleve, klyngede sig til livet. Der var ikke nogen han kendte blandt de, der var omkring ham. Efter redningen sejlede skibet i nogle timer mod Italien. Ulet, som han hed, begyndte at føle sig bedre tilpas og bad en sygeplejerske om at komme ud på dækket, hvorfra han kunne se bølgernes rytme og kunne føle Middelhavets brise på sit ansigt. Langt fra Libyen, fra krigens inferno og tortur, som havde bestemt hans skæbne, besvimede han.

De prøvede at redde ham i en halv time, men han døde af vand i lungerne ifølge dødsattesten.

Vi er ikke flygtninge – de vestlige rige samfund er bange for flygtninge og ønsker ikke at anerkende mennesker som flygtninge, fordi det medfører et ansvar

Historien om drengen, som ønskede at se havet fra redningsskibet inden han blev bevidstløs og døde

Advertisement

Hov, mobilen kan faktisk tage gode billeder

En mobile, også kaldet en uro, er betegnelsen for (papir-)silhouetter eller småting, som hænger i bøjler/tværstænger og holder sig i balance, men som drejer lidt rundt ved den mindste vind.

Mobile
kunstværk eller pyntegenstand der som regel består af figurer ophængt i stænger eller snore, og hvis dele bevæges af luftstrømme i rummet[.]

Men nu ved vi jo godt at jeg mener en lommetelefon, eller på godt nydansk smartfone – smartphone, må man gerne skrive iflg. Den Danske Ordbog. Gud bevare Danmark. Nå nej det gjorde måske ikke så meget hvis vi blev erobret af Nordmændene …

Smartphone
mobiltelefon udstyret med computerfunktioner, fx netbrowser, kalender og e-mailprogram

Når jeg tager billeder med Mobilen uden at zoome og i rigeligt lys, kan de somme tider blive rigtig pæne. Billederne her er fra en tur rundt Gribsø i Oktober, en traditionel efterårstur på små 4 kilometer, hvor det gælder om at komme udenom de værste mudderhuller og væltede træer.

Det første egner sig som skærmbaggrund fordi det er roligt, d.v.s. ikke har skrigende farver eller et motiv, der virker forstyrrende, det har dæmpede farver, det har mange detailler, d.v.s. at øjet finder behag i at se på det på en stor skærm og endelig, men ikke mindst, så er det et minde om en god oplevelse og jeg tænker “Dér må jeg ud igen!”

Dette billede bruger jeg som skærmbaggrund for tiden – roligt, detailleret, tiltalende, men desværre ingen ænder med kølvand …

De små broer ved våde steder, der skal forceres for at komme hele vejen rundt, er tærede af tidens tand

Stedet med bedst overblik over hele søen – nær banens trinbræt

Efterårsfarverne på træerne skal man se mindst en gang om året

Hestevasken, bevis for at det var mig der gik turen …

på hjemvejen er farverne pludselig underligt stærke, måske fordi solnedgangen ændrer lysets sammensætning