Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvordan kan USA vælgerne være så splittede?

Skaberne af Simpson tegnefilms-universet er gode til at lave politisk satire. Allerede i 1998 viste de hvordan en person som Trump alias Homer Simpson kunne vinde et præsidentvalg; men nylig havde de en episode, hvor Homer Simpson vover sig in i Republikanernes hovedkvarter og senere møder grundlæggerne af konstitutionen. Han får at vide at han skal respektere konstitutionen, og da han ikke forstår det, tager 5-6 “founding fathers” ham udenfor og smider ham op i luften – med et springlagen – og selvfølgelig med fare for at han falder ned og slår sig. Men det er belæringen om demagogisk vinding af et valg, som er budskabet. Der er forhåbentlig mange amerikanere, som forstår henvisningen til nuværende præsident Trump’s farlige adfærd; men statistikkerne viser desværre, at befolkningen i USA er meget delt.

Gad vide om ikke det er den samme tendens vi ser her i Danmark og resten af Europa, når en politiker kan sige “skyd på flygtningebådene!”

Written by Donald

Tuesday, January 28, 2020 at 12:54 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Den YouTube video, som jeg tog skærmbilleder fra, er væk (copyright bombet gætter jeg) men her er link til den scene, hvor James Madison og de andre grundlæggere vil undervise Homer Simpson (og Trump) i hvad demokrati er:

    Donald

    Tuesday, January 28, 2020 at 15:12 GMT+0000

  2. USA har alle dage været ret isoleret: landet ligger på den anden side af Atlanten, befolkningen er sat sammen af flygtninge og fordrevne, uden ret meget tilfælles, andet end modvilje mod de lokale, som de var i evig konkurrence med. Derfor afsondrede de sig i grupper med eget ekkorum, og det gør de så stadig. Groft sagt.
    Dertil kommer, at uddannelsessystemet, som egentligt blev skruet sammen for at fremme integrationen, nærmest skaber et vi og de: man har et hav af high-schools spredt ud over alle stater. Du vælger enten et af de nære for dine børn, eller, hvis du har råd, et af de mere prestigiøse. Derfra søger du så plads på et universitet gennem et fælles forløb: min nevøs 3 sønner kom fra Philadelphia, men endte i Los Angeles, San Francisco og Baltimore, såvidt jeg husker. Men igen: har du råd, køber du din søn ind på Harvard, MIT eller noget lige så fint.
    Men uanset: har du evnerne og pengene, flytter du dig for at få den uddannelse, du ønsker dig; har du ikke råd, bliver du der, hvor din familie altid har været. Familien har i det hele taget vægtet ret højt i Amerika: det er den sikre sociale base, når den sociale velfærdsstat ikke eksisterer.
    Men dette gør, at afstanden mellem dem, der får viden, indsigt og erfaring, og mulighed for at se lidt ud over grødfadets rand, og så hjemmefødningerne, bliver større. Og det kan man som “republikansk” præsident udnytte, lige som man gør i Rusland, Tyrkiet, og, og, og…
    Udover denne sociale og nationale segregation er der så den race-begrundede: selv om man som sort kunne tage en universitetsgrad så tidligt som i 1837, ved Cheyney University of Pennsylvania, så var det et universitet udelykkende for sorte. Men det er da trods alt bemærkelsesværdigt, at før Borgerkrigen i 1863 fandtes 3 af slagsen. Senere kom der flere til, og jeg har hørt sorte studerende fortælle om, hvor overvældende det er den dag i dag, at de kan gå fra highschools, hvor de er i mindretal, til universiteter, hvor de pludseligt er blandt flertallet, og føler sig hjemme. Her på det sidste er det dog skredet lidt, og flere og flere hispanics, internationale og hvide amerikanere finder ind, det ser jeg som et sundt tegn. Derudover finder flere sorte også optagelse på de “hvide”.
    Men stadigvæk har denne segregation på kryds og tværs af samfundet bidraget til den splittelse, du ser i USA today.
    Se wikipedia: Historically black colleges and universities og UNF, United Negro College Fond.

    AagePK

    Thursday, January 30, 2020 at 8:06 GMT+0000

    • Tak for kommentar! Af en eller anden grund røg den i kø for approval, måske fordi den var god? Jeg forstår ikke WordPress’ spamfilter.

      Det vil jeg slå op. Jeg er klar over at man kan købe sig pladser på de kendte værdsatte universiteter, men derved graver de jo deres egen grav. Jeg har mistet respekt for Harvard når man hører at Dershowitz markedsfører sig som en der har undervist på Harvard:
      (Wikipedia:)
      He began his teaching career at Harvard Law School where, in 1967, at the age of 28, he became the youngest full professor of law in its history.

      Donald

      Thursday, January 30, 2020 at 8:13 GMT+0000


Comments are closed.